Denne rapport præsenterer den nuværende finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats frem mod 2050 og belyser, om finansieringen er tilstrækkelig til at sikre det minimale, men ikke nødvendigvis tilstrækkelige, grundlag for at vende tabet af biodiversitet til fremgang. Rapporten viser, at der frem mod 2050 mangler mindst 6,5 mia. kr. om året til beskyttelse og genopretning af biodiversiteten – svarende til 162 mia. kr. i alt.

De fem vigtigste pointer

1. Danmark mangler mindst 6,5 mia. kr. årligt til beskyttelse og genopretning af biodiversiteten frem mod 2050 - svarende til 162 mia. kr. i alt.
2. Statslige midler afsat til biodiversitetsformål bør målrettes indsatser med dokumenteret positiv biodiversitetseffekt. Midlerne har i dag en meget begrænset effekt.
3. Økonomiske styringsmidler, der fremmer naturbeskyttelse og -genopretning, bør styrkes, mens incitamenter, der foringer og ødelægger biodiversitetens grundbetingelser, bør revideres og minimeres. Mange nuværende incitamenter har en potentiel skadelig effekt på biodiversiteten.
4. Den Grønne Trepart er vigtig for biodiversiteten i havet, men kan med den nuværende finansiering og implementering kun i begrænset omfang bidrage med mere beskyttet natur på land, og den mangler finansiering til bedre naturkvalitet.
5. En biodiversitetslov, der reelt beskytter biodiversiteten, kan sammen med en finansieringsplan og en langsigtet indsats, der planlægges og igangsættes hurtigt, danne grundlaget for at vende tabet af biodiversitet til fremgang – med betydelige gevinster for samfundet.

Kort om rapportens formål

Hovedformålet i denne rapport er at estimere finansieringsgabet i Danmarks biodiversitetsindsats, og dermed undersøge, om der er behov for mere og bedre målrettet finansiering. Ved finansieringsgabet forstås forskellen mellem finansieringsbehov og finansieringsniveau.   

Rapporten besvarer følgende spørgsmål, som er nødvendige for at forstå og estimere finansieringsgabet: 

• Finansieringsbehov: Hvad vil det mindst koste samfundet at beskytte og genoprette biodiversiteten inden for 30 % af Danmarks land- og havareal og dermed skabe det minimale, men ikke nødvendigvis tilstrækkelige, grundlag for at vende tabet af biodiversitet til fremgang? 

• Finansieringsniveau: Hvor stor en del af den statslige finansiering til arealbaserede indsatser med et beskrevet biodiversitetsformål bidrager til at beskytte og genoprette biodiversiteten? 

• Skadelige incitamenter: Hvilken del af den statslige finansiering anvendes til økonomiske incitamenter med arealbaserede aktiviteter, der potentielt skader biodiversiteten, og dermed øger finansieringsbehovet? 

Beskyttelse og genopretning af biodiversiteten er ikke kun en omkostning – biodiversitetsindsatser rummer også betydelige miljømæssige og samfundsøkonomiske gevinster. I denne rapport estimerer Biodiversitetsrådet nogle af de betydelige gevinster for klima, drikkevand og vandmiljø, der opnås ved at omlægge 30 % af Danmarks landareal til store sammenhængende beskyttede naturområder.  

Rapportens analyser og anbefalinger er en del af Biodiversitetsrådets arbejde med at kvalificere Danmarks samlede biodiversitetsindsats og belyse de forskellige miljø- og samfundsøkonomiske aspekter af denne indsats.

Fotograf ©: Theis Kragh

Indhold i rapporten

Kapitel 1 - Baggrund for estimering af finansieringsgabet i Danmarks biodiversitetsindsats

I kapitel 1 præsenteres de biodiversitetsfaglige principper for beskyttelse og genopretning af biodiversiteten i Danmark, der er udgangspunktet for at estimere finansieringsbehov, -niveau, og -gab (kapitel 2-4). Derudover gennemgås de væsentligste internationale reguleringsinstrumenter, som Danmark er juridisk forpligtet af, herunder FN’s ’Globale rammeaftale for biodiversitet’ og centrale direktiver og strategier i EU. Efterfølgende gives en samlet status på Danmarks målopfyldelse heraf. Det giver et indblik i den nuværende tilstand af biodiversiteten, og danner grundlag for at estimere indsatsbehovet og det tilknyttede finansieringsbehov.

Kapitel 2 - Estimering af finansieringsbehovet til Danmarks biodiversitetsindsats

I kapitel 2 estimeres det finansieringsbehov, der er forbundet med indsatsbehovet for beskyttelse og genopretning af biodiversiteten inden for 30 % af Danmarks land- og havareal. Indsatsbehovet tager udgangspunkt i biodiversitetsfaglige principper og væsentlige målsætninger. Det estimerede finansieringsbehov udgør det minimale, men ikke nødvendigvis tilstrækkelige, grundlag for at vende tabet af biodiversitet til fremgang inden 2050. Kapitlet opgør desuden finansieringsbehovet frem mod henholdsvis 2027 og 2030, hvis de nationale og internationale målsætninger skal nås inden for tidsfristerne.

Kapitel 3 - Estimering af finansieringsniveauet til Danmarks biodiversitetsindsats

I kapitel 3 vurderes det, hvor stor en del af den statslige finansiering i form af økonomiske styringsmidler, der bidrager til indsatsbehovet for beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet frem mod 2045. Derudover opgøres andelen af den statslige finansiering, der anvendes på arealbaserede aktiviteter, som potentielt kan skade biodiversiteten.

Kapitel 4 - Anbefalinger til hvordan finansieringsgabet lukkes

I kapitel 4 kvantificeres finansieringsgabet for beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet, der svarer til forskellen mellem det identificerede finansieringsbehov og -niveau. Derudover estimeres nogle af de gevinster, der følger af at beskytte 30 % af Danmarks landareal. Kapitlet opsummerer rapportens samlede resultater og præsenterer Biodiversitetsrådets anbefalinger til, hvordan finansieringen kan øges, prioriteres og målrettes, så finansieringsgabet mindskes.