Figur 1. Finansieringsgab frem mod 2050. På baggrund af Biodiversitetsrådets estimering af finansieringsbehovet og den statslige finansiering til beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet, udgør finansieringsgabet mindst 162,6 mia. kr. frem mod 2050. Estimeringen af dette finansieringsgab er baseret på en antagelse om, at 44,8 mia. kr. af den statslige finansiering til indsatser med et beskrevet biodiversitetsformål implementeres og målrettes biodiversiteten på land samt vandmiljøet gennem de mest omkostningseffektive indsatser inden for 30 % af Danmarks landareal. Bliver de ikke det, kan kun 10,8 mia. kr. af finansieringsbehovet opfyldes af den statslige finansiering, hvorved finansieringsgabet øges til 196,6 mia. kr. frem mod 2050. Biodiversitetsrådet har estimeret, at 39,4 mia. kr. er afsat til styringsmidler med potentiel negativ effekt på biodiversiteten. Disse og andre incitamenter med et potentielt fortsat negativt pres fra ressourceforbrug, må forventes at øge finansieringsgabet yderligere. Denne potentielt negative effekt er ikke medtaget i beregningen af finansieringsbehovet.

Biodiversitetsrådets forslag til retningsgivende principper i biodiversitetslov

Biodiversitetsrådets forslag til kriterier for beskyttede og strengt beskyttede naturområder

Ministerier og love om natur og biodiversitet

Biodiversitetsrådets forslag til retlige principper i en biodiversitetslov

Biodiversitetsrådets forslag til arealmål for beskyttede og strengt beskyttede områder

Danmarks biodiversitetsindsats målrettes beskyt genopret og etabler

Grundbetingelser for biodiversitet er plads kvalitet og tid

Borgerinddragelse og lokal forankring biodiversitetslov

Håndhævelse af biodiversitetsloven ved brug af handlepligt

Tina Fruelund

medium

thumbnail

medium_large

Kommunikationsansvarlig

Aleksandrina Leonidova Mitseva

Grafisk designer

Frederik Have Kallesøe

large

Data Scientist

Tine Haslam Nielsen

Faglig medarbejder

Jørgen Bennedsen Beck

Faglig medarbejder | Presse og kommunikation

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Genopretning og restaurering søer og vådområder</li>
<li>Systemøkologi og økologiske modeller</li>
<li>Nye metoder i naturovervågningen og moniteringsteknologi</li>
<li>Udvikling af metoder til kortlægning af næringsstof og kulstofstof belastning fra oplande</li>
<li>Stofomsætning i vand og sediment</li>
<li>Udbredelse af bundvegetation</li>
<li>Effekter af næringsstofbelastning</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Deltagelse i Biodiversa+-ekspert arbejdsgrupper</li>
<li>Deltagelse i ministerielle arbejdsgrupper</li>
<li>Medlem af arbejdsgruppe i Dansk Lystfiskeri vedr. rovfisk i brakvand</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/theis-kragh" target="_blank" rel="noopener">Syddansk Universitet</a></li>
</ul>

Theis Kragh

Rådsmedlem

Bo Normander

Forskningsfaglig rådgiver

Nina Olsen Lauridsen

Anja Dam Lisby

Frank Grønlund Hansen

Navn Navnesen 

1536x1536

2048x2048

Arbejdstitel

Biodiversitetsrådets sekretariat

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Havfriluftsliv</li>
<li>Maritim fysisk planlægning</li>
<li>Udvikling af nye frilufts- og turismeoplevelser</li>
<li>Lokalbefolkningens holdninger til turisme</li>
<li>Sociale påvirkninger fra turisme og tilpasningsstrategier</li>
<li>Bæredygtig turisme</li>
<li>Turismeindikatorer</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Formand for Turismeforskerne i Danmark (TiD)</li>
<li>Medlem af Nationalkomiteen for Danske Naturparker ved Friluftrådet</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/berit-kaae-04aa465/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://forskning.ku.dk/soeg/result/profil/?id=309992" target="_blank" rel="noopener">Københavns Universitet</a></li>
</ul>

Berit Kaae

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Miljø- og ressourceøkonomi</li>
<li>Prioriteringsanalyser</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="http://linkedin.com/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://ifro.ku.dk/english/staff/?pure=en%2Fpersons%2Fniels-strange(f70a0af8-09f6-43d9-8760-1723aff10e3f)%2Fcv.html" target="_blank" rel="noopener">Københavns Universitet</a></li>
</ul>

Niels Strange

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Miljøret</li>
<li>Klimaret</li>
<li>Energiret</li>
<li>EU-ret</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Formand for Miljø- og Fødevareklagenævnet</li>
<li>Medlem af Energiklagenævnet</li>
<li>Medlem af Energinets Interessentforum</li>
<li>Medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Miljøret</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/birgitte-egelund-olsen-9b75b343/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://pure.au.dk/portal/da/persons/birgitte-egelund-olsen(535bde86-3d0d-47e9-8ed3-b0bba3886fd6).html">Aarhus Universitet</a></li>
</ul>
&nbsp;

Birgitte Egelund Olsen

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Marinbiologi og -økologi</li>
<li>Marinteknologi</li>
<li>Marinforvaltning</li>
<li>Fiskeriforvaltning</li>
<li>Udvikling af bæredygtigt fiskeri</li>
<li>Ferskvandsøkologi</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Bestyrelsesmedlem i Dansk Center for Havforskning</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i Fiskeafgiftsfonden</li>
<li>Redaktør for det videnskabelige tidsskrift Fisheries Research (Elsevier)</li>
<li>Medlem af det videnskabelige panel for Aalborg Zoo Naturbevarelsesfond</li>
<li>Deltagelse i adskillige EU-ekspert arbejdsgrupper</li>
<li>Deltagelse i adskillige ekspertarbejdsgrupper under Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)</li>
</ul>
Links
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Madsen" target="_blank" rel="noopener">Wikipedia</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://vbn.aau.dk/da/persons/111337" target="_blank" rel="noopener">Aalborg Universitet</a></li>
</ul>

Niels Madsen

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Stofomsætning i vand og sediment</li>
<li>Udbredelse af bundvegetation</li>
<li>Effekter af næringsstofbelastning</li>
<li>Virkemidler til forbedring af havmiljøet</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af European Marine Board on Coastal Resilience</li>
<li>Medlem af advisory board for Danmarks Naturfredningsforenings Velux-Hav projekt</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i DM BIO</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://orbit.dtu.dk/en/persons/karen-timmermann" target="_blank" rel="noopener">DTU</a></li>
</ul>

Karen Timmermann

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Biodiversitet og økosystemer</li>
<li>Dansk og global natur via makroøkologiske og felt-baserede studier</li>
<li>Samspil mellem mennesker og natur via klimaændringer, globalisering og arealanvendelse</li>
<li>Naturforvaltning og genforvildning</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af &#8220;Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab&#8221;</li>
<li>Urørt skov forskerfølgegruppe, Naturstyrelsen, Miljøministeriet</li>
<li>Den nationale videnskabelige arbejdsgruppe vedr. naturnationalparkerne, Naturstyrelsen, Miljøministeriet</li>
<li>Medlem af Rådgivende Udvalg for Rewilding Mols, Naturhistorisk Museum Aarhus</li>
<li>International Research Center of Big Data for Sustainable Development Goals (CBAS), Beijing, International Advisory Board</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i 15. Juni Fonden</li>
<li>Det Grønne Råd, Aarhus Kommune</li>
<li>Medlem af Rewilding Europe, supervisory board</li>
<li>Rådsformand for Maasai Mara Science &amp; Development Initiative (MMSDI)</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/svenning/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://pure.au.dk/portal/en/persons/svenning%40bio.au.dk" target="_blank" rel="noopener">Aarhus Universitet</a></li>
</ul>

Jens-Christian Svenning

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Biodiversitet og makroøkologi</li>
<li>Økologiske modeller og forudsigelser</li>
<li>Prioritetsanalyser for biodiversitetsindsatser</li>
<li>Omkostningseffektivitets analyser for biodiversitetsindsatser</li>
<li>Naturressourceforvaltning</li>
<li>Miljøøkonomi</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af &#8220;Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab&#8221;</li>
<li>Næstformand, WWF Danmark’s bestyrelse</li>
<li>Medlem af The International Ornithological Committee</li>
<li>Den nationale videnskabelige arbejdsgruppe vedr. naturnationalparkerne, Naturstyrelsen, Miljøministeriet</li>
<li>Professor Chair in Macroecology, Imperial College London</li>
<li>Adjunct Professor, Peking University</li>
<li>Bingzhi Forum Professorship, Institute of Zoology, The Chinese Academy of Sciences</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/carsten-rahbek-9971308" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://forskning.ku.dk/soeg/result/?pure=da/persons/13217" target="_blank" rel="noopener">Københavns Universitet</a></li>
</ul>

Carsten Rahbek

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Afstrømningseffekter på det ferske miljø</li>
<li>Klimatilpasningsteknologier og deres effekter på miljøet</li>
<li>Udvikling og forskning i virkemidler på ferskvandsområdet</li>
<li>Ferske Citizen science projekter</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>IPBES Danmark repræsentant for Biologisk Institut, Syddansk Universitet</li>
<li>Medlem af Spildevandskomiteens plenarforsamling</li>
<li>Rådsmedlem af Klimatilpasning under CLEAN Danmarks Miljøklynge</li>
<li>Rådsmedlem af Jord, vand og natur under CLEAN Danmarks Miljøklynge</li>
<li>Medlem af Miljøstyrelsens faglige referencegruppe for vandplanlægning</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/sara-egemose-wester-5061336/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/saege" target="_blank" rel="noopener">Syddansk Universitet</a></li>
</ul>

Sara Egemose

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Biodiversitets-dynamikker</li>
<li>Naturbeskyttelse og -genopretning</li>
<li>Vegetationsøkologi</li>
<li>Klimaforandringer</li>
<li>Økologiske modeller og forudsigelser</li>
<li>Nye metoder i naturovervågningen</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af &#8220;Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab&#8221;</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i Klimaskovfonden</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i WWF Danmarks bestyrelse</li>
<li>Medlem af Rådgivende Udvalg for Rewilding Mols, Naturhistorisk Museum Aarhus</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/signenormand/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://pure.au.dk/portal/da/persons/signe.normand%40bio.au.dk" target="_blank" rel="noopener">Aarhus Universitet</a></li>
</ul>

Signe Normand

Forperson

core/paragraph

<a href="https://via.ritzau.dk/nyhedsrum/13562091">Læs Biodiversitetsrådets pressemeddelelser og abonner på nyheder i nyhedsrummet på ViaRitzau</a>

acf/posts

Nyheder

core/image

Biodiversiteten er under pres, og trods årtiers indsatser er tabet af biodiversitet i Danmark ikke stoppet. Biodiversitetsrådet konkluderer i rapporten <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/mere-og-bedre-finansiering">Mere og bedre finansiering – estimering af finansieringsgabet i Danmarks biodiversitetsindsats</a>, at der frem mod 2050 mangler mindst 6,5 mia. kr. om året til beskyttelse og genopretning af biodiversiteten – svarende til 162 mia. kr. i alt.&nbsp;

Rapporten estimerer, at der er behov for mindst 207 mia. kr. frem mod 2050 for at skabe det minimale – men ikke nødvendigvis tilstrækkelige – grundlag for at vende tabet af biodiversitet til fremgang.&nbsp;&nbsp;&nbsp;

Statens finansiering på 45 mia. kr. til indsatser med biodiversitetsformål kan kun delvist dække behovet, og størstedelen bidrager i dag ikke til at beskytte og genoprette biodiversiteten. Biodiversitetsrådet estimerer, at op mod 34 mia. kr. går til ordninger, der har en usikker biodiversitetseffekt, men at de potentielt kan bidrage, hvis de målrettes og implementeres med fokus på biodiversitet. Uden målretning og revision af midlerne vil kun 11 mia. kr. have positiv biodiversitetseffekt. &nbsp;

Der er derfor et stort behov for økonomiske styringsmidler, der fremmer naturbeskyttelse og -genopretning, mens incitamenter, der foringer og ødelægger biodiversitetens grundbetingelser, bør revideres og minimeres. Det kræver en omlægning og differentiering af de nuværende tilskudsordninger, så de understøtter en transformativ forandring.&nbsp;

Mange nuværende incitamenter har en potentiel skadelig effekt på biodiversiteten. Biodiversitetsrådet vurderer, at der årligt afsættes 4,9 mia. kr. til statslige økonomiske styringsmidler målrettet landbrug, som anvendes til aktiviteter, der potentielt skader biodiversiteten.

“Der mangler mange penge til beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet. Uden flere midler, der samtidig er mere målrettede, vil tabet af biodiversitet fortsætte. Mange støtteordninger har ingen eller meget usikker biodiversitetseffekt – og nogle skader ligefrem biodiversiteten. Det er derfor nødvendigt at revidere ordningerne, så beskyttelse og genopretning af biodiversiteten styrkes,” siger Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet. &nbsp;

<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/mere-og-bedre-finansiering">&gt;&gt; Download rapporten her</a>

core/heading

<h2 class="wp-block-heading">Størst finansieringsgab på land – men havet halter også&nbsp;</h2>

Finansieringsgabet er størst på land og i ferskvand, hvor der mangler midler til at beskytte store sammenhængende naturområder, genoprette søer og vandløb samt genskabe naturlige græsnings- og vandstandsdynamikker. Men også havmiljøet kræver yderligere finansiering til bl.a. kvælstofreduktion, ophør af fiskeri med bundslæbende fiskeredskaber i beskyttede områder samt genetablering af stenrev. &nbsp;

Den Grønne Trepart er vigtig for biodiversiteten i havet, men med den nuværende finansiering og implementering gør aftalen kun en meget lille forskel for biodiversiteten på land. Biodiversitetsrådet vurderer, at aftalen kun skaber lidt mere beskyttet natur på land – og kun hvis omlægningen har fokus på biodiversitet. Der er afsat midler til nye naturnationalparker i aftalen, men generelt ikke nok til genopretning og forbedring af naturkvaliteten i eksisterende og nye naturområder.&nbsp;&nbsp;&nbsp;

For at trepartsaftalen skal kunne gøre en reel forskel for biodiversiteten på land, anbefaler Biodiversitetsrådet, at midlerne øges og så vidt muligt målrettes etablering af store sammenhængende beskyttede naturområder. Desuden skal der mere fokus på genopretningsindsatser, der direkte styrker biodiversiteten.&nbsp;

<figure class="wp-block-image size-large"><img src="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2025/11/Asset-1-1024x496.jpg" alt="Figur 1. Finansieringsgab frem mod 2050. På baggrund af Biodiversitetsrådets estimering af finansieringsbehovet og
den statslige finansiering til beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet, udgør finansieringsgabet mindst
162,6 mia. kr. frem mod 2050. Estimeringen af dette finansieringsgab er baseret på en antagelse om, at 44,8 mia. kr. af
den statslige finansiering til indsatser med et beskrevet biodiversitetsformål implementeres og målrettes biodiversiteten
på land samt vandmiljøet gennem de mest omkostningseffektive indsatser inden for 30 % af Danmarks landareal. Bliver
de ikke det, kan kun 10,8 mia. kr. af finansieringsbehovet opfyldes af den statslige finansiering, hvorved finansieringsgabet
øges til 196,6 mia. kr. frem mod 2050. Biodiversitetsrådet har estimeret, at 39,4 mia. kr. er afsat til styringsmidler
med potentiel negativ effekt på biodiversiteten. Disse og andre incitamenter med et potentielt fortsat negativt pres fra
ressourceforbrug, må forventes at øge finansieringsgabet yderligere. Denne potentielt negative effekt er ikke medtaget i
beregningen af finansieringsbehovet." class="wp-image-7582"/><figcaption class="wp-element-caption">På baggrund af Biodiversitetsrådets estimering af finansieringsbehovet og
den statslige finansiering til beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet, udgør finansieringsgabet mindst
162,6 mia. kr. frem mod 2050. Estimeringen af dette finansieringsgab er baseret på en antagelse om, at 44,8 mia. kr. af
den statslige finansiering til indsatser med et beskrevet biodiversitetsformål implementeres og målrettes biodiversiteten
på land samt vandmiljøet gennem de mest omkostningseffektive indsatser inden for 30 % af Danmarks landareal.</figcaption></figure>

<h2 class="wp-block-heading">Behov for en biodiversitetslov, der reelt beskytter biodiversiteten&nbsp;</h2>

Beskyttelse og genopretning af biodiversiteten er ikke kun en omkostning – indsatserne rummer også betydelige miljømæssige og samfundsøkonomiske gevinster. Men det kræver handling og en målrettet helhedsorienteret indsats, så tabet af biodiversitet hurtigere kan vendes til fremgang, og Danmark kan opfylde sine EU- og FN-forpligtelser, herunder målet om 30 % beskyttet natur inden 2030.&nbsp;

“Jo hurtigere vi sætter ind, desto større er chancen for at vende tabet af biodiversitet til fremgang. Finansiering og indsatser skal målrettes, så de har størst mulig effekt – og så vi samtidig får samfundsøkonomiske gevinster for klima og vandmiljø,” siger Signe Normand. &nbsp;

For at sikre en langsigtet biodiversitetsindsats og klare rammer anbefaler Biodiversitetsrådet, at der vedtages en retligt forpligtende, ramme- og målsættende biodiversitetslov, som reelt beskytter biodiversiteten.&nbsp;&nbsp;

”Beskyttelse, der reelt sikrer biodiversiteten langvarigt inden for beskyttede områder, bør prioriteres højt. En biodiversitetslov bør derfor indeholde klare definitioner og kriterier for beskyttelsesniveauer, som danner grundlag for udpegning, implementering og forvaltning af områderne,” siger Signe Normand.&nbsp;

<h2 class="wp-block-heading">Rapportens fem vigtigste pointer: </h2>

core/list

<ul class="wp-block-list"><li>Danmark mangler mindst 6,5 mia. kr. årligt til beskyttelse og genopretning af biodiversiteten frem mod 2050 – svarende til 162 mia. kr. i alt.&nbsp;&nbsp;</li></ul>

<ul class="wp-block-list"><li>Statslige midler afsat til biodiversitetsformål bør målrettes indsatser med dokumenteret positiv biodiversitetseffekt. Midlerne har i dag en meget begrænset effekt.&nbsp;</li></ul>

<ul class="wp-block-list"><li>Økonomiske styringsmidler, der fremmer beskyttelse og genopretning, bør styrkes, mens incitamenter, der foringer og ødelægger biodiversitetens grundbetingelser, bør revideres og minimeres. Mange nuværende incitamenter har en potentiel skadelig effekt på biodiversiteten.&nbsp;</li></ul>

<ul class="wp-block-list"><li>Den Grønne Trepart er vigtig for biodiversiteten i havet, men kan med den nuværende finansiering og implementering kun i begrænset omfang bidrage med mere beskyttet natur på land, og den mangler finansiering til at skabe bedre naturkvalitet.&nbsp;</li></ul>

<ul class="wp-block-list"><li>En biodiversitetslov, der reelt beskytter biodiversiteten, kan sammen med en finansieringsplan og en langsigtet indsats, der planlægges og igangsættes hurtigt, danne grundlaget for at vende tabet af biodiversitet til fremgang – med betydelige gevinster for samfundet.&nbsp;</li></ul>

Biodiversitetsrådet er et uafhængigt, forskningsbaseret ekspertorgan, der rådgiver regering og Folketing. Rapporten Mere og bedre finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats – finansieringsgabet i Danmarks biodiversitetsindsats, udgives den 6. november.

core/buttons

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/mere-og-bedre-finansiering">Læs hele rapporten her</a></div></div>

Kontakt: For aftale om interview, kontakt kommunikationsansvarlig Tina Fruelund, Biodiversitetsrådets sekretariat, på&nbsp;<a href="mailto:tf@biodiversitetsraadet.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">tf@biodiversitetsraadet.dk</a>&nbsp;eller på telefon: 29 21 96 32.&nbsp;

Ny rapport fra Biodiversitetsrådet:  Danmark mangler mindst 162 mia. kr. frem mod 2050 til at beskytte og genoprette biodiversiteten 

Biodiversitetsrådet udgiver den 6. november rapporten&nbsp;‘Mere og bedre finansiering – estimering af finansieringsgabet i Danmarks biodiversitetsindsats’,&nbsp;der vurderer den nuværende finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats frem mod 2050. Rapporten belyser, hvor stor en andel af den statslige finansiering bidrager til at beskytte og genoprette biodiversiteten i Danmark og vurderer størrelsen på finansieringsgabet i biodiversitetsindsatsen.

En klausuleret sammenfatning af rapporten er tilgængelig for pressen fra fredag den 31. oktober kl. 14:00. Klausuleringen ophæves torsdag den 6. november kl. 6:00, når rapporten offentliggøres.&nbsp;&nbsp;

Journalister, der ønsker en klausuleret version af sammenfatningen, kan sende en e-mail med navn, medie og kontaktinformation til&nbsp;<a href="mailto:mail@biodiversitetsraadet.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">mail@biodiversitetsraadet.dk</a>.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;

For aftale om interview, kontakt kommunikationsansvarlig Tina Fruelund, Biodiversitetsrådets sekretariat, på&nbsp;<a href="mailto:tf@biodiversitetsraadet.dk">tf@biodiversitetsraadet.dk</a>&nbsp;eller på telefon: 29 21 96 32.&nbsp;

Ny rapport fra Biodiversitetsrådet om finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats offentliggøres den 6. november

Alle stillingerne er på fuld tid med start 1. februar 2026 eller start hurtigst muligt. Der er tale om tidsbegrænsede ansættelser med foreløbig slutdato 31. august 2028, med mulighed for forlængelse, hvis Biodiversitetsrådet tilføres yderligere midler. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 21. november 2025.

Sekretariatsleder med biodiversitetsfaglig baggrund

Som sekretariatsleder skal du være klar til at påtage dig ansvaret for den daglige drift og ledelse af de faglige analyser og udformning af baggrundsnotater og rapporter.

<ul class="wp-block-list"><li>Ansvar for at lede og organisere arbejdet omkring igangsatte analyser og rapporter. Herunder ansvaret for at sikre løbende dialog omkring analysernes udformning med forpersonen og de involverede rådsmedlemmer.   </li></ul>

<ul class="wp-block-list"><li>Ansvar for daglig drift, herunder ledelse af sekretariatets medarbejdere, administration og arbejdsgange.   </li></ul>

<ul class="wp-block-list"><li>Ansvar for effektiv og professionel sekretariatsbetjening og understøttelse af Biodiversitetsrådets medlemmer i samarbejde med sekretariatets øvrige medarbejdere.   </li></ul>

<ul class="wp-block-list"><li>Sparring med og ledelsessupport til forpersonen, planlægning af rådsaktiviteter samt ansvar for opfølgning ifm. møder og aktiviteter i rådet.   </li></ul>

<ul class="wp-block-list"><li>Sikre koordinering af arbejdsprocesser imellem rådets arbejdsgrupper, sekretariatet, aktuelle fokusområder samt eksterne eksperter.   </li></ul>

<a href="https://www.au.dk/om/stillinger/job/biodiversitetsraadet-soeger-en-fagligt-staerk-sekretariatsleder">Se stillingsopslaget og ansøg her</a>

Faglig koordinator

Er du klar til at bringe din faglighed i spil og påtage dig et ansvar for faglige analyser og aktiviteter om biodiversitet? Som biodiversitetsfaglig koordinator bliver du en central del af Biodiversitetsrådets arbejde med at udvikle faglige analyser, baggrundsnotater og rapporter, der udfolder Biodiversitetsrådets arbejde.

<ul class="wp-block-list"><li>Du får ansvar for at drive arbejdet med igangsatte analyser og være tovholder på rapporter.   </li></ul>

<ul class="wp-block-list"><li>Du er hovedredaktør på udvalgte rapporter og baggrundsnotater.  </li></ul>

<ul class="wp-block-list"><li>Du er med til at sikre en løbende dialog omkring analysernes udformning med forpersonen og de involverede rådsmedlemmer.    </li></ul>

<ul class="wp-block-list"><li>Du bidrager til koordinering af rådsfaglige arbejdsprocesser mellem rådets arbejdsgrupper, sekretariatet, aktuelle fokusområder, samt eksterne eksperter.   </li></ul>

<a href="https://www.au.dk/om/stillinger/job/biodiversitetsraadet-soeger-to-fagligt-staerke-medarbejdere-i-nyoprettede-stillinger-er-du-den-nye-faglige-koordinator-eller-dataanalytiker-i-biodiversitetsraadets-sekretariat">Se stillingsopslaget og ansøg her</a>

Er du vild med at sammenstille og analysere data? Har du godt kendskab til et eller flere danske økosystemer? Som biodiversitetsfaglig dataanalytiker bliver du en central del af Biodiversitetsrådets arbejde med at skabe et solidt vidensgrundlag for beskyttelse og genopretning af biodiversiteten i Danmark.

<ul class="wp-block-list"><li>Ansvar for at planlægge og udføre geospatielle analyser igangsat at Biodiversitetsrådet.   </li></ul>

<ul class="wp-block-list"><li>Ansvar for at sammenstille og dokumentere data.  </li></ul>

<ul class="wp-block-list"><li>Bidrage til rapportskrivning og baggrundsnotater omkring data, analyser og resultater.   </li></ul>

<ul class="wp-block-list"><li>Ansvar for løbende dialog omkring analysernes udformning med de involverede rådsmedlemmer.   </li></ul>

Biodiversitetsrådet søger tre nye medarbejdere til sekretariatet 

<a href="https://event.au.dk/events/mod-beskyttelse-og-genopretning-af-biodiversiteten">Tilmeld dig konferencen her</a>

<h2 class="wp-block-heading">Program</h2>

Ordstyrer: Tine Gøtzsche, journalist&nbsp; Vært: Marianne Bigum, medlem af Folketinget (SF)&nbsp;

09:30-10:00 Tjek-ind og kaffe&nbsp;

SESSION I - Hvorfor skal Danmark have en biodiversitetslov?&nbsp;

10:30 Biodiversitetsrådets anbefalinger til en kommende biodiversitetslov ved Birgitte Egelund Olsen, rådsmedlem og Signe Normand, forperson&nbsp;

10:45 Natur og biodiversitet i en fremtidig dansk lovgivning ved Helle Tegner Anker, professor i miljøret ved Københavns Universitet

11:00 Paneldebat I: Hvorfor skal Danmark have en biodiversitetslov?&nbsp;

<ul class="wp-block-list"><li>Medlemmer af Dialogforum for Biodiversitet</li></ul>

Debat og spørgsmål fra salen&nbsp;

11:45 Frokost&nbsp;&nbsp;

SESSION II – Hvordan får vi mest (biodiversitet) ud af Den Grønne Trepart?&nbsp;&nbsp;

12:30 Hvordan bidrager Den Grønne Trepart til mere biodiversitet i havet og på land? ved medlemmer af Biodiversitetsrådet&nbsp;

12:45 Økonomiske virkemidler der kan støtte målene om biodiversitet, kvælstof og klima ved Katarina Elofson, professor i miljøøkonomi ved Aarhus Universitet

13:00 Lokal forankring og inddragelse af borgerne i Den Grønne Trepart, ved Anders Blok, professor i miljø- og klimasociologi ved Københavns Universitet

13:15 Hvordan bliver biodiversitet en del af de lokale grønne treparter? - samtale mellem repræsentanter fra de lokale treparter

13:30 Paneldebat II: Hvordan får biodiversiteten plads i Den Grønne Trepart?&nbsp;

<ul class="wp-block-list"><li>Marianne Bigum (SF), folketingsmedlem, natur- og havmiljøordfører&nbsp;</li></ul>

<ul class="wp-block-list"><li>Ole Birk Olesen (LA), folketingsmedlem, naturordfører&nbsp;</li></ul>

<ul class="wp-block-list"><li>Leila Stockmarr (EL), folketingsmedlem, natur- og miljøordfører&nbsp;</li></ul>

<ul class="wp-block-list"><li>Ida Auken (S), folketingsmedlem, landbrugs- og grøn trepartsordfører</li></ul>

<ul class="wp-block-list"><li>Henrik Frandsen (M), folketingsmedlem, miljø- og grøn trepartsordfører&nbsp;</li></ul>

14:05-15:00 Forfriskninger og snacks

Konferencen bliver livestreamet. Link til livestreaming bliver delt her umiddelbart inden konferencen. Livestreaming kræver ikke tilmelding. Det vil være muligt at stille spørgsmål via livestreaming.

Konference: Veje mod beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet 

Vil du være med til at styrke biodiversiteten i Danmark?&nbsp;

Så kig med her og hør mere om, hvordan du bliver en del af Biodiversitetsrådets sekretariat. Som studentermedhjælper vil dine opgaver vil spænde bredt fra administrative ad hoc-opgaver, hjælp i forbindelse med koordinering af rådsmøder, aktiviteter og øvrige arrangementer samt kommunikationsopgaver.

Dine arbejdsopgaver Du bliver én af flere studentermedhjælpere med forskellige faglige baggrunde, der arbejder sammen om at understøtte den daglige drift i biodiversitetsrådets sekretariat.&nbsp; Alt efter din faglige baggrund, kan dine opgaver &nbsp;omfatte, men ikke begrænse sig til, følgende:

<ul class="wp-block-list"><li>Koordinering og afvikling af rådets aktiviteter, herunder fx konferencer, møder og webinarer</li><li>Udarbejdelse af kommunikationsopgaver som fx opslag på LinkedIn, nyheder og kontakt til journalister</li><li>Medieovervågning og -analyse</li><li>Informationsindsamling om fx indsatser, tilskudsordninger, politiske processer i Danmark og EU, samt udarbejdelse af notater eller analyser på baggrund af dette</li><li>forberede materiale til rådsmedlemmer ifm. deltagelse i politiske debatter, møder med politiske aktører mv.</li><li>Digitalisering af kort mv. i GIS og simple dataanalyser</li><li>Litteraturindsamling og -sammenfatning</li><li>Informationssøgning om fx lovgivningsprocesser, aktører og begivenheder</li><li>Idégenerering og visualisering af kommunikationsmateriale</li><li>Administrative opgaver såsom kalenderadministration, mødeplanlægning og udarbejdelse af dagsordener, præsentationer og bilag </li><li>Forefaldende kontorarbejde</li></ul>

<a href="https://www.au.dk/om/stillinger/job/biodiversitetsraadets-sekretariat-soeger-engagerede-studentermedhjaelpere-med-interesse-for-natur-formidling-analyser-og-samfundsforhold">Se hele stillingsopslaget og søg stillingen via Aarhus Universitets ansættelsessystem her</a>

Biodiversitetsrådets sekretariat søger engagerede studentermedhjælpere med interesse for natur, formidling, analyser og samfundsforhold

På trods af årtiers indsats, er tabet af biodiversitet i Danmark ikke stoppet. Tværtimod er naturen og biodiversiteten på land, i søer og vandløb og i havet fortsat under stort pres. Derfor vurderer Biodiversitetsrådet, at det er helt afgørende med vedtagelsen af en biodiversitetslov, der sætter tydelige, langsigtede og forskningsbaserede rammer for Danmarks indsats.

Med sine <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/biodiversitetslov">anbefalinger</a> kan Biodiversitetsrådet som uafhængigt og forskningsbaseret ekspertorgan at bidrage til, at en biodiversitetslov bliver et solidt og forpligtende fundament for fremtidens natur- og biodiversitetspolitik.

”En biodiversitetslov kan blive et vendepunkt for biodiversiteten i Danmark. Vi ved hvad der skal til; meget mere beskyttet og sammenhængende plads af høj kvalitet for biodiversiteten. Hvis loven hviler på forskningsbaseret viden og sætter langsigtede og bindende mål for beskyttelse og genopretning, kan vi vende tabet af biodiversitet til fremgang. Dermed skaber vi grundlaget for, at de kommende generationer kan opleve en rig og mangfoldig natur," siger Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet og professor ved Aarhus Universitet.

Med <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/biodiversitetslov">lanceringen af den nye hjemmeside</a> ønsker rådet at gøre sine anbefalinger bredt tilgængelige – ikke kun for beslutningstagere, men også for fagfolk og borgere, der ønsker at forstå, hvad en biodiversitetslov kan rumme, og hvordan den kan udformes, så den kan gøre en forskel for Danmarks biodiversitet.

Vedvarende og sammenhængende fokus på biodiversiteten En biodiversitetslov skal ikke ses som et detaljeret værktøj, men som en tværgående og koordinerende retlig ramme, der på nationalt plan sikrer et kontinuerligt fokus på biodiversiteten. Den vil derfor ikke ændre på eksisterende lovgivning, som fx naturbeskyttelsesloven og skovloven.

”Biodiversitetsloven vil fungere som en overbygning på den eksisterende lovgivning, der sikrer, at Danmarks indsats for at genoprette og beskytte biodiversiteten får en retlig og målsættende ramme. Den vil ikke pålægge kommuner, regioner eller specifikke sektorer direkte forpligtelser, men vil skabe et forbedret beslutningsgrundlag og sikre en styrket beslutningsproces for Danmarks samlede biodiversitetsindsats,” forklarer Birgitte Egelund Olsen, medlem af Biodiversitetsrådet og professor i miljøret ved Aarhus Universitet.

Danmark har forpligtet sig til FN’s ’Globale Rammeaftale for Biodiversitet’ og EU’s ’Biodiversitetsstrategi for 2030’. Biodiversitetsrådet anbefaler, at den kommende biodiversitetslov bygger på disse internationale og EU-baserede aftaler. Derfor er det rådets anbefaling, at 30 % af Danmarks land- og havarealer udpeges som beskyttede naturområder, heraf 10 % som strengt beskyttede områder. Biodiversitetsrådets seneste opgørelse viser, at omkring 2 % af henholdsvis Danmarks land- og havareal for nuværende med sikkerhed kan betegnes som beskyttede områder. Biodiversitetsrådet peger i sine rapporter på flere veje til 30 % beskyttede områder.

Regeringen har i regeringsgrundlaget og med den grønne trepartsaftale taget initiativ til, at Danmark skal have en lov om natur og biodiversitet. I løbet af 2025 vil Folketingets partier blive indkaldt til forhandlinger om loven.

Gå i dybden med Biodiversitetsrådets anbefalinger til en ny biodiversitetslov: <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/biodiversitetslov">https://www.biodiversitetsraadet.dk/biodiversitetslov</a>

Kontakt: Forperson for Biodiversitetsrådet, Signe Normand, tlf. 93 52 28 77 eller kommunikationsansvarlig i Biodiversitetsrådets sekretariat, Tina Fruelund, tlf. 20 21 96 32.

Biodiversitetsrådets anbefalinger til en kommende biodiversitetslov

Konferencen stillede skarpt på, hvordan Danmark kan leve op til de målsætninger, vi har forpligtet os til og tog en status på, hvordan det ser ud med beskyttelse og genopretning af biodiversiteten i Danmark.

Internationale eksperter præsenterede aktuel viden om biodiversitet i Europa, mens danske fageksperter satte fokus på behovet for øget finansiering og implementering af biodiversitetsindsatsen.

Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), holdt tale om den grønne trepartsaftale, der netop er vedtaget. Han understregede, at vi må løfte i fællesskab for, at den grønne trepart kan lykkes.

I anden halvleg, debatterede repræsentanter fra NGO’er og erhvervsliv, hvordan der sikres øget finansiering og implementering af biodiversitetsindsatsen i Danmark, og som afslutning debatterede et panel af folketingspolitikere, hvad de vil gøre for at nå i mål med indsatsen.&nbsp;

Konferencen blev afholdt i Fællessalen på Christiansborg, fredag d. 22. november 2024. Deltagerlisten kan ses <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/11/Deltagerliste-endelig-til-web.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">her</a>!

Moderator: Signe Wenneberg

09.15 Check-in og kaffe

10.00 Velkomst ved vært Marianne Bigum (SF) <a href="https://www.youtube.com/watch?v=Lb7G3TiqptQ" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a>

10.05 Status for beskyttelse og genopretning af biodiversiteten i Danmark ved Signe Normand, forperson Biodiversitetsrådet <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/11/Signe-Normand-praesentation.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">PRÆSENTATION</a> - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=BbZFD3vVVDY" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a>

10.20&nbsp;Internationale perspektiver på&nbsp;Danmarks&nbsp;biodiversitetsindsats (på engelsk)

<ul class="wp-block-list"><li>Towards a Trans-European Nature Network on Land ved Martin Jung, Senior Research Scholar, International Institute for Applied Systems Analysis, Østrig <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/11/Martin-Jung-praesentation.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">PRÆSENTATION</a> - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=iAYxNeTFMJA" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a></li><li>Nature Protection in European Seas ved Juliette Aminian-Biquet, PhD researcher, Centro de Ciências do Mar (CCMAR), Portugal <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/11/Juliette-Aminian-Biquet-praesentation.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">PRÆSENTATION</a> - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=0AJ8IEc7yHk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a></li><li>What Does the EU Nature Restoration Law Mean for Biodiversity in Europe?  ved Emma Lees, Professor of Environmental and Property Law, University of Cambridge, UK <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/11/Emma-Lees-praesentation.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">PRÆSENTATION</a> - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=xu0Oi6Kmkfw" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a></li></ul>

11.00 Debat og spørgsmål fra salen <a href="https://www.youtube.com/watch?v=AEhxO2XIudY">VIDEO</a>

11.15&nbsp;Finansiering og implementering af&nbsp;Danmarks&nbsp;biodiversitetsindsats

<ul class="wp-block-list"><li>Hvad koster det at beskytte og genoprette ferske, marine og terrestriske økosystemer i Danmark? ved Niels Strange, Theis Kragh og Karen Timmermann, medlemmer af Biodiversitetsrådet <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/11/Niels-Strange_Karen-Timmermann_Theis-Kragh-praesentation.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">PRÆSENTATION</a> - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=gnG-H6gXQ_M" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO 1</a> - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=0VWXJCYT6Xk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO 2</a> - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=ZLubPYVsmSo" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO 3</a> - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=WUxGZOA2yLA&amp;t=3s" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO 4</a> </li><li>National til lokal planlægning og implementering ved Henrik Vejre, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/11/Henrik-Vejre-praesentation.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">PRÆSENTATION</a> - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=7gkV-Gh2L64&amp;t=2s" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a></li></ul>

11.45 Tale ved Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S) <a href="https://www.youtube.com/watch?v=zD51vAbmF5g" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a>

12.00 Debat og spørgsmål fra salen <a href="https://www.youtube.com/watch?v=gXfy0H6VTIw" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a>

12.15 Frokost&nbsp;

13.00 Paneldebat I: Hvordan sikres øget finansiering og implementering af biodiversitetsindsatsen? <a href="https://www.youtube.com/watch?v=d2wA7xO684M" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a>

<ul class="wp-block-list"><li>Karen Post Bache, naturchef, Landbrug &amp; Fødevarer&nbsp;</li><li>Sebastian&nbsp;Jonshøj,&nbsp;vicepræsident,&nbsp;Danmarks&nbsp;Naturfredningsforening&nbsp;</li><li>Anette Albjerg Ejersted, fagchef, Dansk Erhverv</li><li>Torben Ebbensgaard, biolog, fag- og markedschef, COWI</li><li>Liselotte Hohwy Stokholm, direktør, Tænketanken Hav</li></ul>

13.40 Paneldebat II: Hvordan når vi de mål for biodiversitet, som Danmark internationalt har forpligtet sig til? <a href="https://www.youtube.com/watch?v=lp3NjAdvzR0" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a>

<ul class="wp-block-list"><li>Marianne Bigum (SF), folketingsmedlem, EU-, natur- og havmiljøordfører&nbsp;</li><li>Ole Birk Olesen (LA), folketingsmedlem, finans- og naturordfører</li><li>Henrik Frandsen (M), folketingsmedlem, miljø- og grøn trepartsordfører</li><li>Leila Stockmarr (EL), folketingsmedlem, naturordfører</li><li>Ida Auken (S), folketingsmedlem, grøn trepartordfører</li></ul>

14.25 Afsluttende kommentarer <a href="https://www.youtube.com/watch?v=gRORDHDq-Oc" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a>

14.30&nbsp;Fredagsforfriskninger&nbsp;

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://getvisualtv.net/stream/?biodiversitetsraadet-3rh7xrcu4" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Se den fulde videooptagelse her</a></div></div>

<h2 class="wp-block-heading">Fotos fra konferencen</h2>

Fotos: Josephine Juel Rasmussen, Mads Gammelgård, Bo Normander

Konference om Danmarks biodiversitet frem mod 2030 – optagelser og præsentationer

Biodiversitetsrådets forperson Signe Normand bød velkommen og gav en introduktion til dagens program og rådets kommende Årsrapport 2024 med arbejdstitlen ”Mere og bedre finansiering af biodiversitet​”.

Rådsmedlem Niels Strange lagde i sit oplæg ud med at pointere, at det er afgørende at få værdisat biodiversiteten som led i at understøtte beslutningsprocesser og prioritere beskyttelsesindsatser. Samtidig understregede han, at de økonomiske gevinster ikke er det eneste argument for at fremme den danske biodiversitet, da naturen i sig selv også indeholder en række relationelle og iboende værdier.

I forlængelse heraf gik Niels Strange i dybden med finansieringen af den danske biodiversitetsindsats. Her påpegede han, at der lige nu er et væsentligt gab mellem den nuværende effektive finansiering, og de økonomiske midler, der skal til for at vende tabet af biodiversitet til fremgang.

Med hensyn til økonomiske styringsmidler fremhævede Niels Strange behovet for en grundlæggende reformering, fordi de nuværende styringsmidler ikke har et tilstrækkeligt fokus på at fremme biodiversitetsindsatsen.