Biodiversitetslov

Biodiversitetsrådet anbefaler, at den kommende biodiversitetslov bliver en mål- og rammesættende lov, der fastsætter bindende mål baseret på internationale og EU-baserede forpligtelser. Loven vil være rettet mod de øverste beslutningstagere, dvs. regeringen og Folketinget.

Biodiversitetsrådet anbefaler, at:

• Loven får et klart fokus på biodiversitet, som defineret i FN’s Biodiversitetskonvention, og ikke på natur og miljø i bred forstand.
• Loven bliver en tværgående, koordinerende overbygning til den gældende natur- og biodiversitetslovgivning.
• Loven skal bidrage til en mere sammenhængende, langsigtet og forskningsbaseret indsats, som skal samtænkes med øvrige indsatser, herunder klima- og grundvandsbeskyttelse.

En biodiversitetslov er ikke et detaljeret værktøj, men en politisk forankret ramme, der skal sikre, at biodiversitet er et prioriteret område i Danmark.

Biodiversitetsrådet vurderer, at vedtagelsen af en biodiversitetslov kan skabe et fælles udgangspunkt for en langsigtet og mere målrettet indsats for biodiversiteten.

En biodiversitetslov vil derfor:

• Ikke ændre på anvendelsen af den nuværende natur- og biodiversitetslovgivning, som fx naturbeskyttelsesloven, skovloven og havstrategiloven.
• Ikke direkte forpligte kommuner eller regioner, men alene regeringen og Folketinget.
• Ikke direkte stille krav til bestemte sektorer, virksomheder eller borgere, men opstille rammerne for en koordineret indsats.
• Ikke fastlægge hvilke konkrete initiativer, der skal iværksættes, men sikre en handlepligt for de øverste beslutningstagere.

Biodiversitetsloven sikrer dermed et kontinuerligt fokus på biodiversitet, forbedrer beslutningsgrundlaget og styrker beslutningsprocessen.

Biodiversitetsrådet vurderer, at vedtagelsen af en biodiversitetslov kan blive det første skridt mod en styrket indsats for biodiversiteten i Danmark. Efterfølgende anbefales det, at loven suppleres med en omfattende og gennemgribende reform af den eksisterende lovgivning på natur- og biodiversitetsområdet.

For at sikre en ambitiøs biodiversitetsindsats i Danmark bør biodiversitetsloven bygge på et solidt biodiversitetsfagligt grundlag, så det er muligt at sikre og evaluere, at de ønskede forbedringer opnås.

Biodiversitetsrådet anbefaler, at loven bygger på disse biodiversitetsfaglige principper:

• ØKOLOGISK INTEGRITET: Ethvert naturområde skal kunne understøtte og opretholde dets naturlige biodiversitet på lang sigt, herunder den naturlige artssammensætning, diversitet, funktion og de tilhørende naturlige økologiske processer.
• GRUNDBETINGELSER: Enhver biodiversitetsindsats skal bygge på de tre vigtigste grundbetingelser for biodiversitet: Mere plads, mere tid og mere kvalitet.
• REPRÆSENTATIVITET: Områder med høj realiseret biodiversitet eller højt biodiversitetspotentiale skal prioriteres, så den brede biodiversitet i Danmark dækkes repræsentativt.
• SAMMENHÆNG: Områder, der bidrager til at skabe store sammenhængende områder og funktionel sammenhæng, skal prioriteres, så arternes bestande bliver levedygtige og økosystemernes robusthed sikres.

Biodiversitetsrådet anbefaler, at der i biodiversitetsloven fastsættes bindende mål og delmål i overensstemmelse med de internationale og EU-baserede mål, som Danmark har forpligtet sig til at bidrage til.

Biodiversitetsrådet foreslår følgende overordnede mål:

• I 2030 skal grundbetingelserne for, at tabet af biodiversitet i Danmark kan vendes til fremgang, være sikret.
• I 2050 skal alle økosystemer i Danmark være genoprettede – herunder deres økologiske integritet, modstandsdygtighed og funktionelle sammenhæng – og i videst muligt omfang have opnået deres fulde biodiversitetspotentiale.

Forslag til delmål for beskyttede og strengt beskyttede områder:

• I 2030 skal 30 % af Danmarks landareal, inklusive søer og vandløb, og 30 % af Danmarks havareal være beskyttede områder og en tredjedel heraf, dvs. 10 %, være strengt beskyttede områder.

Forslag til delmål for genopretning og reduktion af presfaktorer:

I 2030 skal Danmark have sikret grundlaget for udvikling af økosystemernes fulde biodiversitetspotentiale ved at have igangsat effektive foranstaltninger for genopretning og sikret tilstrækkelig reduktion af diffuse og direkte presfaktorer på mindst 30 % af Danmarks land- og havområder.

Regeringen foreslår med den grønne trepartsaftale, at der bliver udarbejdet definitioner af beskyttet natur og strengt beskyttet natur i forbindelse med en ny lov om biodiversitet.

Biodiversitetsrådet har udarbejdet følgende forslag til definitioner:

• Beskyttede områder er områder, hvor den realiserede eller fremtidige potentielle samlede biodiversitet er sikret gennem langvarig retlig beskyttelse og effektiv forvaltning, som er fastlagt på baggrund af mål og foranstaltninger samt tilstrækkelig monitering.
• Strengt beskyttede områder er beskyttede områder med en særlig høj biodiversitetsværdi, økologisk integritet eller potentiale herfor, og som er tilstrækkeligt store til, at naturlige økologiske processer kan forløbe grundlæggende uforstyrret af menneskelige presfaktorer, hvilket sikres gennem en retlig beskyttelse og effektiv forvaltning.

Ud fra en biodiversitetsfaglig vurdering af Europa-Kommissionens vejledende kriterier har Biodiversitetsrådet udledt fem kriterier (K1-K5), som skal opfyldes for beskyttede områder, og yderligere fem kriterier (K6-K10), som skal opfyldes for strengt beskyttede områder:

Biodiversitetsrådet anbefaler, at biodiversitet får førsteprioritet i beskyttede og strengt beskyttede naturområder, så områderne kan bidrage til at vende tabet af biodiversitet til fremgang.

Samfundsmæssige interesser, og de tilhørende aktiviteter, bør derfor reguleres ud fra biodiversitetshensyn, så biodiversiteten sikres langvarig retlig beskyttelse og plads af høj kvalitet.

Biodiversitetsrådet anbefaler, at følgende gælder:

• I beskyttede områder: Adgang til området og friluftsliv er tilladt. Rekreativt ressourceudtag som jagt og fiskeri kan tillades, såfremt det ikke skader biodiversiteten. Erhvervsmæssigt ressourceudtag som landbrug, skovbrug og fiskeri bør undgås.
• I strengt beskyttede områder: Adgang til området og friluftsliv skal reguleres ud fra hensyn til biodiversiteten, men er tilladt. Rekreativt ressourceudtag som jagt og fiskeri bør undgås. Erhvervsmæssigt ressourceudtag som landbrug, skovbrug og fiskeri er ikke tilladt.
• I beskyttede og strengt beskyttede områder: Områderne bør friholdes for nye fysiske anlæg som bygninger, veje, vindmøller og kabler. Jord- og havbund skal friholdes for enhver form for maskinel fysisk forstyrrelse, herunder pløjning, dræning, fiskeri med bundslæbende redskaber og råstofindvinding.

Der er behov for en målrettet og vedvarende indsats for at vende tabet af biodiversitet til fremgang.

Biodiversitetsrådet anbefaler, at en biodiversitetslov baserer sig på følgende overordnede prioritering af den danske biodiversitetsindsats:

• BESKYT: Først og fremmest gælder det om at beskytte de områder, der har høj realiseret biodiversitet eller højt biodiversitetspotentiale, mod presfaktorer fra menneskelige aktiviteter, så områderne ikke ødelægges yderligere, og der skabes mulighed for genopretning.
• GENOPRET: Dernæst gælder det om at genoprette kvaliteten for biodiversiteten, særligt i de beskyttede områder, ved at reducere presfaktorer samt genoprette levesteder og naturlige økologiske processer, så den økologiske integritet genskabes.
• ETABLÉR: Endelig er det vigtigt at etablere ny natur ved omlægning af områder, hvor den er forsvundet, hvis området har et stort biodiversitetspotentiale eller kan bidrage til at skabe store sammenhængende områder og funktionel sammenhæng.

En biodiversitetslov bør tydeligt angive lovens reguleringsperspektiv og opstille principper, der understøtter en koordineret indsats på tværs af myndigheder. Loven bør samtidig fremme samarbejde og integration mellem de involverede forvaltningsniveauer.

Biodiversitetsrådet anbefaler, at biodiversitetsloven bygger på følgende retlige principper:

• En koordineret og integreret indsats, der går på tværs af sektorer og ressortområder, og hvor biodiversitetshensyn integreres i alle politikområder fra transport til landbrug, fiskeri og energi. Det indebærer, at biodiversitetshensyn bør være en central overvejelse i alle faser fra politikfastlæggelse til gennemførelse i lovgivning, planer og projekter.
• En bred biodiversitetstilgang, hvor der i beslutningsprocessen tages højde for sammenhænge på tværs af økologiske niveauer, hvor biodiversiteten betragtes som helhed, og hvor målet er at beskytte biodiversiteten repræsentativt og genoprette den økologiske integritet. Der bør sikres et solidt datagrundlag og løbende monitering, så tilgange kan justeres i takt med, at der opnås ny viden.
• Ingen ’backsliding’, hvilket betyder, at allerede fastsatte mål ikke må gøres mindre ambitiøse, selvom det viser sig at være sværere at realisere dem end oprindeligt antaget. Det understreger, at fastsatte mål er bindende for både nuværende og fremtidige beslutningstagere.

Et årshjul systematiserer de aktiviteter, der skal udføres over et år. Det kan være både planlægnings- og rapporteringsopgaver.

Et årshjul bidrager til at sikre prioritering af opgaver og et kontinuerligt fokus på biodiversitetsindsatsen, herunder monitering af om indsatsen er tilstrækkelig.

Biodiversitetsrådet anbefaler følgende:

• Årshjulet skal være en bindende processuel ramme, der sikrer, at der sker en regelmæssig vurdering af, om de igangsatte indsatser er tilstrækkelige og har den forudsatte effekt, eller om indsatsen skal øges eller tilpasses.
• Årshjulet forudsætter, at der sikres et forskningsbaseret vidensgrundlag, herunder at der gælder en pligt til at kortlægge og overvåge biodiversitet på økosystem-, arts- og genniveau med hovedvægt på særlig værdifuld eller truet biodiversitet, samt at skadelige processer eller aktiviteter identificeres.
• Årshjulet bør fremgå af biodiversitetsloven som et centralt og bindende processuelt styringsredskab for at opnå lovens mål.

Biodiversitetsrådet anbefaler, at der i biodiversitetsloven indarbejdes en håndhævelsesmekanisme, en såkaldt handlepligt, for at sikre realiseringen af lovens biodiversitetsmål:

• Handlepligten indebærer, at den ansvarlige minister skal tage konkret handling, hvis det ikke kan anskueliggøres i ministerens årlige redegørelse, at biodiversitetsmålene nås.
• Handlepligten kan aktiveres af Folketinget bl.a. på baggrund af et uafhængigt forskningsbaseret organs vurdering af, om regeringens biodiversitetsindsats kan indfri biodiversitetsmålene.
• Hvis den ansvarlige minister undlader at anskueliggøre eller handle, kan det betragtes som en pligtforsømmelse, der kan få politiske og i visse særligt grove tilfælde retlige konsekvenser.

Biodiversitetsrådet anbefaler, at en biodiversitetslov indeholder retningsgivende principper, der fastsætter rammen for de hensyn, der skal inddrages, når bestemte indsatser besluttes og udformes.

De retningsgivende principper bør:

• Bidrage til at afveje forskellige samfundshensyn, når der træffes beslutninger om hvilke biodiversitetsindsatser, der skal igangsættes.
• Håndtere særlige hensyn og problemstillinger, der kommer til udtryk i den aktuelle biodiversitetskrise.
• Indebære en pligt til, så vidt muligt, at samtænke biodiversitetsindsatser med andre samfundsindsatser som klimatilpasning og grundvandsbeskyttelse.

Biodiversitetsrådet anbefaler, at hensynet til at inddrage offentligheden, herunder især de berørte lokalsamfund, skal være et væsentligt element i biodiversitetsloven.

Borgerinddragelse er en demokratisk rettighed, der bidrager til at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag og samtidig er med til at skabe opbakning til de beslutninger, der træffes.

Biodiversitetsrådet foreslår, at inddragelse af offentligheden bl.a. sker på følgende måder:

• Målfastsættelse: Inddragelse af den brede offentlighed og uafhængige eksperter ved fastlæggelsen af lovens mål og delmål ud fra en forståelse af målenes samfundsmæssige betydning. Herved sikres det bedste mulige beslutningsgrundlag, samt at de fastsatte mål anerkendes bredt i befolkningen.
• Implementering: Inddragelse af den berørte lokalbefolkning ved nedsættelse af lokale grupper og/eller råd, fx efter samme model som de lokale grønne treparter. Gennemførelse af biodiversitetsindsatser baseres på en fælles, kommunalt initieret dagsorden for at finde de bedste lokale løsninger og sikre, at de opnår større legitimitet.
• Målopfyldelse: Inddragelse af relevante aktører gennem et Dialogforum for Biodiversitet med henblik på at vurdere en opfyldelse af lovens mål og delmål. Dialogforummet bør nedsættes i tilknytning til et uafhængigt forskningsbaseret ekspertorgan og have deltagelse af branche- og interesseorganisationer, tænketanke, fonde samt statslige styrelser, regioner og kommuner.