Rådets arbejde

Danmarks første Biodiversitetsråd

Biodiversitetsrådet er et uafhængigt ekspertorgan, der har som opgave at rådgive regeringen og folketinget om indsatser, der kan vende tabet af biodiversitet til fremgang. Rådet beskæftiger sig med en række problemstillinger indenfor natur og biodiversitet  – både i vand og på land, herunder samspillet med lovgivning, økonomi og adfærd.




acf/hero

field_61d85c5008b74

Kvalificere og rådgive om indsatser i natur- og biodiversitetspakken, bl.a. naturnationalparker og urørt skov.

Naturnationalparker og urørt skov

Kvalificere Danmarks bidrag til biodiversitetsindsatser internationalt, herunder aftaler og konventioner.

Internationalt perspektiv

Inddrage og kvalificere lovmæssige, samfundsøkonomiske og adfærdsmæssige aspekter.

Lovgivning og samfund

Anbefale indsatser, der sikrer overlevelse og fremtidig trivsel af truede og beskyttede arter i Danmark.

Beskyttelse af arter

Levere rådgivning og forslag om indsatser, der kan forbedrer vilkårene for biodiversitet i havet og ferskvand.

Vandmiljø

Bidrage med fagligt velfunderede løsninger, der tager højde for samspil med andre formål.

Løsninger og samspil

acf/links

field_61dc468bd9246

Bag om Rådet

Biodiversitetsrådets medlemmer

acf/featured-post

Forside

core/paragraph

<p><strong>Det er Biodiversitetsrådets vurdering, at varig udtagning af lavbundsjorde fra landbrugsproduktion kan bidrage til forbedring af biodiversiteten i de ferske og kystnære økosystemer. De omlagte lavbundsjorde kan tilbageholde næringsstoffer fra produktionsjordene og derved bidrage til reduktion af en af de væsentligste presfaktorer på vandmiljøet i Danmark. For også at få en væsentlig positiv effekt på den terrestriske biodiversitet kræver det, at udtagelsen har permanent karakter, at man udvælger jorde med det største biodiversitetspotentiale, og har fokus på genopretning af de naturlige økologiske processer på de udtagede lavbundsjorde.</strong></p>

core/image

field_65dd0380cc242

<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Dræning og opdyrkning af lavbundsjorde har en negativ effekt på biodiversiteten, da det fører til forøgede udledninger af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet. Det medfører desuden en forøget udledning af klimagasser til atmosfæren. Biodiversitetsrådet vurderer, at udtagning af lavbundsjorde og efterfølgende genopretning af de naturlige økologiske processer både kan bidrage til en markant reduktion af næringsstofudledningen til vandmiljøet, og dermed direkte til at forbedre den økologiske tilstand deri, samt potentielt bidrage til genopretning af den terrestriske biodiversitet.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Opdyrkede lavbundsjorde indeholder normalt ikke en betydelig biodiversitet, men ved udtag og varig fritagelse for produktion med efterfølgende genopretning af naturlige økologiske processer – herunder især naturlig hydrologi kombineret med naturlig og naturnær græsning – kan arealerne potentielt bidrage til genopretningen af den terrestriske og ferskvandstilknyttede biodiversitet ved forøgelse af arealet af ferske enge, fugtige skove og søer mv.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Kulstofrige lavbundsjorde med relativt lavt næringsstofniveau har det største biodiversitetspotentiale og bør sammen med jorde tæt på eksisterende naturområder prioriteres i forhold til beskyttelse og genopretning af den terrestriske biodiversitet.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Selvom det kun er 7 % af Danmarks landbrugsareal, der udgøres af kulstofrige lavbundsjorde, så står de for halvdelen af drivhusgasudledningen fra dyrkede arealer, så udtag og genopretning af lavbundsjordenes naturlige økologiske processer har både positive effekter for biodiversiteten og klimaet.</li>
</ul>
</li>
</ul>

Lavbundsjorde er lavtliggende arealer, der er eller tidligere har været vådområder som sø, eng og mose eller i nogle tilfælde hav. Ca. 20 % af Danmarks areal udgøres af lavbundsjorde. Da disse jorde typisk er meget våde, er de ikke alle særligt egnede til landbrug. Samlet set er ca. 20 % af lavbundsarealet opdyrket, hvilket bl.a. muliggøres af omfattende dræningssystemer.

 

Dyrkning af lavbundsjorde har en negativ biodiversitetseffekt både lokalt på lavbundsjordene men også i de akvatiske økosystemer. Det skyldes bl.a., at dræning af jordene fører til, at lavbundsjordene mister deres naturlige filtreringseffekt med udledning af store mængder næringsstoffer, organisk materiale og miljøfremmede stoffer fra de dyrkede jorde, herunder også de højere liggende dyrkningsflader, til vandmiljøet som konsekvens. Udledning af for store mængder næringsstoffer, særligt kvælstof og fosfor, vandmiljøet og terrestriske økosystemer forværrer miljøtilstanden i disse.

Udtag, genopretning og permanent friholdelse for intensiv produktion på lavbundsjorde, og derved reduktion af næringsstofudledning, kan bidrage positivt til den terrestriske biodiversitet i de lavtliggende områder, herunder både ådale og kystnære arealer. Derudover har det stort potentiale til at bidrage til forbedring af biodiversiteten i søer og de kystnære farvande.

 

Forekomsten af naturtyper, og hvilke arter som trives i Danmarks ikke- opdyrkede lavbundsområder, afhænger først og fremmest af lysåbenhed, vandstand og vandsvingninger samt tilbagevendende forstyrrelser så som oversvømmelse, erosion, grundvandsopstigning samt fjernelse af biomasse. Desuden varierer områdernes vegetation i artssammensætning bl.a. af jordens pH, næringsstoftilgængelighed, fugtighed og successionstrin. Områderne kan være både artsrige eller artsfattige, og vegetationen kan indeholde alt fra træer og buske i form af åbent krat og enkeltstående træer til større sammenhængende bevoksninger såsom birkemoser og sumpskove.

Kort over lavbundsjorde i Danmark med forskellige carbonindhold

Dyrkning af lavbundsjorde, frigiver kulstof til atmosfæren. Af Klimarådets rapport fra 2020 fremgår det, at hvis alle kulstofrige lavbundsjorder i Danmark vådlægges, vil det kunne reducere udledningerne med en femtedel af reduktionsmålet på 70 % af de samlede udledninger relativt til 1990.

dropdown menu - lavbundsjorde

acf/accordion

core/buttons

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Virkemiddel_naturnationalparker.pdf">Læs mere uddybende om udtagning af lavbundsjorde her</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Virkemiddel_naturnationalparker.pdf">Hent en kort version her</a></div></div>

<p class="has-text-align-right"><em>Opdateret d. 22. januar 2024</em></p>

Udtagning af lavbundsjorde

core/heading

<h2 class="wp-block-heading">Heading 2</h2>

<h3 class="wp-block-heading">Heading 3</h3>

<h4 class="wp-block-heading">Heading 4</h4>

<p><strong>Bold tekst</strong> <strong>tekst tekst</strong></p>

<p><a href="http://www.google.dk">Link tekst tekst tekst</a></p>

core/list

<ul><li>Liste tekst</li><li>Liste tekst</li><li>Liste tekst</li></ul>

<ol><li>Liste tekst</li><li>Liste tekst</li><li>Liste tekst</li></ol>

<h2 class="wp-block-heading">Billede:</h2>

<h2 class="wp-block-heading">Knapper</h2>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Etablering af naturnationalparker</a></div><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Udlægning af urørt skov</a></div><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Skovrejsning med biodiversitetformål</a></div><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Genopretning af ådale</a></div><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Udtagning af lavbundsjorde</a></div></div>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50 is-style-outline"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Etablering af naturnationalparker</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50 is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Udlægning af urørt skov</a></div></div>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-100 is-style-outline"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Etablering af naturnationalparker</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-100 is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Etablering af naturnationalparker</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-100 is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Etablering af naturnationalparker</a></div></div>

<h2 class="wp-block-heading"><br>Accordions:</h2>

<h2>Heading 2</h2>
<h3>Heading 3</h3>
<h4>Heading 4</h4>
Alm. tekst:
Temporibus autem quibusdam et aut officiis debitis aut rerum necessitatibus saepe eveniet ut et voluptates repudiandae sint et molestiae non recusandae. Itaque earum rerum hic tenetur a sdolores et quas molestias excepturi sint occaecati cupiditate non provident, similique sunt in culpadolores et quas molestias excepturi sint occaecati cupiditate non provident, similique sunt in culpaapiente delectus. Erum facilis est et expedita distinctio. Nam libero tempore, cum soluta nobis est eligendi optio cumque nihil impedit quo minus id quod maxime placeat facere possimus, omnis voluptas assumenda est, omnis dolor repellendus.

<strong>Fed</strong>

<em>Kursiv</em>

<a href="#">Link</a>
<ul>
 	<li>List 1</li>
 	<li>List 1
<ul>
 	<li>List 1
<ul>
 	<li>List 1</li>
</ul>
</li>
</ul>
</li>
</ul>
<ol>
 	<li>List 2</li>
 	<li>List 2
<ol>
 	<li>List 2
<ol>
 	<li>List 2</li>
</ol>
</li>
</ol>
</li>
</ol>

Download årsrapport 2023

Læs mere om Årsrapport 2023

<h3>Første anbefaling</h3>
Temporibus autem quibusdam et aut officiis debitis aut rerum necessitatibus saepe eveniet ut et voluptates repudiandae sint et molestiae non recusandae. Itaque earum rerum hic tenetur a sdolores et quas molestias excepturi sint occaecati cupiditate non provident, similique sunt in culpadolores et quas molestias excepturi sint occaecati cupiditate non provident, similique sunt in culpaapiente delectus. Erum facilis est et expedita distinctio. Nam libero tempore, cum soluta nobis est eligendi optio cumque nihil impedit quo minus id quod maxime placeat facere possimus, omnis voluptas assumenda est, omnis dolor repellendus.

Temporibus autem quibusdam et aut officiis debitis aut rerum necessitatibus saepe eveniet ut et voluptates repudiandae sint et molestiae non recusandae. Itaque earum rerum hic tenetur a sdolores et quas molestias excepturi sint occaecati cupiditate non provident, similique sunt in culpadolores et quas molestias excepturi sint occaecati cupiditate non provident, similique sunt in culpaapiente delectus. Erum facilis est et expedita distinctio. Nam libero tempore, cum soluta nobis est eligendi optio cumque nihil impedit quo minus id quod maxime placeat facere possimus, omnis voluptas assumenda est, omnis dolor repellendus.

Accordion 1 2

<h2>Heading 2</h2>
<h3>Heading 3</h3>
<h4>Heading 4</h4>
Alm. tekst:
Temporibus autem quibusdam et aut officiis debitis aut rerum necessitatibus saepe eveniet ut et voluptates repudiandae sint et molestiae non recusandae. Itaque earum rerum hic tenetur a sdolores et quas molestias excepturi sint occaecati cupiditate non provident, similique sunt in culpadolores et quas molestias excepturi sint occaecati cupiditate non provident, similique sunt in culpaapiente delectus. Erum facilis est et expedita distinctio. Nam libero tempore, cum soluta nobis est eligendi optio cumque nihil impedit quo minus id quod maxime placeat facere possimus, omnis voluptas assumenda est, omnis dolor repellendus.

<strong>Fed</strong>

<em>Kursiv</em>

<a href="#">Link</a>
<ul>
 	<li>List 1</li>
 	<li>List 1</li>
 	<li>List 1</li>
</ul>
<ol>
 	<li>List 2</li>
 	<li>List 2</li>
 	<li>List 2</li>
</ol>

Forte Advice Test

<figure class="wp-block-image size-full"><img src="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Side-172_PBC-1.jpg" alt="" class="wp-image-4541"/><figcaption class="wp-element-caption">Fotograf ©: Peter Bondo Christensen</figcaption></figure>

<p>Fotograf ©: Peter Bondo Christensen</p>

<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Biodiversitetsrådet vurderer, at en aktiv genopretning af tabte stenrevshabitater, hvor store sten anlægges på havbunden, er nødvendig, da de fysiske forhold ikke tillader en naturlig gendannelse.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>En succesfuld genetablering af stenrev kræver god vandkvalitet, herunder reduceret næringsstofbelastning og gode lys- og iltforhold, passende strømforhold, samt at bunden kan bære vægten af stenene.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Rådet anbefaler, at stenrev fortrinsvis etableres i de oprindelige områder, hvor man har viden om, at der tidligere har været stenrev med stor værdi for biodiversiteten, og hvor det vurderes, at der er størst sandsynlighed for at opnå en succesfuld og varig genopretning af de tabte levesteder og naturlige økologiske processer.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Ved placering af stenrev bør det ydermere tilstræbes at skabe en rumlig og funktionel sammenhæng mellem flere rev, som sikrer udveksling af arter imellem revene.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Biodiversitetsrådet vurderer, at anlæg af energimæssig og anden industriel infrastruktur i havet normalt ikke vil have samme positive effekt for biodiversiteten som etablering af stenrev, der vil blive placeret i områder, hvor de bedst understøtter biodiversiteten og har strukturelle kvaliteter. Dertil har stenrev strukturelle kvaliteter, som ikke kan opnås med industrielle anlæg.</li>
</ul>
</li>
</ul>

Stenrev er en type af hårdbundsrev, som hæver sig fra den omliggende havbund og er defineret ved, at sten dækker mindst 5 % af havbundens overflade over et samlet areal på mindst 10 m2. Stenrevets fysiske og rumlige egenskaber gør det til et særligt marint habitat, som typisk er meget artsrigt og kan opretholde en høj biomasse af dyr og planter – både arter, som er almindelige i danske farvande og truede arter.

 

I løbet af det 20. århundrede fjernede et omfattende stenfiskeri skønsmæssigt 8,3 mio. m3 sten svarende til 55 km2 stenrev fra de danske farvande. Med stenfiskeriet gik stenrevshabitater og den tilhørende biodiversitet tabt, og de fysiske forhold ikke tillader en naturlig gendannelse.

 

I de senere år har der været øget fokus på at genskabe nogle af de tabte og ødelagte stenrev. I perioden 2000 til 2020 blev der iværksat en række projekter, der tilsammen har ført til genopretning af 120.000 m3 stenrev. Senere er der blevet afsat yderligere bevillinger af til genoprettelse af stenrev, både som en del af natur- og biodiversitetspakken og i forbindelse med bl.a. finansloven.

Stenrev kan genskabes ved at anlægge bunker af store sten på havbunden. Genetablering af et stenrev kan bidrage lokalt til genskabelse af et tabt hårdbundshabitat og dermed muliggøre det særlige dyre og planteliv, der er tilknyttet denne naturtype. Særligt vil tang og den tilhørende biodiversitet kunne tilgodeses, da deres eksistens er afhængig af et hårdt underlag, hvorpå de fasthæfter sig. Særligt i kystnære, lavvandede områder, hvor der foreligger historisk viden om, omfattende eller særligt ødelæggende stenfiskeri, kan det være relevant at genetablere stenrev. Det kan dog også være relevant at genetablere stenrev på dybere vand, der er ødelagt som følge af fiskeri.

 

Det er estimeret, at det tager 10-12 år efter etablering af et stenrev, før det fulde biodiversitetspotentiale er opnået. Der kan dog skabes grobund for en forøget biomasse og biodiversitet allerede inden for få måneder. Genetablering af stenrev kan øge biodiversiteten lokalt, men artssammensætningen afhænger af revets placering og lokale miljøfaktorer såsom saltindhold, lysintensitet og strømme.

<strong></strong>
<figure class="wp-block-image size-full"><img class="wp-image-4457" src="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Kun-stenrev-i-Natura-2000-scaled-e1705993590400.jpeg" alt="" />
<figcaption class="wp-element-caption">Figur 3.2.15. Kort over stenrev indenfor habitatområderne under Natura 2000-netværket. De viste områder er kortlagt i perioden 2004-2018. Arealet af stenrev i Natura 2000-netværket udgør samlet set 1634 km<sup>2</sup>.</figcaption></figure>
<strong></strong>

Overordnet har genopretning af stenrev ingen betydelig effekt på klimaet. De makroalger, der vokser på stenrev, optager CO2 til fotosyntese, men denne betydning er marginal i forhold til Danmarks samlede klimaregnskab. Det har i den offentlige debat været fremført, at anlæg af energimæssig og anden industriel infrastruktur i havet som fx havvindmølleparker vil kunne gavne den marine biodiversitet. Det kan være i form af reveffekter fra de kunstige strukturer, hvor dyr, planter og makroalger kan sætte sig fast og med tiden danne et samfund af tangskove og hårdbundsfauna. Biodiversitetsrådet vurderer imidlertid, at etablering af industrielle anlæg normalt ikke vil have samme positive effekt for biodiversiteten som etablering af stenrev.

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Virkemiddel_genopretning-af-stenrev.pdf">Læs mere uddybende om stenrev her</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Virkemiddel_genopretning-af-stenrev.pdf">Hent en kort version her</a></div></div>

Genetablering af stenrev

<p>De udvalgte virkemidler omfatter primært arealbaserede virkemidler, hvilket afspejler behovet for at skabe mere plads til beskyttet natur af høj kvalitet for at kunne løse biodiversitetskrisen. Kvalificeringen af virkemidlerne er baseret på Biodiversitetsrådets hidtidige analyser, særligt Årsrapport 2023, med fokus på status for virkemidlernes anvendelse og målopfyldelse, på deres biodiversitetseffekt samt samspil med klima. Læs mere i Sådan har vi gjort.&nbsp;</p>

<p>Det er Biodiversitetsrådets vurdering, at der er behov for et virkemiddelkatalog for biodiversitet, som kvalificerer og understøtter prioriteringen af de virkemidler, der samlet set og med størst sikkerhed kan bidrage til at opfylde mål og delmål i en dansk biodiversitetslov.</p>

<p>Biodiversitetsrådet vurderer, at udviklingen af et virkemiddelkatalog for biodiversitet vil kunne anvendes til at kvalificere den nødvendige prioritering og bidrage til, at den eksisterende og kommende indsats løbende kan justeres i forhold til aktuelle samfundsforhold, erfaringer med indsatsernes faktiske implementering, moniteringsdata og ny viden.</p>

<p>Biodiversitetsrådet vurderer, at et virkemiddelkatalog for biodiversitet kan blive et vigtigt værktøj til beslutningsstøtte, da det kan bidrage til en samlet vurdering af de biodiversitets- og samfundsmæssige fordele og ulemper ved ibrugtagen af de enkelte virkemidler.</p>

<p>For bedst muligt at understøtte beslutningsprocesserne omkring prioritering og implementering af virkemidlerne, har Biodiversitetsrådet en række anbefalinger til et fremtidigt virkemiddelkatalog for biodiversitet. Læs mere i <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/hvorfor-et-virkemiddelkatalog/">Anbefalinger til et fremtidigt virkemiddelkatalog for biodiversitet</a>.</p>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/naturnationalparker/">Etablering af naturnationalparker</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/uroert-skov">Udlægning af urørt skov</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/skovrejsning">Skovrejsning med biodiversitetsformål</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/aadale">Genopretning af ådale</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/lavbundsjorde">Udtagning af lavbundsjorde</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/truede-arter">Genopretning af levesteder for truede arter</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/stenrev">Genetablering af stenrev</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/aalegraes">Udplantning af ålegræs</a></div></div>

Virkemiddelkatalog for biodiversitet

<p><strong>De kommende naturnationalparker har potentiale til at give et væsentligt løft til biodiversiteten i Danmark ved at give plads til vild natur på større, sammenhængende områder. Biodiversitetsrådet anbefaler, at naturnationalparkerne gøres tilstrækkeligt store til at kunne sikre den økologiske integritet og tillade naturlige dynamikker for dyrebestande, vegetation og hydrologi. På havet kan naturnationalparker også blive et vigtigt virkemiddel, hvis de implementeres med fokus på genopretning af den økologiske integritet, herunder især fjernelse af fysiske forstyrrelser og næringsstofbelastning.</strong></p>

<p>Fotograf ©: Unsplash / Wyatt Harrom</p>

<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Biodiversitetsrådet anbefaler, at naturnationalparker placeres og udformes repræsentativt for de terrestriske, ferske og marine økosystemer i Danmark, så de bidrager bedst muligt til at beskytte og forbedre den samlede biodiversitet i Danmark.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Naturnationalparkerne bør implementeres, så de kan bidrage til det foreslåede delmål om 10 % strengt beskyttede områder både på landjorden og på havet, og derved også til det foreslåede delmål om 30 % beskyttede områder.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Biodiversitetsrådet anbefaler, at de planlagte naturnationalparker på land gøres væsentligt større, så økosystemernes økologiske integritet kan sikres og genoprettes i videst muligt omfang. Store sammenhængende områder er vigtige for etablering af naturlig hydrologi, naturlig græsning og vegetationsdynamik på landskabsskala. Hvis naturnationalparkerne skal kunne sikre selvopretholdende naturlige bestande af store dyr, uden løbende forvaltning, bør de være mindst 5.000 ha. Mindre naturnationalparker er også væsentlige, men kræver en øget forvaltningsindsats.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Kommende marine naturnationalparker bør udpeges repræsentativt for den danske havnatur, herunder inddragelse af kystovergangszonen, så de bidrager bedst muligt til at forbedre den samlede marine biodiversitet i Danmark. Naturnationalparkerne bør være store nok til at dække et komplekst net af forskellige habitattyper og repræsentere forskellige fysiske og kemiske forhold.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>En forudsætning for, at naturnationalparkerne kan opnå de ønskede biodiversitetseffekter er, at man får reduceret næringsstofbelastningen fra omkringliggende områder i tilstrækkelig grad, særligt i forhold til naturnationalparkernes akvatiske dele. I de marine og ferske økosystemer er reduktion af næringsstoffer essentielt, mens næringsstofbelastningen er et relativt mindre problem i de terrestriske økosystemer, så længe at det lykkedes at genoprette de naturlige økologiske processer, herunder i særdeleshed græsning.</li>
</ul>
</li>
</ul>

Naturnationalparkerne har til formål at bidrage til at styrke biodiversiteten ved at give mulighed for at udpege store, sammenhængende naturområder på statens arealer, hvor biodiversiteten kan udvikle sig på egne præmisser. I naturnationalparkerne drives ikke landbrug, og skove henlægger urørte.

 

De første to af de 15 udpegede terrestriske naturnationalparker ventes at kunne blive officielt indviet i 2024. Det præcise omfang af de terrestriske naturnationalparker er ikke endeligt vedtaget, men projektudkastene dækker samlet ca. 25.000 ha, hvilket svarer til 0,6 % af Danmarks landareal.

 

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2022 blev det besluttet at etablere marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt, og der er afsat 10 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til udvikling af disse.

Kort over planlagte og eksisterende naturnationalparker. To terrestriske naturnationalparker, Fussingø og Gribskov betragtes her som eksisterende, da de forventes indviet i 2024. De resterende 13 er stadig under planlægning jfr. implementeringsprocessen i Tabel 3.2.1. Det samlede omfang af de 15 terrestriske naturnationalparker udgør i alt ca. 25.000 ha, svarende til 0,6 % af Danmarks landareal. Cirklernes størrelse repræsenterer parkernes størrelse.

Naturnationalparker adresserer i særdeleshed udfordringerne med mangel på naturlige økologiske processer, men det er en forudsætning for, at naturnationalparkerne kan opnå de ønskede biodiversitetseffekter, at man samtidig får reduceret næringsstofbelastningen fra omkringliggende områder.

 

Store planteædere og naturlig hydrologi i forhold til spredning og øget heterogenitet i vegetation og jordbundsforhold samt naturlige forstyrrelseseffekter, såsom oversvømmelse og stormfald i skovområder vil forventeligt have positive effekter på biodiversiteten.

 

De danske farvande er meget forskelligartede, og det er Biodiversitetsrådets anbefaling, at marine naturnationalparker udpeges repræsentativt for den danske havnatur, herunder ved inddragelse af kystovergangszonen, så de bidrager bedst muligt til at forbedre den samlede marine biodiversitet i Danmark.

Etablering af nye terrestriske naturnationalparker vil kunne bidrage til mere robuste økosystemer, der bedre kan tilpasse sig effekterne af de globale klimaforandringer, herunder i forhold til temperaturstigninger og mere ekstremt vejr.

 

Naturnationalparkernes urørte og aldrende skovnatur forventes at skabe såkaldte termiske refugier i form af skyggeområder og vådområder, som særligt vil være til gavn for de arter, som ikke trives godt med de forventeligt kommende varmere og tørrere somre. Desuden forventer rådet, at den genoprettede hydrologi i naturnationalparkerne på sigt vil kunne bidrage til at sikre tilbageholdelse af vand – fx ved kraftige skybrud – og derved mindske risikoen for oversvømmelser uden for naturnationalparkerne.

 

De terrestriske naturnationalparker vil også kunne bidrage positivt til det globale klimaregnskab med hensyn til optagelse og lagring af kulstof.

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Virkemiddel_naturnationalparker.pdf">Læs mere uddybende om naturnationalparker her</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Virkemiddel_naturnationalparker.pdf">Hent en kort version her</a></div></div>

Implementering af naturnationalparker

<p>En af Biodiversitetsrådets opgaver er at inddrage relevante parter i forbindelse med sit arbejde. Derfor har Biodiversitetsrådet besluttet, at der i 2022 nedsættes et dialogforum for interessenter, kaldet Dialogforum for Biodiversitet. </p>

<h2 class="wp-block-heading">Medlemmer </h2>

<p>Biodiversitetsrådet har inviteret en række organisationer til at deltage i Dialogforum for Biodiversitet. Se <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/02/20240201_Medlemmer-Dialogforum-for-Biodiversitet.pdf">oversigt over medlemmer i Dialogforum for Biodiversitet her</a>.</p>

<h2 class="wp-block-heading">Om Dialogforum for Biodiversitet</h2>

<p>Biodiversitetsrådet ønsker at fremme en proces, hvor organisationerne kan bidrage med at sætte fokus på de synergier og barrierer, som de ser som vigtigst indenfor natur- og biodiversitetsområdet.</p>

<p>Dialogforum for Biodiversitet skal drøfte og kommentere på de biodiversitetsmæssige, lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske og adfærdsmæssige aspekter i Biodiversitetsrådets hovedbudskaber og anbefalinger. </p>

<p>Biodiversitetsrådet er et uafhængigt ekspertorgan, og derfor har Dialogforum for Biodiversitet ingen instruktionsbeføjelser over for rådet eller skal godkende rådets arbejde.</p>

<h2 class="wp-block-heading">Hovedaktiviteter </h2>

<p>I 2024 forventes disse hovedaktiviteter gennemført: </p>

<ul><li>Online aktivitet i Dialogforum for Biodiversitet i foråret 2024.</li><li>Fysisk møde i Dialogforum for Biodiversitet i forbindelse med udgivelsen af Biodiversitetsrådets årsrapport ultimo 2024.</li><li>Mulighed for skriftlig kommentering på årsrapport 2024. </li></ul>

<p>I 2023 er disse hovedaktiviteter gennemført:</p>

<ul><li>On line aktivitet i Dialogforum for Biodiversitet tirsdag den 25. april 2023.</li><li>Fysisk møde i Dialogforum for Biodiversitet i forbindelse med udgivelsen af Biodiversitetsrådets årsrapport d. 23. november 2023.</li><li>Mulighed for skriftlig kommentering på årsrapport 2023.</li></ul>

<p>I 2022 er disse hovedaktiviteter gennemført:</p>

<ul><li>Opstartsmøde i Dialogforum for Biodiversitet i forbindelse med udgivelsen af Biodiversitetsrådets årsrapport  29. november 2022.</li><li>Mulighed for skriftlig kommentering på årsrapport 2022.</li></ul>

<h2 class="wp-block-heading">Skriftlig kommentering på årsrapporter</h2>

<p>Medlemmer af Dialogforum for Biodiversitet har mulighed for at kommentere skriftligt på Biodiversitetsrådets årsrapporter.  Kommentarerne offentliggøres i deres fulde længde her på hjemmesiden. </p>

<ul><li><a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/02/Dialogforun-2023-PDF.pdf">Kommentarer til årsrapport 2023 fra Dialogforum for Biodiversitet</a></li><li><a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2023/12/20230612_Kommentar_Samlet-PDF.pdf">Kommentarer til årsrapport 2022 fra Dialogforum for Biodiversitet</a></li></ul>

Dialogforum

<h2 id="dine-oplysninger">Dine oplysninger</h2>

<p>Biodiversitetsrådet er dataansvarlig for de oplysninger, vi modtager fra dig, når du besøger hjemmesiden og/eller kontakter os pr. mail. Alle personoplysninger behandles efter gældende lovgivning og vejledninger.</p>

<p>Biodiversitetsrådet benytter ikke cookies på hjemmesiden.</p>

<h2 id="dine-rettigheder">Dine rettigheder</h2>

<ul><li>Ret til indsigt i dine personoplysninger</li><li>Ret til berigtigelse af dine personoplysninger</li><li>Ret til sletning af dine personoplysninger</li><li>Ret til begrænsning af behandling af dine personoplysninger</li><li>Ret til dataportabilitet i visse tilfælde</li><li>Ret til indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger</li></ul>

<p>Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at henvende dig til os.</p>

<p>Du skal være opmærksom på, at der eksisterer undtagelser for disse rettigheder, hvorfor du ikke altid vil kunne gøre brug af alle dine rettigheder. Dette skyldes, at Biodiversitetsrådet, som offentlig institution, i nogle tilfælde, vil skulle behandle personoplysninger som led i sin myndighedsudøvelse.</p>

<p>Relevante medarbejdere i Biodiversitetsrådet har adgang til dine personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for behandlingen af din sag/henvendelse.</p>

<h2 id="klagemuligheder">Klagemuligheder</h2>

<p>Hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine oplysninger på, kan du klage til Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på <a href="http://www.datatilsynet.dk">www.datatilsynet.dk</a>.</p>

Privatlivs- og cookiepolitik

<p>I kommissoriet står der, at Biodiversitetsrådet har til opgave at:</p>

<ul><li>Kvalificere og rådgive om indsatser i natur- og biodiversitetspakken.</li><li>Kvalificere Danmarks bidrag til biodiversitetsforhandlinger i EU og FN-regi.</li><li>Komme med fagligt velfunderede løsninger.</li><li>Tage højde for både biodiversitetsmæssige, samfundsøkonomiske, lovgivningsmæssige og adfærdsmæssige aspekter af indsatserne.</li><li>Vurdere mulige synergier i forhold til at fremme andre formål som drivhusgasreduktion og klimatilpasning.</li><li>Inddrage relevante parter i sit arbejde.</li><li>Udarbejde en årlig rapport om indsatser for natur- og biodiversitet.</li></ul>

<p>Herudover kan Biodiversitetsrådet vælge at:</p>

<ul><li>Behandle selvvalgte emner indenfor natur- og biodiversitetsområdet.</li><li>Vælge at kvalificere forslag fra interessenter.</li></ul>

<p>Se <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/01/kommissorium-for-biodiversitetsraad.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Biodiversitetsrådets Kommissorium</a></p>

<p>Se <a href="https://www.folketingstidende.dk/samling/20211/aktstykke/Aktstk211/20211_aktstk211_afgjort.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Aktstykke om overflytning af Biodiversitetsrådet</a> fra Miljøministeriet til Aarhus Universitet</p>

<p>Se <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/09/Forretingsorden-Biodiversitetsraadet_2022.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Biodiversitetsrådets forretningsorden</a></p>

Kommissorium

acf/members

<h2 class="wp-block-heading" id="kontakt-sekretariatet">Kontakt sekretariatet</h2>

<p><a href="mailto:iat@biodiversitetsraadet.dk">mail@biodiversitetsraadet.dk</a> </p>

<h2 class="wp-block-heading">Ledige stillinger</h2>

<p>I øjeblikket ingen ledige stillinger.</p>

Sekretariat

<h2 id="fra-tab-til-fremgang">Fra tab til fremgang</h2>

<p>Biodiversitet er mangfoldigheden af liv. Vi befinder os i en global biodiversitetskrise. Menneskelige påvirkninger har ført til at mange arter er uddøde, og for mange truede arter er der kun få levende individer tilbage. Der er et akut behov for, at vi gør en aktiv indsats for at få vendt udviklingen.</p>

<figure class="wp-block-image size-large"><img src="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/01/Bending-the-curve_Illu_1920x1080px_6_no_title-1024x576.jpg" alt="" class="wp-image-1612"/><figcaption>Illustration af tabet af biodiversitet på land og til vands over tid. Til venstre på illustrationen (før i tiden) har vi høj biodiversitet med mange arter og individer. Mod midten af illustrationen (nutiden) falder biodiversiteten til færre arter og individer. Videre mod højre følger udviklingen to scenarier. I det ene scenarie bremses tabt af biodiversitet og vendes til fremgang, som følge af indsatser på natur- og biodiversitetsområdet. I det andet scenarie forsætter tabet af biodiversitet.<br>Copyright: Biodiversitetsrådet.</figcaption></figure>

<h2 id="radets-opgaver">Rådets opgaver</h2>

<p>Biodiversitetsrådes har til opgave at rådgive regeringen og folketinget om indsatser, der kan skabe bedre vilkår for den danske natur på land, i ferskvand og i havet. Rådets hovedopgaver er at udarbejde analyser, udredninger og anbefalinger omkring:</p>

<ul><li>Indsatser der vender tabet af biodiversitet til fremgang</li><li>Implementering og kvalificering af indsatserne i natur- og biodiversitetspakken</li><li>Hvordan Danmark bidrager til de internationale mål om at beskytte arter og levesteder</li></ul>

<p>Biodiversitetsrådets anbefalinger tager højde for de juridiske, samfunds- og miljøøkonomiske, og adfærdsmæssige aspekter, der er vigtige for at bevare biodiversiteten.</p>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/bag-om-radet/kommissorium/">Gå til kommissorium</a></div></div>

<h2 id="radets-arbejdsplan-proces"><strong>Rådets arbejdsplan &amp; proces</strong></h2>

<p>Biodiversitetsrådet udarbejder årligt en rapport med anbefalinger og status om indsatser for natur og biodiversitet. Derudover vil Rådet på sigt løbende levere analyser, vurderinger, anbefalinger og høringssvar, som kan bidrage til den offentlige debat.</p>

<p>Biodiversitetsrådet inddrager i sit arbejde relevante parter, herunder bl.a. erhvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.</p>

<p><strong>Biodiversitetsrådets sekretariat</strong><br>Universitetsbyen 83<br>8000 Aarhus C<br><a href="mailto:sekretariat@biodiversitetsraadet.dk">mail@biodiversitetsraadet.dk</a></p>

<p><strong>Pressehenvendelser</strong> bedes rettes til kommunikationsansvarlig Tina Fruelund på tlf. +45 29 21 96 32 eller <a href="mailto:tf@biodiversitetsraadet.dk">tf@biodiversitetsraadet.dk</a></p>

Kontakt

<p>Her findes en samling af årsrapporter, notater og andre vidensudgivelser fra Biodiversitetsrådet</p>

acf/reports

<p><br><strong>Bestilling af trykte eksemplarer</strong></p>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://auwebshop.au.dk/catalogsearch/result/?q=biodiversitetsradet" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Køb et trykt eksemplar her</a></div><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/bag-om-radet/raadets-arbejde/">Læs om Rådets arbejde</a></div></div>

Viden

acf/posts

Aktuelt

<p>Rådet rådgiver regeringen og folketinget om tiltag, der kan skabe bedre vilkår for den danske natur. Biodiversitetsrådet er oprettet som led i natur- og biodiversitetspakken og skal hvert år udarbejde en årsrapport med anbefalinger for indsatser for natur og biodiversitet.</p>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/bag-om-radet/raadets-arbejde/">Gå til Rådets arbejde</a></div></div>

<h2 class="wp-block-heading" id="biodiversitetsradets-medlemmer">Biodiversitetsrådets medlemmer </h2>

<p>Rådet består af en forperson og otte menige medlemmer, som repræsenterer biodiversitet på land, i ferskvand og i havet, samt de juridiske, samfunds- og miljøøkonomiske, og adfærdsmæssige aspekter, der er vigtige for at bevare biodiversiteten.</p>

<h2 class="wp-block-heading" id="biodiversitetsradets-sekretariat">Biodiversitetsrådets sekretariat</h2>

<p>Biodiversitetsrådets arbejde understøttes af et sekretariat, hvis medarbejdere har faglig ekspertise indenfor Rådets arbejdsområder.</p>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/bag-om-radet/sekretariat/">Gå til sekretariatet</a></div></div>

Se referater fra Biodiversitetsrådets møder:
<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/06/20240508_Dagsorden_Officiel.pdf">Mødereferat 08.05.2024</a>
<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/05/20240306__referat.pdf">Mødereferat 06.03.2024-07.03.2024</a>
<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/05/20230117_Referat.pdf">Mødereferat 17.01.2024</a>
<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2023/12/20231101_Referat_Officielt.pdf">Mødereferat 01.11.2023</a>
<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/pdf/2023/12/20230928_Referat_Officielt.pdf">Mødereferat 28.09.2023</a>
<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/pdf/2023/12/20230823-24_Referat_Officielt.pdf">Mødereferat 23.08.2023-24.08.2023</a>
<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/pdf/2023/07/20230619_Referat_Officielt.pdf">Mødereferat 19.06.2023</a>
<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2023/07/20230508_Referat_8.-maj_Officielt.pdf">Mødereferat 08.05.2023</a>
<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2023/05/20230301_Referat.pdf">Mødereferat 01.03.2023 - 02.03.2023</a>
<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2023/02/20230111_Referat.pdf">Mødereferat 11.01.2023</a>
<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2023/01/20221102_Referat_BDR_Raadsmoede.pdf">Mødereferat 02.11.2022</a>
<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/10/Referat_BDR_moede_1_2_september_2022.pdf">Mødereferat 01.09.2022 - 02.09.2022</a>
<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/08/Referat_BDR_moede_1_juli_2022.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Mødereferat 01.07.2022</a>
<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/08/Referat_BDR_moede_10_maj_2022_web.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Mødereferat 10.05.2022</a>
<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/05/Referat_raadsmoede_marts_2022.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Mødereferat 02.03.2022 - 03.03.2022</a>
<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/03/Referat_raadsmoede_feb_2022.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Mødereferat 01.02.2022</a>
<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/01/Referat_raadsmoede_november_2021-.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Mødereferat 17.11.2021</a>
<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/01/Referat_raadsmoede_oktober_2021-.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Mødereferat 14.10.2021</a>

Få overblik over møder og aktiviteter for Biodiversitetsrådet og forpersonen for rådet.

<strong>Juni 2024
</strong>12.06.2024 Biodiversitetsrådet holdt konference i forbindelse med udgivelsen af en delrapport
12.06.2024 Biodiversitetsrådet holdt dialogforum
<strong>Maj 2024</strong>
25.05.2023 Forperson Signe Normand deltog i debat om skoven som løsning på vor tids største kriser til Naturmødet
23.05.2024 Rådsmedlem Karen Timmermann deltog i debat om et hav i krise med bl.a. miljøministeren til Naturmødet
08.05.2024 Biodiversitetsrådet holdt møde.
<strong>Marts 2024</strong>
06.03.2024-07.03.2024 Biodiversitetsrådet holdt to dages seminar.
<strong>Januar 2024</strong>
17.01.2024 Biodiversitetsrådet holdt møde.
<strong>November 2023</strong>
01.11.2023 Biodiversitetsrådet holdt møde.
22.11.2023 Biodiversitetsrådet holdt Dialogforum.
23.11.2023 Biodiversitetsrådet holdt konference i forbindelse med udgivelsen af årsrapport 2023.
<strong>September 2023</strong>
29.09.2023 Biodiversitetsrådet holdt møde.
<strong>August 2023</strong>
23.08.2023-24.08.2023 Biodiversitetsrådet holdt to dages seminar.
<strong>Juni 2023</strong>
19.06.2023 Biodiversitetsrådet holdt møde.
<strong>Maj 2023</strong>
08.05.2023 Biodiversitetsrådet holdt møde.
12.05.2023 Forperson Signe Normand holdt åbningstale til Naturmødet i Hirtshals.
<strong>April 2023</strong>
25.04.2023 Biodiversitetsrådet og Dialogforum for Biodiversitet holdt møde.
<strong>Marts 2023</strong>
01.03.2023 Biodiversitetsrådet holdt to dages seminar.
08.03.2023 Forperson Signe Normand deltog i møde i Skovrådet.
08.03.2023 Forperson Signe Normand deltog i møde med miljøminister Magnus Heunicke.
09.03.2023 Forperson Signe Normand deltog i teknisk gennemgang i Miljøministeriet.
<strong>Februar 2023</strong>
01.02.2023 Forperson Signe Normand deltog i møde i Miljø- og Fødevareudvalget.
23.02.2023 Forperson Signe Normand deltog i møde i Grønt Fremdriftsforum.
<strong>Januar 2023</strong>
11.01.2022 Biodiversitetsrådet holdt møde
<strong>December 2022</strong>
13.12.2022 - 19.12.2022 Forperson Signe Normand deltog i FN's Biodiversitetskonference COP15
<strong>November 2022</strong>
02.11.2022 Biodiversitetsrådet holdt møde.
29.11.2022 Biodiversitetsrådet og Dialogforum for Biodiversitet holdt møde.
30.11.2022 Forperson Signe Normand deltog i IPBES-symposiet om biodiversitet.
<strong>September 2022</strong>
19.09.2022 Forperson Signe Normand holdt møde med Skovrådet og Vildtforvaltningsrådet.
07.09.2022 Forperson Signe Normand holdt møde med Miljøministeriet.
01.09.2022 - 02.09.2022 Biodiversitetsrådet holdt møde (seminar).
<strong>Juli 2022</strong>
01.07.2022 Biodiversitetsrådet holdt møde.
<strong>Marts 2022</strong>
02.03.2022 – 03.03.2022 Biodiversitetsrådet holdt møde.
<strong>Februar 2022</strong>
01.02.2022 Biodiversitetsrådet holdt møde.
<strong>November 2021</strong>
17.11.2021 Biodiversitetsrådet holdt møde. Klimarådets næstformand, Niels Buus Kristensen, deltog.
<strong>Oktober 2021</strong>
14.10.2021 Biodiversitetsrådet holdt møde. Miljøminister, Lea Wermelin, deltog.