Rådets arbejde

Danmarks første Biodiversitetsråd

Biodiversitetsrådet er et uafhængigt ekspertorgan, der har som opgave at rådgive regeringen og folketinget om indsatser, der kan vende tabet af biodiversitet til fremgang. Rådet beskæftiger sig med en række problemstillinger indenfor natur og biodiversitet  – både i vand og på land, herunder samspillet med lovgivning, økonomi og adfærd.

Den 29. november 2022 er Biodiversitetsrådet udkommet med sin første rapport "Fra tab til fremgang - beskyttet natur i et internationalt perspektiv". Du kan se rapporten under menupunktet "Viden".




acf/hero

field_61d85c5008b74

Kvalificere og rådgive om indsatser i natur- og biodiversitetspakken, bl.a. naturnationalparker og urørt skov.

Naturnationalparker og urørt skov

Kvalificere Danmarks bidrag til biodiversitetsindsatser internationalt, herunder aftaler og konventioner.

Internationalt perspektiv

Inddrage og kvalificere lovmæssige, samfundsøkonomiske og adfærdsmæssige aspekter.

Lovgivning og samfund

Anbefale indsatser, der sikrer overlevelse og fremtidig trivsel af truede og beskyttede arter i Danmark.

Beskyttelse af arter

Levere rådgivning og forslag om indsatser, der kan forbedrer vilkårene for biodiversitet i havet og ferskvand.

Vandmiljø

Bidrage med fagligt velfunderede løsninger, der tager højde for samspil med andre formål.

Løsninger og samspil

acf/links

field_61dc468bd9246

Bag om Rådet

Biodiversitetsrådets medlemmer

acf/featured-post

Forside

core/paragraph

<p class="has-text-align-center has-vivid-cyan-blue-color has-pale-cyan-blue-background-color has-text-color has-background has-link-color" style="font-style:normal;font-weight:800;letter-spacing:5px;text-transform:uppercase">Her findes en samling af bla bla bla</p>

acf/reports

<p><br><strong>Bestilling af trykte eksemplarer</strong></p>

core/buttons

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://auwebshop.au.dk/catalogsearch/result/?q=biodiversitetsradet" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Køb et trykt eksemplar her</a></div><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/bag-om-radet/raadets-arbejde/">Læs om Rådets arbejde</a></div></div>

Virkemiddelkatalog test Bo

<strong>Ålegræs vokser på lavt vand, hvor lysforholdene er gode og gerne på sandbund. Ålegræsenge er vigtige for den marine biodiversitet, da de fungerer som et vigtigt levested for mange marine arter, bl.a. fisk, krabber, snegle, muslinger og fiskeyngel, og er også føde for mange havfugle. Desuden udgør ålegræsenge vigtige kvælstof- og kulstoflagre og bidrager til kystbeskyttelse. Som følge af mange års forøget udledning af næringsstoffer til vandmiljøet er ålegræs forsvundet i mange kystnære områder. Biodiversitetsrådet vurderer, at udplantning af ålegræs kan være et relevant virkemiddel på steder, hvor miljøforholdene er egnede, og hvor aktiv genopretning vurderes at kunne fremskynde genetableringen af ålegræsenge.</strong>

<p><strong>Ålegræs vokser på lavt vand, hvor lysforholdene er gode og gerne på sandbund. Ålegræsenge er vigtige for den marine biodiversitet, da de fungerer som et vigtigt levested for mange marine arter, bl.a. fisk, krabber, snegle, muslinger og fiskeyngel, og er også føde for mange havfugle. Desuden udgør ålegræsenge vigtige kvælstof- og kulstoflagre og bidrager til kystbeskyttelse. Som følge af mange års forøget udledning af næringsstoffer til vandmiljøet er ålegræs forsvundet i mange kystnære områder. Biodiversitetsrådet vurderer, at udplantning af ålegræs kan være et relevant virkemiddel på steder, hvor miljøforholdene er egnede, og hvor aktiv genopretning vurderes at kunne fremskynde genetableringen af ålegræsenge.</strong></p>

core/heading

<h2 class="wp-block-heading" id="budskaber"><strong>Biodiversitetsrådets budskaber</strong></h2>

core/list

<ul><li>Tilstedeværelse af ålegræs er vigtigt for et velfungerende kystnært økosystem med høj biodiversitet. Ålegræsenge bidrager med høj primærproduktion, og er dermed et vigtigt levested og permanent fødekammer for mange hjemmehørende arter. Biodiversitetsrådet finder det derfor bekymrende, at ålegræsset er gået markant tilbage i de danske farvande.</li><li>Det er Biodiversitetsrådets vurdering, at en succesfuld og langvarig genetablering af ålegræs forudsætter, at vandkvaliteten først forbedres tilstrækkeligt i de danske farvande. Dette kræver, at kritiske presfaktorer, som forurening med næringsstoffer fra land og forstyrrelser af havbunden, reduceres tilstrækkeligt.</li><li>Biodiversitetsrådet vurderer, at egnede miljøforhold og en reduktion af presfaktorer med tiden vil føre til naturlig genetablering af ålegræsenge mange steder. I områder, hvor vandkvaliteten er tilstrækkelig god, men hvor der på grund af ålegræssets tilbagegang er langt til eksisterende ålegræsenge, kan udplantning af ålegræs bidrage til en hurtigere genetablering af ålegræsenge.</li></ul>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="#kort-om">        Kort om         </a></div><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="#biodiversitetsindsats">          Bidrag           </a></div><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="#samfundsudfordringer">        Samspil         </a></div><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="#kort-om">Socioøkonomisk</a></div><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="#biodiversitetsindsats">      Barrierer          </a></div></div>

<strong>Kort o</strong>m udplantning af ålegræs

<h2 class="wp-block-heading" id="kort-om"><strong>Kort o</strong>m udplantning af ålegræs</h2>

Ålegræs (<em>Zostera marina</em>) er en marin blomsterplante, der vokser på sandet bund på lavt vand i kystnære farvande. Tilstedeværelsen af ålegræs er afgørende for velfungerende kystnære økosystemer i Danmark og dermed også for den samlede marine biodiversitet. Udbredelsen af ålegræs i Danmark er gået markant tilbage siden begyndelsen af det 20. århundrede. Som følge af ålegræssets mange økosystemnøglefunktioner giver denne tilbagegang anledning til bekymring både internationalt og i Danmark.

<p>Ålegræs (<em>Zostera marina</em>) er en marin blomsterplante, der vokser på sandet bund på lavt vand i kystnære farvande. Tilstedeværelsen af ålegræs er afgørende for velfungerende kystnære økosystemer i Danmark og dermed også for den samlede marine biodiversitet. Udbredelsen af ålegræs i Danmark er gået markant tilbage siden begyndelsen af det 20. århundrede. Som følge af ålegræssets mange økosystemnøglefunktioner giver denne tilbagegang anledning til bekymring både internationalt og i Danmark.</p>

Hvis miljøforholdene generelt forbedres, vil ålegræs mange steder naturligt kunne genetablere sig enten vegetativt eller via frøspredning. Hvis denne proces vurderes at være for langsom eller ineffektiv, kan det være hensigtsmæssigt med en mere aktiv genetableringsproces. Dette kan ske ved, at nye ålegræsenge etableres ved udplantning af ålegræs, der er indsamlet i nærtliggende ålegræsenge. Reetableringssuccessen ved både aktiv og passiv genetablering afhænger i høj grad af om miljøforholdene, herunder niveauet af næringsstoffer og omfanget af mekaniske forstyrrelser af havbunden, samlet set giver gunstige vækstbetingelser for ålegræsset.

<p>Hvis miljøforholdene generelt forbedres, vil ålegræs mange steder naturligt kunne genetablere sig enten vegetativt eller via frøspredning. Hvis denne proces vurderes at være for langsom eller ineffektiv, kan det være hensigtsmæssigt med en mere aktiv genetableringsproces. Dette kan ske ved, at nye ålegræsenge etableres ved udplantning af ålegræs, der er indsamlet i nærtliggende ålegræsenge. Reetableringssuccessen ved både aktiv og passiv genetablering afhænger i høj grad af om miljøforholdene, herunder niveauet af næringsstoffer og omfanget af mekaniske forstyrrelser af havbunden, samlet set giver gunstige vækstbetingelser for ålegræsset.</p>

core/image

<figure class="wp-block-image size-full"><img src="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Side-183_PBC-1.jpg" alt="" class="wp-image-4543"/><figcaption class="wp-element-caption">Fotograf ©: Peter Bondo Christensen</figcaption></figure>

<strong>Virkemidlets bidrag til Danmarks biodiversitetsindsats</strong>

<h2 class="wp-block-heading" id="biodiversitetsindsats"><strong>Virkemidlets bidrag til Danmarks biodiversitetsindsats</strong></h2>

Ålegræs spiller en vigtig rolle for de fysiske forhold og den samlede biodiversitet i de kystnære farvande og bidrager med flere nøgleøkosystemfunktioner. Planten kan under egnede forhold opbygge en stor biomasse, optage og lagre store mængder næringsstoffer samt forbedre de bundnære lysforhold. Nettet af rødder og stængler mellem planterne bidrager til at stabilisere havbunden og reducere strømmen. Undersøgelser viser, at økosystemer med ålegræs har flere arter og flere individer end omkringliggende sandede områder. Bladene kan skabe fæstne for dyr som søpunge, snegle, blåmuslinger og rejer. Ålegræsenge er desuden vigtige habitat- og opvækstområder samt yngle og skjulesteder for mange smådyr, bunddyr, fisk og fugle, samt udgør et vigtigt fødegrundlag for træk- og rastefugle.

<p>Ålegræs spiller en vigtig rolle for de fysiske forhold og den samlede biodiversitet i de kystnære farvande og bidrager med flere nøgleøkosystemfunktioner. Planten kan under egnede forhold opbygge en stor biomasse, optage og lagre store mængder næringsstoffer samt forbedre de bundnære lysforhold. Nettet af rødder og stængler mellem planterne bidrager til at stabilisere havbunden og reducere strømmen. Undersøgelser viser, at økosystemer med ålegræs har flere arter og flere individer end omkringliggende sandede områder. Bladene kan skabe fæstne for dyr som søpunge, snegle, blåmuslinger og rejer. Ålegræsenge er desuden vigtige habitat- og opvækstområder samt yngle og skjulesteder for mange smådyr, bunddyr, fisk og fugle, samt udgør et vigtigt fødegrundlag for træk- og rastefugle.</p>

<figure class="wp-block-image size-full"><img src="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Side-178_PBC-1.jpg" alt="" class="wp-image-4542" style="object-fit:cover"/><figcaption class="wp-element-caption">Fotograf ©: Peter Bondo Christensen</figcaption></figure>

<strong>Samspil med andre væsentlige samfundsudfordringer</strong>

<h2 class="wp-block-heading" id="samfundsudfordringer"><strong>Samspil med andre væsentlige samfundsudfordringer</strong></h2>

Ålegræs nedbrydes langsomt og sikrer langvarig lagring af kulstof og kvælstof i havbunden. Derfor anses ålegræsenge for særligt vigtige for lagring af både kulstof og kvælstof og et potentielt virkemiddel i forhold til både at dæmpe, modvirke og afbøde effekter af klimaforandringer. &nbsp;

<p>Ålegræs nedbrydes langsomt og sikrer langvarig lagring af kulstof og kvælstof i havbunden. Derfor anses ålegræsenge for særligt vigtige for lagring af både kulstof og kvælstof og et potentielt virkemiddel i forhold til både at dæmpe, modvirke og afbøde effekter af klimaforandringer. &nbsp;</p>

Modsætningsvis fører tabet af ålegræsenge til, at en øget mængde kulstof og kvælstof frigives til det omkringliggende miljø og atmosfæren og dermed koster samfundet i forhold til et øget behov for at reducere udledningen af drivhusgasser (kulstof) og næringsstoffer (kvælstof).

<p>Modsætningsvis fører tabet af ålegræsenge til, at en øget mængde kulstof og kvælstof frigives til det omkringliggende miljø og atmosfæren og dermed koster samfundet i forhold til et øget behov for at reducere udledningen af drivhusgasser (kulstof) og næringsstoffer (kvælstof).</p>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Virkemiddel_naturnationalparker.pdf">Læs mere uddybende om udplantning af ålegræs her</a></div></div>

<p class="has-text-align-right"><em>Opdateret d. 22. januar 2024</em></p>

Udplantning af ålegræs

<h2 class="wp-block-heading">Heading 2</h2>

<h3 class="wp-block-heading">Heading 3</h3>

<h4 class="wp-block-heading">Heading 4</h4>

<p><strong>Bold tekst</strong> <strong>tekst tekst</strong></p>

<a href="http://www.google.dk">Link tekst tekst tekst</a>

<p><a href="http://www.google.dk">Link tekst tekst tekst</a></p>

<ul><li>Liste tekst</li><li>Liste tekst</li><li>Liste tekst</li></ul>

<ol><li>Liste tekst</li><li>Liste tekst</li><li>Liste tekst</li></ol>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Etablering af naturnationalparker</a></div><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Udlægning af urørt skov</a></div><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Skovrejsning med biodiversitetformål</a></div><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Genopretning af ådale</a></div><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Udtagning af lavbundsjorde</a></div><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Genopretning af levesteder for truede arter</a></div><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Genetablering af stenrev </a></div><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Udplatning af ålegræs</a></div></div>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50 is-style-outline"><a class="wp-block-button__link has-pale-pink-color has-text-color has-link-color wp-element-button">Etablering af naturnationalparker</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50 is-style-fill"><a class="wp-block-button__link has-vivid-red-background-color has-background wp-element-button">Udlægning af urørt skov</a></div></div>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-100 is-style-outline"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Etablering af naturnationalparker</a></div></div>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-25 is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Etablering af naturnationalparker</a></div><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Etablering af naturnationalparker</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50 is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Etablering af naturnationalparker</a></div></div>

Forte Test

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="#kort-om">Kort om virkemidlet</a></div><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="#biodiversitetsindsats">Bidrag til biodiversitet</a></div><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="#samfundsudfordringer">Samspil med samfundsudfordringer</a></div><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Samfundsøkonomi</a></div><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Barrierer ved implementering</a></div></div>

Stenrev understøtter en høj marin biodiversitet og er levested for mange arter af tang, bunddyr og større dyr som fx torsk, ål og marsvin. Igennem det 20. århundrede har stenfiskeri ført til, at ca. 55 km2 stenrev er gået tabt. Stenfiskeriet, som i dag er forbudt, foregik især på kystnære rev på lavt vand, herunder på såkaldte huledannende rev, hvor biodiversiteten er særlig høj. Biodiversitetsrådet anbefaler, at der genetableres nogle af de ødelagte stenrev på steder, hvor vandkvaliteten er tilstrækkelig god, da det vil bidrage til genopretning af tabte hårdbundshabitater og derved kunne øge biodiversiteten lokalt.

<h3 class="wp-block-heading">Stenrev understøtter en høj marin biodiversitet og er levested for mange arter af tang, bunddyr og større dyr som fx torsk, ål og marsvin. Igennem det 20. århundrede har stenfiskeri ført til, at ca. 55 km2 stenrev er gået tabt. Stenfiskeriet, som i dag er forbudt, foregik især på kystnære rev på lavt vand, herunder på såkaldte huledannende rev, hvor biodiversiteten er særlig høj. Biodiversitetsrådet anbefaler, at der genetableres nogle af de ødelagte stenrev på steder, hvor vandkvaliteten er tilstrækkelig god, da det vil bidrage til genopretning af tabte hårdbundshabitater og derved kunne øge biodiversiteten lokalt.</h3>

<ul><li>Biodiversitetsrådet vurderer, at en aktiv genopretning af tabte stenrevshabitater, hvor store sten anlægges på havbunden, er nødvendig, da de fysiske forhold ikke tillader en naturlig gendannelse.</li><li>En succesfuld genetablering af stenrev kræver god vandkvalitet, herunder reduceret næringsstofbelastning og gode lys- og iltforhold, passende strømforhold, samt at bunden kan bære vægten af stenene.</li><li>Rådet anbefaler, at stenrev fortrinsvis etableres i de oprindelige områder, hvor man har viden om, at der tidligere har været stenrev med stor værdi for biodiversiteten, og hvor det vurderes, at der er størst sandsynlighed for at opnå en succesfuld og varig genopretning af de tabte levesteder og naturlige økologiske processer.</li><li>Ved placering af stenrev bør det ydermere tilstræbes at skabe en rumlig og funktionel sammenhæng mellem flere rev, som sikrer udveksling af arter imellem revene.</li><li>Biodiversitetsrådet vurderer, at anlæg af energimæssig og anden industriel infrastruktur i havet normalt ikke vil have samme positive effekt for biodiversiteten som etablering af stenrev, der vil blive placeret i områder, hvor de bedst understøtter biodiversiteten og har strukturelle kvaliteter. Dertil har stenrev strukturelle kvaliteter, som ikke kan opnås med industrielle anlæg.</li></ul>

<figure class="wp-block-image size-full"><img src="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Kun-stenrev-i-Natura-2000-scaled-e1705993590400.jpeg" alt="" class="wp-image-4457"/><figcaption class="wp-element-caption">Figur 3.2.15. Kort over stenrev indenfor habitatområderne under Natura 2000-netværket. De viste områder er kortlagt i perioden 2004-2018. Arealet af stenrev i Natura 2000-netværket udgør samlet set 1634 km<sup>2</sup>.</figcaption></figure>

<h2 class="wp-block-heading" id="kort-om"><strong>Kort om virkemidlet</strong></h2>

Stenrev er en type af hårdbundsrev, som hæver sig fra den omliggende havbund og er defineret ved, at sten dækker mindst 5 % af havbundens overflade over et samlet areal på mindst 10 m2. Stenrevets fysiske og rumlige egenskaber gør det til et særligt marint habitat, som typisk er meget artsrigt og kan opretholde en høj biomasse af dyr og planter – både arter, som er almindelige i danske farvande og truede arter.

<p>Stenrev er en type af hårdbundsrev, som hæver sig fra den omliggende havbund og er defineret ved, at sten dækker mindst 5 % af havbundens overflade over et samlet areal på mindst 10 m2. Stenrevets fysiske og rumlige egenskaber gør det til et særligt marint habitat, som typisk er meget artsrigt og kan opretholde en høj biomasse af dyr og planter – både arter, som er almindelige i danske farvande og truede arter.</p>

I løbet af det 20. århundrede fjernede et omfattende stenfiskeri skønsmæssigt 8,3 mio. m3 sten svarende til 55 km2 stenrev fra de danske farvande. Med stenfiskeriet gik stenrevshabitater og den tilhørende biodiversitet tabt, og de fysiske forhold ikke tillader en naturlig gendannelse.

<p>I løbet af det 20. århundrede fjernede et omfattende stenfiskeri skønsmæssigt 8,3 mio. m3 sten svarende til 55 km2 stenrev fra de danske farvande. Med stenfiskeriet gik stenrevshabitater og den tilhørende biodiversitet tabt, og de fysiske forhold ikke tillader en naturlig gendannelse.</p>

I de senere år har der været øget fokus på at genskabe nogle af de tabte og ødelagte stenrev. I perioden 2000 til 2020 blev der iværksat en række projekter, der tilsammen har ført til genopretning af 120.000 m3 stenrev. Senere er der blevet afsat yderligere  bevillinger af til genoprettelse af stenrev, både som en del af natur- og biodiversitetspakken og i forbindelse med bl.a. finansloven.

<p>I de senere år har der været øget fokus på at genskabe nogle af de tabte og ødelagte stenrev. I perioden 2000 til 2020 blev der iværksat en række projekter, der tilsammen har ført til genopretning af 120.000 m3 stenrev. Senere er der blevet afsat yderligere  bevillinger af til genoprettelse af stenrev, både som en del af natur- og biodiversitetspakken og i forbindelse med bl.a. finansloven.</p>

Stenrev kan genskabes ved at anlægge bunker af store sten på havbunden. Genetablering af et stenrev kan bidrage lokalt til genskabelse af et tabt hårdbundshabitat og dermed muliggøre det særlige dyre og planteliv, der er tilknyttet denne naturtype. Særligt vil tang og den tilhørende biodiversitet kunne tilgodeses, da deres eksistens er afhængig af et hårdt underlag, hvorpå de fasthæfter sig. Særligt i kystnære, lavvandede områder, hvor der foreligger historisk viden om, omfattende eller særligt ødelæggende stenfiskeri, kan det være relevant at genetablere stenrev. Det kan dog også være relevant at genetablere stenrev på dybere vand, der er ødelagt som følge af fiskeri.

<p>Stenrev kan genskabes ved at anlægge bunker af store sten på havbunden. Genetablering af et stenrev kan bidrage lokalt til genskabelse af et tabt hårdbundshabitat og dermed muliggøre det særlige dyre og planteliv, der er tilknyttet denne naturtype. Særligt vil tang og den tilhørende biodiversitet kunne tilgodeses, da deres eksistens er afhængig af et hårdt underlag, hvorpå de fasthæfter sig. Særligt i kystnære, lavvandede områder, hvor der foreligger historisk viden om, omfattende eller særligt ødelæggende stenfiskeri, kan det være relevant at genetablere stenrev. Det kan dog også være relevant at genetablere stenrev på dybere vand, der er ødelagt som følge af fiskeri.</p>

Det er estimeret, at det tager 10-12 år efter etablering af et stenrev, før det fulde biodiversitetspotentiale er opnået. Der kan dog skabes grobund for en forøget biomasse og biodiversitet allerede inden for få måneder. Genetablering af stenrev kan øge biodiversiteten lokalt, men artssammensætningen afhænger af revets placering og lokale miljøfaktorer såsom saltindhold, lysintensitet og strømme.

<p>Det er estimeret, at det tager 10-12 år efter etablering af et stenrev, før det fulde biodiversitetspotentiale er opnået. Der kan dog skabes grobund for en forøget biomasse og biodiversitet allerede inden for få måneder. Genetablering af stenrev kan øge biodiversiteten lokalt, men artssammensætningen afhænger af revets placering og lokale miljøfaktorer såsom saltindhold, lysintensitet og strømme. </p>

Overordnet har genopretning af stenrev ingen betydelig effekt på klimaet. De makroalger, der vokser på stenrev, optager CO2 til fotosyntese, men denne betydning er marginal i forhold til Danmarks samlede klimaregnskab. Det har i den offentlige debat været fremført, at anlæg af energimæssig og anden industriel infrastruktur i havet som fx havvindmølleparker vil kunne gavne den marine biodiversitet. Det kan være i form af reveffekter fra de kunstige strukturer, hvor dyr, planter og makroalger kan sætte sig fast og med tiden danne et samfund af tangskove og hårdbundsfauna. Biodiversitetsrådet vurderer imidlertid, at etablering af industrielle anlæg normalt ikke vil have samme positive effekt for biodiversiteten som etablering af stenrev.

<p>Overordnet har genopretning af stenrev ingen betydelig effekt på klimaet. De makroalger, der vokser på stenrev, optager CO2 til fotosyntese, men denne betydning er marginal i forhold til Danmarks samlede klimaregnskab. Det har i den offentlige debat været fremført, at anlæg af energimæssig og anden industriel infrastruktur i havet som fx havvindmølleparker vil kunne gavne den marine biodiversitet. Det kan være i form af reveffekter fra de kunstige strukturer, hvor dyr, planter og makroalger kan sætte sig fast og med tiden danne et samfund af tangskove og hårdbundsfauna. Biodiversitetsrådet vurderer imidlertid, at etablering af industrielle anlæg normalt ikke vil have samme positive effekt for biodiversiteten som etablering af stenrev.</p>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Virkemiddel_genopretning-af-stenrev.pdf">Læs mere uddybende om stenrev her</a></div></div>

De udvalgte virkemidler omfatter primært arealbaserede virkemidler, hvilket afspejler behovet for at skabe mere plads til beskyttet natur af høj kvalitet for at kunne løse biodiversitetskrisen. Kvalificeringen af virkemidlerne er baseret på Biodiversitetsrådets hidtidige analyser, særligt Årsrapport 2023, med fokus på status for virkemidlernes anvendelse og målopfyldelse, på deres biodiversitetseffekt samt samspil med klima. Læs mere i Sådan har vi gjort.&nbsp;

<p>De udvalgte virkemidler omfatter primært arealbaserede virkemidler, hvilket afspejler behovet for at skabe mere plads til beskyttet natur af høj kvalitet for at kunne løse biodiversitetskrisen. Kvalificeringen af virkemidlerne er baseret på Biodiversitetsrådets hidtidige analyser, særligt Årsrapport 2023, med fokus på status for virkemidlernes anvendelse og målopfyldelse, på deres biodiversitetseffekt samt samspil med klima. Læs mere i Sådan har vi gjort.&nbsp;</p>

Det er Biodiversitetsrådets vurdering, at der er behov for et virkemiddelkatalog for biodiversitet, som kvalificerer og understøtter prioriteringen af de virkemidler, der samlet set og med størst sikkerhed kan bidrage til at opfylde mål og delmål i en dansk biodiversitetslov.

<p>Det er Biodiversitetsrådets vurdering, at der er behov for et virkemiddelkatalog for biodiversitet, som kvalificerer og understøtter prioriteringen af de virkemidler, der samlet set og med størst sikkerhed kan bidrage til at opfylde mål og delmål i en dansk biodiversitetslov.</p>

Biodiversitetsrådet vurderer, at udviklingen af et virkemiddelkatalog for biodiversitet vil kunne anvendes til at kvalificere den nødvendige prioritering og bidrage til, at den eksisterende og kommende indsats løbende kan justeres i forhold til aktuelle samfundsforhold, erfaringer med indsatsernes faktiske implementering, moniteringsdata og ny viden.

<p>Biodiversitetsrådet vurderer, at udviklingen af et virkemiddelkatalog for biodiversitet vil kunne anvendes til at kvalificere den nødvendige prioritering og bidrage til, at den eksisterende og kommende indsats løbende kan justeres i forhold til aktuelle samfundsforhold, erfaringer med indsatsernes faktiske implementering, moniteringsdata og ny viden.</p>

Biodiversitetsrådet vurderer, at et virkemiddelkatalog for biodiversitet kan blive et vigtigt værktøj til beslutningsstøtte, da det kan bidrage til en samlet vurdering af de biodiversitets- og samfundsmæssige fordele og ulemper ved ibrugtagen af de enkelte virkemidler.

<p>Biodiversitetsrådet vurderer, at et virkemiddelkatalog for biodiversitet kan blive et vigtigt værktøj til beslutningsstøtte, da det kan bidrage til en samlet vurdering af de biodiversitets- og samfundsmæssige fordele og ulemper ved ibrugtagen af de enkelte virkemidler.</p>

For bedst muligt at understøtte beslutningsprocesserne omkring prioritering og implementering af virkemidlerne, har Biodiversitetsrådet en række anbefalinger til et fremtidigt virkemiddelkatalog for biodiversitet. Læs mere i <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/hvorfor-et-virkemiddelkatalog/">Anbefalinger til et fremtidigt virkemiddelkatalog for biodiversitet</a>.

<p>For bedst muligt at understøtte beslutningsprocesserne omkring prioritering og implementering af virkemidlerne, har Biodiversitetsrådet en række anbefalinger til et fremtidigt virkemiddelkatalog for biodiversitet. Læs mere i <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/hvorfor-et-virkemiddelkatalog/">Anbefalinger til et fremtidigt virkemiddelkatalog for biodiversitet</a>.</p>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/naturnationalparker/">Etablering af naturnationalparker</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Udlægning af urørt skov</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Skovrejsning med biodiversitetsformål</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Genopretning af ådale</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Udtagning af lavbundsjorde</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Genopretning af levesteder for truede arter</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/stenrev/">Genetablering af stenrev</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/udplantning-af-aalegraes-2/">Udplantning af ålegræs</a></div></div>

Virkemiddelkatalog for biodiversitet

De kommende naturnationalparker har potentiale til at give et væsentligt løft til biodiversiteten i Danmark ved at give plads til vild natur på større, sammenhængende områder. Biodiversitetsrådet anbefaler, at naturnationalparkerne gøres tilstrækkeligt store til at kunne sikre den økologiske integritet og tillade naturlige dynamikker for dyrebestande, vegetation og hydrologi. På havet kan naturnationalparker også blive et vigtigt virkemiddel, hvis de implementeres med fokus på genopretning af den økologiske integritet, herunder især fjernelse af fysiske forstyrrelser og næringsstofbelastning.

<h3 class="wp-block-heading">De kommende naturnationalparker har potentiale til at give et væsentligt løft til biodiversiteten i Danmark ved at give plads til vild natur på større, sammenhængende områder. Biodiversitetsrådet anbefaler, at naturnationalparkerne gøres tilstrækkeligt store til at kunne sikre den økologiske integritet og tillade naturlige dynamikker for dyrebestande, vegetation og hydrologi. På havet kan naturnationalparker også blive et vigtigt virkemiddel, hvis de implementeres med fokus på genopretning af den økologiske integritet, herunder især fjernelse af fysiske forstyrrelser og næringsstofbelastning. </h3>

<ul><li>Biodiversitetsrådet anbefaler, at naturnationalparker placeres og udformes repræsentativt for de terrestriske, ferske og marine økosystemer i Danmark, så de bidrager bedst muligt til at beskytte og forbedre den samlede biodiversitet i Danmark.</li><li>Naturnationalparkerne bør implementeres, så de kan bidrage til det foreslåede delmål om 10 % strengt beskyttede områder både på landjorden og på havet, og derved også til det foreslåede delmål om 30 % beskyttede områder.</li><li>Biodiversitetsrådet anbefaler, at de planlagte naturnationalparker på land gøres væsentligt større, så økosystemernes økologiske integritet kan sikres og genoprettes i videst muligt omfang. Store sammenhængende områder er vigtige for etablering af naturlig hydrologi, naturlig græsning og vegetationsdynamik på landskabsskala. Hvis naturnationalparkerne skal kunne sikre selvopretholdende naturlige bestande af store dyr, uden løbende forvaltning, bør de være mindst 5.000 ha. Mindre naturnationalparker er også væsentlige, men kræver en øget forvaltningsindsats.</li><li>Kommende marine naturnationalparker bør udpeges repræsentativt for den danske havnatur, herunder inddragelse af kystovergangszonen, så de bidrager bedst muligt til at forbedre den samlede marine biodiversitet i Danmark. Naturnationalparkerne bør være store nok til at dække et komplekst net af forskellige habitattyper og repræsentere forskellige fysiske og kemiske forhold.</li><li>En forudsætning for, at naturnationalparkerne kan opnå de ønskede biodiversitetseffekter er, at man får reduceret næringsstofbelastningen fra omkringliggende områder i tilstrækkelig grad, særligt i forhold til naturnationalparkernes akvatiske dele. I de marine og ferske økosystemer er reduktion af næringsstoffer essentielt, mens næringsstofbelastningen er et relativt mindre problem i de terrestriske økosystemer, så længe at det lykkedes at genoprette de naturlige økologiske processer, herunder i særdeleshed græsning.</li></ul>

<figure class="wp-block-image size-full"><img src="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Figur-3.2.2-e1705927400481.jpg" alt="kommende naturnationalparker i Danmark" class="wp-image-4403"/><figcaption class="wp-element-caption">Figur 3.2.2. Kort over planlagte og eksisterende naturnationalparker. To terrestriske naturnationalparker, Fussingø og Gribskov betragtes her som eksisterende, da de forventes indviet i 2024. De resterende 13 er stadig under planlægning jfr. implementeringsprocessen i Tabel 3.2.1. Det samlede omfang af de 15 terrestriske naturnationalparker udgør i alt ca. 25.000 ha, svarende til 0,6 % af Danmarks landareal. Cirklernes størrelse repræsenterer parkernes størrelse.</figcaption></figure>

<h2 class="wp-block-heading" id="kort-om">Kort om virkemidlet</h2>

Naturnationalparkerne har til formål at bidrage til at styrke biodiversiteten ved at give mulighed for at udpege store, sammenhængende naturområder på statens arealer, hvor biodiversiteten kan udvikle sig på egne præmisser. I naturnationalparkerne drives ikke landbrug, og skove henlægger urørte.

<p>Naturnationalparkerne har til formål at bidrage til at styrke biodiversiteten ved at give mulighed for at udpege store, sammenhængende naturområder på statens arealer, hvor biodiversiteten kan udvikle sig på egne præmisser. I naturnationalparkerne drives ikke landbrug, og skove henlægger urørte.</p>

De første to af de 15 udpegede terrestriske naturnationalparker ventes at kunne blive officielt indviet i 2024. Det præcise omfang af de terrestriske naturnationalparker er ikke endeligt vedtaget, men projektudkastene dækker samlet ca. 25.000 ha, hvilket svarer til 0,6 % af Danmarks landareal.

<p>De første to af de 15 udpegede terrestriske naturnationalparker ventes at kunne blive officielt indviet i 2024. Det præcise omfang af de terrestriske naturnationalparker er ikke endeligt vedtaget, men projektudkastene dækker samlet ca. 25.000 ha, hvilket svarer til 0,6 % af Danmarks landareal.</p>

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2022 blev det besluttet at etablere marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt, og der er afsat 10 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til udvikling af disse.

<p>I forbindelse med finanslovsaftalen for 2022 blev det besluttet at etablere marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt, og der er afsat 10 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til udvikling af disse.</p>

Naturnationalparker adresserer i særdeleshed udfordringerne med mangel på naturlige økologiske processer, men det er en forudsætning for, at naturnationalparkerne kan opnå de ønskede biodiversitetseffekter, at man samtidig får reduceret næringsstofbelastningen fra omkringliggende områder.

<p>Naturnationalparker adresserer i særdeleshed udfordringerne med mangel på naturlige økologiske processer, men det er en forudsætning for, at naturnationalparkerne kan opnå de ønskede biodiversitetseffekter, at man samtidig får reduceret næringsstofbelastningen fra omkringliggende områder. </p>

Store planteædere og naturlig hydrologi i forhold til spredning og øget heterogenitet i vegetation og jordbundsforhold samt naturlige forstyrrelseseffekter, såsom oversvømmelse og stormfald i skovområder vil forventeligt have positive effekter på biodiversiteten.

<p>Store planteædere og naturlig hydrologi i forhold til spredning og øget heterogenitet i vegetation og jordbundsforhold samt naturlige forstyrrelseseffekter, såsom oversvømmelse og stormfald i skovområder vil forventeligt have positive effekter på biodiversiteten. </p>

De danske farvande er meget forskelligartede, og det er Biodiversitetsrådets anbefaling, at marine naturnationalparker udpeges repræsentativt for den danske havnatur, herunder ved inddragelse af kystovergangszonen, så de bidrager bedst muligt til at forbedre den samlede marine biodiversitet i Danmark.

<p>De danske farvande er meget forskelligartede, og det er Biodiversitetsrådets anbefaling, at marine naturnationalparker udpeges repræsentativt for den danske havnatur, herunder ved inddragelse af kystovergangszonen, så de bidrager bedst muligt til at forbedre den samlede marine biodiversitet i Danmark. </p>

<figure class="wp-block-image size-large"><img src="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/01/KAa08073-1024x682.jpg" alt="" class="wp-image-621"/><figcaption class="wp-element-caption">Fotograf ©: NatureEyes/Kim Aaen</figcaption></figure>

Etablering af nye terrestriske naturnationalparker vil kunne bidrage til mere robuste økosystemer, der bedre kan tilpasse sig effekterne af de globale klimaforandringer, herunder i forhold til temperaturstigninger og mere ekstremt vejr.

<p>Etablering af nye terrestriske naturnationalparker vil kunne bidrage til mere robuste økosystemer, der bedre kan tilpasse sig effekterne af de globale klimaforandringer, herunder i forhold til temperaturstigninger og mere ekstremt vejr.</p>

Naturnationalparkernes urørte og aldrende skovnatur forventes at skabe såkaldte termiske refugier i form af skyggeområder og vådområder, som særligt vil være til gavn for de arter, som ikke trives godt med de forventeligt kommende varmere og tørrere somre. Desuden forventer rådet, at den genoprettede hydrologi i naturnationalparkerne på sigt vil kunne bidrage til at sikre tilbageholdelse af vand – fx ved kraftige skybrud – og derved mindske risikoen for oversvømmelser uden for naturnationalparkerne.

<p>Naturnationalparkernes urørte og aldrende skovnatur forventes at skabe såkaldte termiske refugier i form af skyggeområder og vådområder, som særligt vil være til gavn for de arter, som ikke trives godt med de forventeligt kommende varmere og tørrere somre. Desuden forventer rådet, at den genoprettede hydrologi i naturnationalparkerne på sigt vil kunne bidrage til at sikre tilbageholdelse af vand – fx ved kraftige skybrud – og derved mindske risikoen for oversvømmelser uden for naturnationalparkerne.</p>

De terrestriske naturnationalparker vil også kunne bidrage positivt til det globale klimaregnskab med hensyn til optagelse og lagring af kulstof.

<p>De terrestriske naturnationalparker vil også kunne bidrage positivt til det globale klimaregnskab med hensyn til optagelse og lagring af kulstof. </p>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Virkemiddel_naturnationalparker.pdf">Læs mere uddybende om naturnationalparker her</a></div></div>

En af Biodiversitetsrådets opgaver er at inddrage relevante parter i forbindelse med sit arbejde. Derfor har Biodiversitetsrådet besluttet, at der i 2022 nedsættes et dialogforum for interessenter, kaldet Dialogforum for Biodiversitet.

<p>En af Biodiversitetsrådets opgaver er at inddrage relevante parter i forbindelse med sit arbejde. Derfor har Biodiversitetsrådet besluttet, at der i 2022 nedsættes et dialogforum for interessenter, kaldet Dialogforum for Biodiversitet. </p>

<h2 class="wp-block-heading">Medlemmer </h2>

Biodiversitetsrådet har inviteret en række organisationer til at deltage i Dialogforum for Biodiversitet. Se <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/02/20240201_Medlemmer-Dialogforum-for-Biodiversitet.pdf">oversigt over medlemmer i Dialogforum for Biodiversitet her</a>.

<p>Biodiversitetsrådet har inviteret en række organisationer til at deltage i Dialogforum for Biodiversitet. Se <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/02/20240201_Medlemmer-Dialogforum-for-Biodiversitet.pdf">oversigt over medlemmer i Dialogforum for Biodiversitet her</a>.</p>

<h2 class="wp-block-heading">Om Dialogforum for Biodiversitet</h2>

Biodiversitetsrådet ønsker at fremme en proces, hvor organisationerne kan bidrage med at sætte fokus på de synergier og barrierer, som de ser som vigtigst indenfor natur- og biodiversitetsområdet.

<p>Biodiversitetsrådet ønsker at fremme en proces, hvor organisationerne kan bidrage med at sætte fokus på de synergier og barrierer, som de ser som vigtigst indenfor natur- og biodiversitetsområdet.</p>

Dialogforum for Biodiversitet skal drøfte og kommentere på de biodiversitetsmæssige, lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske og adfærdsmæssige aspekter i Biodiversitetsrådets hovedbudskaber og anbefalinger.

<p>Dialogforum for Biodiversitet skal drøfte og kommentere på de biodiversitetsmæssige, lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske og adfærdsmæssige aspekter i Biodiversitetsrådets hovedbudskaber og anbefalinger. </p>

Biodiversitetsrådet er et uafhængigt ekspertorgan, og derfor har Dialogforum for Biodiversitet ingen instruktionsbeføjelser over for rådet eller skal godkende rådets arbejde.

<p>Biodiversitetsrådet er et uafhængigt ekspertorgan, og derfor har Dialogforum for Biodiversitet ingen instruktionsbeføjelser over for rådet eller skal godkende rådets arbejde.</p>

<h2 class="wp-block-heading">Hovedaktiviteter </h2>

<p>I 2024 forventes disse hovedaktiviteter gennemført: </p>

<ul><li>Online aktivitet i Dialogforum for Biodiversitet i foråret 2024.</li><li>Fysisk møde i Dialogforum for Biodiversitet i forbindelse med udgivelsen af Biodiversitetsrådets årsrapport ultimo 2024.</li><li>Mulighed for skriftlig kommentering på årsrapport 2024. </li></ul>

<p>I 2023 er disse hovedaktiviteter gennemført:</p>

<ul><li>On line aktivitet i Dialogforum for Biodiversitet tirsdag den 25. april 2023.</li><li>Fysisk møde i Dialogforum for Biodiversitet i forbindelse med udgivelsen af Biodiversitetsrådets årsrapport d. 23. november 2023.</li><li>Mulighed for skriftlig kommentering på årsrapport 2023.</li></ul>

<p>I 2022 er disse hovedaktiviteter gennemført:</p>

<ul><li>Opstartsmøde i Dialogforum for Biodiversitet i forbindelse med udgivelsen af Biodiversitetsrådets årsrapport  29. november 2022.</li><li>Mulighed for skriftlig kommentering på årsrapport 2022.</li></ul>

<h2 class="wp-block-heading">Skriftlig kommentering på årsrapporter</h2>

Medlemmer af Dialogforum for Biodiversitet har mulighed for at kommentere skriftligt på Biodiversitetsrådets årsrapporter.  Kommentarerne offentliggøres i deres fulde længde her på hjemmesiden.

<p>Medlemmer af Dialogforum for Biodiversitet har mulighed for at kommentere skriftligt på Biodiversitetsrådets årsrapporter.  Kommentarerne offentliggøres i deres fulde længde her på hjemmesiden. </p>

<ul><li><a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/02/Dialogforun-2023-PDF.pdf">Kommentarer til årsrapport 2023 fra Dialogforum for Biodiversitet</a></li><li><a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2023/12/20230612_Kommentar_Samlet-PDF.pdf">Kommentarer til årsrapport 2022 fra Dialogforum for Biodiversitet</a></li></ul>

Dialogforum

<h2 id="dine-oplysninger">Dine oplysninger</h2>

Biodiversitetsrådet er dataansvarlig for de oplysninger, vi modtager fra dig, når du besøger hjemmesiden og/eller kontakter os pr. mail. Alle personoplysninger behandles efter gældende lovgivning og vejledninger.

<p>Biodiversitetsrådet er dataansvarlig for de oplysninger, vi modtager fra dig, når du besøger hjemmesiden og/eller kontakter os pr. mail. Alle personoplysninger behandles efter gældende lovgivning og vejledninger.</p>

Biodiversitetsrådet benytter ikke cookies på hjemmesiden.

<p>Biodiversitetsrådet benytter ikke cookies på hjemmesiden.</p>

<h2 id="dine-rettigheder">Dine rettigheder</h2>

<ul><li>Ret til indsigt i dine personoplysninger</li><li>Ret til berigtigelse af dine personoplysninger</li><li>Ret til sletning af dine personoplysninger</li><li>Ret til begrænsning af behandling af dine personoplysninger</li><li>Ret til dataportabilitet i visse tilfælde</li><li>Ret til indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger</li></ul>

Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at henvende dig til os.

<p>Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at henvende dig til os.</p>

Du skal være opmærksom på, at der eksisterer undtagelser for disse rettigheder, hvorfor du ikke altid vil kunne gøre brug af alle dine rettigheder. Dette skyldes, at Biodiversitetsrådet, som offentlig institution, i nogle tilfælde, vil skulle behandle personoplysninger som led i sin myndighedsudøvelse.

<p>Du skal være opmærksom på, at der eksisterer undtagelser for disse rettigheder, hvorfor du ikke altid vil kunne gøre brug af alle dine rettigheder. Dette skyldes, at Biodiversitetsrådet, som offentlig institution, i nogle tilfælde, vil skulle behandle personoplysninger som led i sin myndighedsudøvelse.</p>

Relevante medarbejdere i Biodiversitetsrådet har adgang til dine personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for behandlingen af din sag/henvendelse.

<p>Relevante medarbejdere i Biodiversitetsrådet har adgang til dine personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for behandlingen af din sag/henvendelse.</p>

<h2 id="klagemuligheder">Klagemuligheder</h2>

Hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine oplysninger på, kan du klage til Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på <a href="http://www.datatilsynet.dk">www.datatilsynet.dk</a>.

<p>Hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine oplysninger på, kan du klage til Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på <a href="http://www.datatilsynet.dk">www.datatilsynet.dk</a>.</p>

Privatlivs- og cookiepolitik

I kommissoriet står der, at Biodiversitetsrådet har til opgave at:

<p>I kommissoriet står der, at Biodiversitetsrådet har til opgave at:</p>

<ul><li>Kvalificere og rådgive om indsatser i natur- og biodiversitetspakken.</li><li>Kvalificere Danmarks bidrag til biodiversitetsforhandlinger i EU og FN-regi.</li><li>Komme med fagligt velfunderede løsninger.</li><li>Tage højde for både biodiversitetsmæssige, samfundsøkonomiske, lovgivningsmæssige og adfærdsmæssige aspekter af indsatserne.</li><li>Vurdere mulige synergier i forhold til at fremme andre formål som drivhusgasreduktion og klimatilpasning.</li><li>Inddrage relevante parter i sit arbejde.</li><li>Udarbejde en årlig rapport om indsatser for natur- og biodiversitet.</li></ul>

<p>Herudover kan Biodiversitetsrådet vælge at:</p>

<ul><li>Behandle selvvalgte emner indenfor natur- og biodiversitetsområdet.</li><li>Vælge at kvalificere forslag fra interessenter.</li></ul>

Se <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/01/kommissorium-for-biodiversitetsraad.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Biodiversitetsrådets Kommissorium</a>

<p>Se <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/01/kommissorium-for-biodiversitetsraad.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Biodiversitetsrådets Kommissorium</a></p>

Se <a href="https://www.folketingstidende.dk/samling/20211/aktstykke/Aktstk211/20211_aktstk211_afgjort.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Aktstykke om overflytning af Biodiversitetsrådet</a> fra Miljøministeriet til Aarhus Universitet

<p>Se <a href="https://www.folketingstidende.dk/samling/20211/aktstykke/Aktstk211/20211_aktstk211_afgjort.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Aktstykke om overflytning af Biodiversitetsrådet</a> fra Miljøministeriet til Aarhus Universitet</p>

Se <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/09/Forretingsorden-Biodiversitetsraadet_2022.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Biodiversitetsrådets forretningsorden</a>

<p>Se <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/09/Forretingsorden-Biodiversitetsraadet_2022.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Biodiversitetsrådets forretningsorden</a></p>

Kommissorium

acf/members

<h2 class="wp-block-heading" id="kontakt-sekretariatet">Kontakt sekretariatet</h2>

<a href="mailto:iat@biodiversitetsraadet.dk">mail@biodiversitetsraadet.dk</a>

<p><a href="mailto:iat@biodiversitetsraadet.dk">mail@biodiversitetsraadet.dk</a> </p>

<h2 class="wp-block-heading">Ledige stillinger</h2>

<p>I øjeblikket ingen ledige stillinger.</p>

Sekretariat

<h2 id="fra-tab-til-fremgang">Fra tab til fremgang</h2>

Biodiversitet er mangfoldigheden af liv. Vi befinder os i en global biodiversitetskrise. Menneskelige påvirkninger har ført til at mange arter er uddøde, og for mange truede arter er der kun få levende individer tilbage. Der er et akut behov for, at vi gør en aktiv indsats for at få vendt udviklingen.

<p>Biodiversitet er mangfoldigheden af liv. Vi befinder os i en global biodiversitetskrise. Menneskelige påvirkninger har ført til at mange arter er uddøde, og for mange truede arter er der kun få levende individer tilbage. Der er et akut behov for, at vi gør en aktiv indsats for at få vendt udviklingen.</p>

<figure class="wp-block-image size-large"><img src="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/01/Bending-the-curve_Illu_1920x1080px_6_no_title-1024x576.jpg" alt="" class="wp-image-1612"/><figcaption>Illustration af tabet af biodiversitet på land og til vands over tid. Til venstre på illustrationen (før i tiden) har vi høj biodiversitet med mange arter og individer. Mod midten af illustrationen (nutiden) falder biodiversiteten til færre arter og individer. Videre mod højre følger udviklingen to scenarier. I det ene scenarie bremses tabt af biodiversitet og vendes til fremgang, som følge af indsatser på natur- og biodiversitetsområdet. I det andet scenarie forsætter tabet af biodiversitet.<br>Copyright: Biodiversitetsrådet.</figcaption></figure>

<h2 id="radets-opgaver">Rådets opgaver</h2>

Biodiversitetsrådes har til opgave at rådgive regeringen og folketinget om indsatser, der kan skabe bedre vilkår for den danske natur på land, i ferskvand og i havet. Rådets hovedopgaver er at udarbejde analyser, udredninger og anbefalinger omkring:

<p>Biodiversitetsrådes har til opgave at rådgive regeringen og folketinget om indsatser, der kan skabe bedre vilkår for den danske natur på land, i ferskvand og i havet. Rådets hovedopgaver er at udarbejde analyser, udredninger og anbefalinger omkring:</p>

<ul><li>Indsatser der vender tabet af biodiversitet til fremgang</li><li>Implementering og kvalificering af indsatserne i natur- og biodiversitetspakken</li><li>Hvordan Danmark bidrager til de internationale mål om at beskytte arter og levesteder</li></ul>

Biodiversitetsrådets anbefalinger tager højde for de juridiske, samfunds- og miljøøkonomiske, og adfærdsmæssige aspekter, der er vigtige for at bevare biodiversiteten.

<p>Biodiversitetsrådets anbefalinger tager højde for de juridiske, samfunds- og miljøøkonomiske, og adfærdsmæssige aspekter, der er vigtige for at bevare biodiversiteten.</p>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/bag-om-radet/kommissorium/">Gå til kommissorium</a></div></div>