Figur 3.2.12. Kort over andelen af lavbundsjorde i Danmark fordelt efter kulstofindhold i jorden

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Side-178_PBC-1.jpg

Læs om virkemidlet genopretning af ådale

Læs om virkemidlet genopretning af levesteder for truede arter

Læs om virkemidlet genetablering af stenrev

Læs om virkemidlet udtagning af lavbundsjorde

Læs om virkemidlet udplantning af ålegræs

Læs om virkemidlet Udlægning af urørt skov

Tina Fruelund

medium

thumbnail

medium_large

Kommunikationsansvarlig

Aleksandrina Leonidova Mitseva

Grafisk designer

Frederik Have Kallesøe

large

Data Scientist

Tine Haslam Nielsen

Faglig medarbejder

Jørgen Bennedsen Beck

Faglig medarbejder | Presse og kommunikation

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Genopretning og restaurering søer og vådområder</li>
<li>Systemøkologi og økologiske modeller</li>
<li>Nye metoder i naturovervågningen og moniteringsteknologi</li>
<li>Udvikling af metoder til kortlægning af næringsstof og kulstofstof belastning fra oplande</li>
<li>Stofomsætning i vand og sediment</li>
<li>Udbredelse af bundvegetation</li>
<li>Effekter af næringsstofbelastning</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Deltagelse i Biodiversa+-ekspert arbejdsgrupper</li>
<li>Deltagelse i ministerielle arbejdsgrupper</li>
<li>Medlem af arbejdsgruppe i Dansk Lystfiskeri vedr. rovfisk i brakvand</li>
</ul>

Theis Kragh

Rådsmedlem

Bo Normander

Forskningsfaglig rådgiver

Nina Olsen Lauridsen

Faglig medarbejder (På barsel)

Anja Dam Lisby

Frank Grønlund Hansen

Navn Navnesen 

1536x1536

2048x2048

Arbejdstitel

Biodiversitetsrådets sekretariat

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Havfriluftsliv</li>
<li>Maritim fysisk planlægning</li>
<li>Udvikling af nye frilufts- og turismeoplevelser</li>
<li>Lokalbefolkningens holdninger til turisme</li>
<li>Sociale påvirkninger fra turisme og tilpasningsstrategier</li>
<li>Bæredygtig turisme</li>
<li>Turismeindikatorer</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Formand for Turismeforskerne i Danmark (TiD)</li>
<li>Medlem af Nationalkomiteen for Danske Naturparker ved Friluftrådet</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/berit-kaae-04aa465/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://ign.ku.dk/ansatte/landskabsarkitektur-planlaegning/?pure=da/persons/309992" target="_blank" rel="noopener">Københavns Universitet</a></li>
</ul>

Berit Kaae

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Miljø- og ressourceøkonomi</li>
<li>Prioriteringsanalyser</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="http://linkedin.com/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://ifro.ku.dk/english/staff/?pure=en%2Fpersons%2Fniels-strange(f70a0af8-09f6-43d9-8760-1723aff10e3f)%2Fcv.html" target="_blank" rel="noopener">Københavns Universitet</a></li>
</ul>

Niels Strange

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Miljøret</li>
<li>Klimaret</li>
<li>Energiret</li>
<li>EU-ret</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Formand for Miljø- og Fødevareklagenævnet</li>
<li>Medlem af Energiklagenævnet</li>
<li>Medlem af Energinets Interessentforum</li>
<li>Medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Miljøret</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/birgitte-egelund-olsen-9b75b343/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://pure.au.dk/portal/da/persons/birgitte-egelund-olsen(535bde86-3d0d-47e9-8ed3-b0bba3886fd6).html">Aarhus Universitet</a></li>
</ul>
&nbsp;

Birgitte Egelund

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Marinbiologi og -økologi</li>
<li>Marinteknologi</li>
<li>Marinforvaltning</li>
<li>Fiskeriforvaltning</li>
<li>Udvikling af bæredygtigt fiskeri</li>
<li>Ferskvandsøkologi</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Bestyrelsesmedlem i Dansk Center for Havforskning</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i Fiskeafgiftsfonden</li>
<li>Redaktør for det videnskabelige tidsskrift Fisheries Research (Elsevier)</li>
<li>Medlem af det videnskabelige panel for Aalborg Zoo Naturbevarelsesfond</li>
<li>Deltagelse i adskillige EU-ekspert arbejdsgrupper</li>
<li>Deltagelse i adskillige ekspertarbejdsgrupper under Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)</li>
</ul>
Links
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Madsen" target="_blank" rel="noopener">Wikipedia</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://vbn.aau.dk/da/persons/111337" target="_blank" rel="noopener">Aalborg Universitet</a></li>
</ul>

Niels Madsen

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Stofomsætning i vand og sediment</li>
<li>Udbredelse af bundvegetation</li>
<li>Effekter af næringsstofbelastning</li>
<li>Virkemidler til forbedring af havmiljøet</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af European Marine Board on Coastal Resilience</li>
<li>Medlem af advisory board for Danmarks Naturfredningsforenings Velux-Hav projekt</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i DM BIO</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://orbit.dtu.dk/en/persons/karen-timmermann" target="_blank" rel="noopener">DTU</a></li>
</ul>

Karen Timmermann

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Biodiversitet og økosystemer</li>
<li>Dansk og global natur via makroøkologiske og felt-baserede studier</li>
<li>Samspil mellem mennesker og natur via klimaændringer, globalisering og arealanvendelse</li>
<li>Naturforvaltning og genforvildning</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af &#8220;Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab&#8221;</li>
<li>Urørt skov forskerfølgegruppe, Naturstyrelsen, Miljøministeriet</li>
<li>Den nationale videnskabelige arbejdsgruppe vedr. naturnationalparkerne, Naturstyrelsen, Miljøministeriet</li>
<li>Medlem af Rådgivende Udvalg for Rewilding Mols, Naturhistorisk Museum Aarhus</li>
<li>International Research Center of Big Data for Sustainable Development Goals (CBAS), Beijing, International Advisory Board</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i 15. Juni Fonden</li>
<li>Det Grønne Råd, Aarhus Kommune</li>
<li>Medlem af Rewilding Europe, supervisory board</li>
<li>Rådsformand for Maasai Mara Science &amp; Development Initiative (MMSDI)</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/svenning/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://pure.au.dk/portal/da/svenning@bio.au.dk" target="_blank" rel="noopener">Aarhus Universitet</a></li>
</ul>

Jens-Christian Svenning

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Biodiversitet og makroøkologi</li>
<li>Økologiske modeller og forudsigelser</li>
<li>Prioritetsanalyser for biodiversitetsindsatser</li>
<li>Omkostningseffektivitets analyser for biodiversitetsindsatser</li>
<li>Naturressourceforvaltning</li>
<li>Miljøøkonomi</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af &#8220;Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab&#8221;</li>
<li>Næstformand, WWF Danmark’s bestyrelse</li>
<li>Medlem af The International Ornithological Committee</li>
<li>Den nationale videnskabelige arbejdsgruppe vedr. naturnationalparkerne, Naturstyrelsen, Miljøministeriet</li>
<li>Professor Chair in Macroecology, Imperial College London</li>
<li>Adjunct Professor, Peking University</li>
<li>Bingzhi Forum Professorship, Institute of Zoology, The Chinese Academy of Sciences</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/carsten-rahbek-9971308" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://forskning.ku.dk/soeg/result/?pure=da/persons/13217" target="_blank" rel="noopener">Københavns Universitet</a></li>
</ul>

Carsten Rahbek

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Afstrømningseffekter på det ferske miljø</li>
<li>Klimatilpasningsteknologier og deres effekter på miljøet</li>
<li>Udvikling og forskning i virkemidler på ferskvandsområdet</li>
<li>Ferske Citizen science projekter</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>IPBES Danmark repræsentant for Biologisk Institut, Syddansk Universitet</li>
<li>Medlem af Spildevandskomiteens plenarforsamling</li>
<li>Rådsmedlem af Klimatilpasning under CLEAN Danmarks Miljøklynge</li>
<li>Rådsmedlem af Jord, vand og natur under CLEAN Danmarks Miljøklynge</li>
<li>Medlem af Miljøstyrelsens faglige referencegruppe for vandplanlægning</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/sara-egemose-wester-5061336/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/saege" target="_blank" rel="noopener">Syddansk Universitet</a></li>
</ul>

Sara Egemose

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Biodiversitets-dynamikker</li>
<li>Naturbeskyttelse og -genopretning</li>
<li>Vegetationsøkologi</li>
<li>Klimaforandringer</li>
<li>Økologiske modeller og forudsigelser</li>
<li>Nye metoder i naturovervågningen</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af &#8220;Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab&#8221;</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i Klimaskovfonden</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i WWF Danmarks bestyrelse</li>
<li>Medlem af Rådgivende Udvalg for Rewilding Mols, Naturhistorisk Museum Aarhus</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/signenormand/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://pure.au.dk/portal/da/signe.normand@bio.au.dk" target="_blank" rel="noopener">Aarhus Universitet</a></li>
</ul>

Signe Normand

Forperson

core/paragraph

Biodiversitetsrådets sekretariat Universitetsbyen 83 8000 Aarhus C <a href="mailto:sekretariat@biodiversitetsraadet.dk">mail@biodiversitetsraadet.dk</a>

Pressehenvendelser bedes rettes til kommunikationsansvarlig Tina Fruelund på tlf. +45 29 21 96 32 eller <a href="mailto:tf@biodiversitetsraadet.dk">tf@biodiversitetsraadet.dk</a>

Kontakt

“Det er positivt, at aftalen inkluderer biodiversitet og mere natur i store, sammenhængende områder, for det har vi stærkt brug for. Biodiversitetsrådet anbefaler, at der lægges en helhedsorienteret strategi for, hvordan arealerne anvendes, der fokuserer på både biodiversitet, vandmiljø og klima, der giver store synergieffekter og gevinster på tværs af disse områder,” siger forperson for Biodiversitetsrådet, Signe Normand.

“Aftalen er et skridt i den rigtige retning både for vores havmiljø, ferskvand og for biodiversiteten på land. Vi får mere plads til naturen, som er utroligt presset i Danmark. Nu gælder det om at have stort fokus på implementeringen, hvor det er vigtigt, at indsatsen bliver lagt de rigtige steder til gavn for biodiversiteten,” siger Signe Normand.&nbsp;

Jordfond er den rigtige vej at gå&nbsp;

De 40 mia. kr., der afsættes til “Danmarks Grønne Arealfond” til opkøb og udtag af landbrugsareal, er den rigtige vej at gå, da der er brug for et statsligt reguleret system, der kan sikre den nødvendige effekt. Dog kan opkøb og udtag af arealer være en langsommelig proces.&nbsp;&nbsp;

“Det er godt med et nationalt system som en jordfond. Udtag af betydelige landbrugsarealer er et vigtigt skridt i forhold til at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet, hvilket vil sætte gang i genopretningen af de nødlidende fjorde og generelt styrke den marine biodiversitet. Det er dog vigtigt, at en jordfond bliver brugt rigtigt. Udtagningsprocesser kan tage tid, og derfor kan det være nødvendigt med midlertidige, men hurtigt virkende tiltag i form af braklægning af marker eller reducerede gødningsnormer,” siger Karen Timmermann, der er medlem af Biodiversitetsrådet.&nbsp;

Urørt skov er et vigtigt virkemiddel&nbsp;

Med aftalen er målet at udlægge 250.000 hektar skov, hvoraf 100.000 hektar skal rejses og udlægges til urørt skov. En urørt skov er en skov uden drift, hvor naturen får lov til at passe sig selv, og det er et er vigtigt virkemiddel til at vende tabet af biodiversitet til fremgang.&nbsp;&nbsp;

&nbsp;“Urørt skov er et af de mest omkostningseffektive virkemidler i forhold til at vende tilbagegangen af den skovtilknyttede biodiversitet til fremgang, det har dog en større biodiversitetseffekt hvis urørt skov udlægges i eksisterende skov. Nye rejste skove, der fra start udlægges som urørt skov, vil tage flere hundrede år at få realiseret det fulde biodiversitetspotentiale. Det har derfor større biodiversitetseffekt, hvis vi gør vores eksisterende skove til urørt skov,” uddyber Signe Normand.&nbsp;&nbsp;

Biodiversitetsrådet står klar til at bidrage yderligere og har grundlaget for at levere en samlet plan for arealanvendelse i Danmark:&nbsp;&nbsp;

“Det er vigtigt, at biodiversitet indgår i alle grønne initiativer. Biodiversitetsrådet anbefaler, at vi får en dansk biodiversitetslov, der kan sikre kontinuerligt fokus på biodiversiteten i beslutningsprocesserne, og som kan fastsætte mål og rammer for den danske biodiversitetsindsats. Vi står midt i en biodiversitetskrise, og vi har akut behov for beskyttelse og genopretning. Så vi skal i gang med det samme!” slutter Signe Normand.&nbsp;&nbsp;

Pressemeddelse: Grøn Trepart er et skridt i den rigtige retning 

Signe Normand, forperson i Biodiversitetsrådet understregede behovet for en biodiversitetslov og en helhedsorienteret arealplan, der tager højde for biodiversitet, vandmiljø og klima. Hun fremhævede også nødvendigheden af statsstøtte og garantier til realkreditinstitutter, der investerer i biodiversitetsprojekter:&nbsp;

"En biodiversitetslov vil give os den nødvendige ramme til at skabe en bæredygtig fremtid. Vi skal sikre, at investeringer i biodiversitet bliver attraktive for både private og offentlige aktører."&nbsp;

Seks centrale take-aways fra konferencen:&nbsp;

core/list

<ol start="1"><li>Bred enighed om behovet for præcise mål og strategi for biodiversitet fra politisk hold. En biodiversitetslov og en klar finansierings- og implementeringsplan er nødvendig.&nbsp;</li></ol>

<ol start="2"><li>Der er behov for en samlet og koordineret indsats fra både offentlige og private aktører.&nbsp;</li></ol>

<ol start="3"><li>Vigtigheden af at anvende internationalt anerkendte standarder og målemetoder blev understreget.&nbsp;</li></ol>

<ol start="4"><li>Fokus på incitamenter og praktiske løsninger for at fremme biodiversitetsprojekter og investeringer fra den private sektor.&nbsp;</li></ol>

<ol start="5"><li>Der er et ønske om, at private virksomheder bidrager, men ofte hindrer regler og rammevilkår dem i dette. Der er behov for at gøre det nemmere for disse virksomheder at deltage i biodiversitetsindsatsen.&nbsp;</li></ol>

<ol start="6"><li>Fokus på incitamenter og praktiske løsninger for at fremme biodiversitetsprojekter og investeringer.&nbsp;</li></ol>

Konferencen sluttede med en opfordring til politikerne om at handle og udvikle en helhedsorienteret plan, der fokuserer på biodiversitet, klima, trivsel og sundhed. Med klare mål og tværsektorielt samarbejde kan Danmark blive en ledende nation i genopretning og beskyttelse af biodiversitet og kampen mod klimaforandringer.&nbsp;

core/buttons

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/06/Praesentation-konference-juli_2024.pdf">Se præsentationerne fra konferencen her</a></div></div>

Konference om Finansiering af Danmarks Biodiversitetsindsats 

Biodiversiteten er forsat under stort pres i både Danmark og globalt på grund af menneskelige aktiviteter. Vi ved, hvad der skal til for at vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang, men det kræver en markant øget finansiering. Derfor skal både den offentlige og den private sektor bidrage. Det er konklusionerne i en ny rapport fra Biodiversitetsrådet om den fremtidige finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats.&nbsp;

core/image

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/finansiering-af-danmarks-biodiversitetsindsats">Find rapporten her</a></div></div>

”Vi fylder, forbruger og forurener for meget, og det har store konsekvenser for biodiversiteten og klimaet. Der er brug for at vi reducerer presset på biodiversiteten og ændrer i anvendelsen af vores arealer, så vi får store, sammenhængende og beskyttede områder i Danmark,” siger forperson for Biodiversitetsrådet, Signe Normand.

Vi skal investere mere i at skabe plads til biodiversitet&nbsp;

Der er et markant gab mellem det økonomiske behov og den nuværende finansiering af biodiversitetsindsatsen i Danmark. Biodiversitetsrådet anbefaler derfor, at finansieringen af indsatser, der skaber mere plads af høj kvalitet for biodiversitet, øges markant.&nbsp;

“Vi anslår i Biodiversitetsrådet, at der er et finansieringsbehov på mindst to milliarder kroner om året alene til at beskytte og genoprette landbaserede og ferske økosystemer i Danmark. Dertil kommer et tilsvarende stort behov for at finansiere beskyttelse og genopretning af de marine økosystemer, så der er virkelig tale om, at der skal findes flere penge til biodiversiteten,” uddyber Signe Normand.&nbsp;

Biodiversitetsrådet anbefaler, at de danske politikere laver en samlet plan for anvendelsen af arealer, som tager hensyn til både biodiversitet, vandmiljø og klima, og som samtidig inkluderer en klar finansieringsstrategi.&nbsp;&nbsp;

“Der er brug for en national ramme for, hvordan både offentlige og private midler skal bruges til at beskytte og genoprette biodiversiteten, og som definerer hvilke arealer, der har størst mulig positiv effekt på biodiversiteten. Både det offentlige og den private sektor skal reducere og kompensere for deres negative biodiversitetspåvirkninger og investere langt mere i biodiversitetsindsatser, der kan bidrage til at lukke finansieringsgabet,” siger Signe Normand.&nbsp;

Danske virksomheder spiller en nøglerolle&nbsp;

Biodiversitetskrisen kan ikke kun løses på de offentligt ejede arealer, private aktører skal også inddrages. Den private sektor skal først og fremmest fokusere på at reducere sin negative påvirkning på biodiversiteten mest muligt. Derudover bør den også bidrage til genopretning, og med de rette rammevilkår kan den bidrage betydeligt her.&nbsp;&nbsp;

“Virksomheder og finansielle institutioner kan spille en stor og vigtig rolle i at vende tabt biodiversitet ved at investere i større biodiversitetsprojekter, som understøtter nationale indsatser. Derudover bør virksomhederne finansiere større biodiversitetsprojekter, i Danmark eller globalt, alt efter hvor deres negative påvirkninger af biodiversiteten er størst. Men det kræver incitamentsstrukturer der fremmer, at virksomhederne investerer i sådanne indsatser” slutter Signe Normand.&nbsp;

For at understøtte privates bidrag til den nationale biodiversitetsindsats, anbefaler Biodiversitetsrådet, at staten sikrer at virksomhederne kan bidrage gennem et nationalt system, med et tilhørende register for biodiversitetsfremmende tiltag, så der bliver nemt at bidrage og dokumentere bidragene.&nbsp;

Kontakt&nbsp; For pressehenvendelser kan Tina Fruelund, kommunikationsansvarlig i Biodiversitetsrådets sekretariat, kontaktes på tlf. 29219632 eller <a href="mailto:tf@biodiversitetsraadet.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">tf@biodiversitetsraadet.dk</a>&nbsp;&nbsp;

Rapport: Øget finansiering af mere, bedre og større natur kan redde Danmarks biodiversitet 

Danmarks natur og biodiversitet er under stort pres. Hvis tilbagegangen skal vendes til fremgang, er der behov for en omfattende indsats, der sikrer genopretning og beskyttelse af naturen og en reduktion af presset på økosystemerne.

Men hvordan sikrer vi, at der er penge nok til biodiversitetsindsatsen, og hvilken rolle spiller den offentlige og private sektor? Til konferencen offentliggører Biodiversitetsrådet en række anbefalinger til, hvordan den danske biodiversitetsindsats kan finansieres.

Kom med når Biodiversitetsrådet afholder konference i København.

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://tilmeld.events/finansieringafbiodiversitet/conference">Se programmet og tilmeld dig her</a></div></div>

Konference: Finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats

Klimarådet har netop udgivet en vigtig rapport om <a href="https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_files/Danmarks%20fremtidige%20arealanvendelse%20Klimar%C3%A5det%202024.pdf">Danmarks fremtidige arealanvendelse</a>, der viser, at tiltag for mere biodiversitet og bedre vandmiljø vil medføre markante klimagevinster. Klimarådet anbefaler derfor politikerne at samtænke Danmarks grønne mål i de kommende år.

Forperson i Biodiversitetsrådet, Signe Normand, hilser Klimarådets anbefaling velkommen: &nbsp;

“Rapporten viser først og fremmest, at vi skal tænke biodiversitet ind i alle indsatser på det grønne område. Hvis vi tager udgangspunkt i biodiversitet og vandmiljø, når vi planlægger hvordan vi bruger pladsen i Danmark, så får vi både mere og bedre plads til biodiversiteten, rent vand ved vores kyster og store klimagevinster,” siger hun.

Rapporten fra Klimarådet viser også, at der ikke er nogen modsætning mellem hensynet til biodiversitet og til klima.

“Når vi tænker biodiversitet ind på 30 % af Danmarks areal, som er det EU har som mål at beskytte, gør det en stor positiv forskel for klimaet. Der er stadig 70 % tilbage til f.eks. fødevareproduktion, opstilling af vindmøller og andre samfundsinteresser,” siger Signe Normand.

Snarlig handling er vigtig

Klimarådet understreger i deres rapport, at en hurtig og koordineret implementering af indsatserne er vigtig for at opnå størst mulig synergi og omkostningseffektivitet mellem de forskellige politikområder.

“Vi er i Biodiversitetsrådet enige i, at det er vigtigt at handle hurtigt, og især biodiversiteten har akut behov for beskyttelse og genopretning. Rapporten peger også på, at hvis vi skal have alle de gode effekter og holde omkostningerne nede, så skal vi i gang med det samme,” understreger Signe Normand.

På linje med dette anbefaler Biodiversitetsrådet, at indsatser som skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde planlægges med biodiversitet som hovedformål, og at regeringen sikrer, at planlægningen sker hurtigt, så de nødvendige arealer på tværs af Danmarks reserveres til biodiversitet.

Biodiversitetsrådet har bidraget til Klimarådets nye arealanalyse med en første vurdering af hvilke arealer, der har størst biodiversitetspotentiale, og dermed med fordel kan omlægges til natur. Vi står selvfølgelig klar til at bidrage yderligere med en samlet plan for arealanvendelse med fokus på biodiversitet og vandmiljø.

“Vi står i Biodiversitetsrådet klar til at bidrage yderligere, og har grundlaget til at levere en samlet plan for arealanvendelse i Danmark. Udarbejdelse af en sådan plan kræver stor viden om biodiversiteten i Danmark - både på land og i vand,” slutter Signe Normand.

Pressen kan kontakte Professor Signe Normand, forperson Biodiversitetsrådet, på (+45) 93 52 28 75 for yderligere information og citater

Fokus på biodiversitet og vandmiljø er den billigste vej til at nå klimamål 

core/heading

<h2 class="wp-block-heading">Nu kan en sammenfatning af Biodiversitetsrådets Årsrapport 2023 hentes online her på hjemmesiden.&nbsp;</h2>

Biodiversitetsrådets <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/aarsrapport-2023" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Årsrapport 2023</a> præsenterer en række anbefalinger til, hvordan vi i Danmark kan vende tilbagegang til fremgang for biodiversiteten.&nbsp;&nbsp;

Nu kan en sammenfatning af rapporten hentes <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/pdf/2024/04/Sammenfatning-2023-04-11.pdf">her</a>.

Sammenfatningen giver blandt andet indblik i Biodiversitetsrådets vurdering af biodiversiteten i Danmark, rådets anbefalinger samt forslag til konkrete virkemidler, der kan bidrage til at fremme biodiversiteten.&nbsp;

Biodiversitetsrådet anbefaler en dansk biodiversitetslov&nbsp;

&nbsp;Biodiversitetsrådet anbefaler først og fremmest en dansk biodiversitetslov, der kan fastsætte mål og rammer for Danmarks biodiversitetsindsats.&nbsp;&nbsp;

Loven skal bidrage til at vende tabet af biodiversitet til fremgang og skabe robuste økosystemer i Danmark.&nbsp;

Biodiversitetsrådet anbefaler, at der i loven fastsættes mål og delmål frem mod 2030 og 2050, der er i overensstemmelse med de mål, der er bestemt i EU og FN, og som Danmark er forpligtet til at bidrage til.&nbsp;

Biodiversitetsloven skal være forpligtende for regeringen, og der skal løbende følges op på, hvordan det går med at nå målene, og om nye tiltag er nødvendige.&nbsp;

Biodiversitetsrådets forslag til mål for biodiversitet&nbsp;

Biodiversitetsrådets forslag skal ses som et forskningsbaseret oplæg til den politiske diskussion om konkrete nationale mål og delmål i en lov om biodiversitet.&nbsp;

Biodiversitetsrådet foreslår:&nbsp;

<ul><li>I 2030 skal grundbetingelserne for at vende tabet af biodiversitet til fremgang i Danmark være sikret.&nbsp;&nbsp;</li></ul>

<ul><li>I 2050 skal alle økosystemer i Danmark være genoprettede – herunder deres økologiske integritet, modstandsdygtighed og funktionelle sammenhæng – og i videst muligt omfang have opnået deres fulde biodiversitetspotentiale.&nbsp;&nbsp;</li></ul>

Sammenhængende beskyttede områder og bred repræsentation af biodiversiteten&nbsp;

Kernen i biodiversitetsindsatsen bør være at sikre store sammenhængende beskyttede områder, der repræsentativt dækker biodiversiteten i Danmark. Samtidig skal den økologiske integritet i områderne genoprettes. Det betyder blandt andet, at presfaktorer, for eksempel forurening med næringsstoffer, skal reduceres.&nbsp;

Biodiversitetsrådet foreslår også en række virkemidler, der kan bidrage til at vende tabet af biodiversitet til fremgang. Et samlet virkemiddelkatalog for biodiversitet vil kunne kvalificere og understøtte prioriteringen af de virkemidler, der samlet set og med størst sikkerhed kan bidrage til at opfylde mål og delmål i en dansk biodiversitetslov.&nbsp;

Blandt de undersøgte virkemidler er:&nbsp;

<ul><li>Etablering af naturnationalparker&nbsp;</li><li>Udlægning af urørt skov&nbsp;</li><li>Genopretning af ådale&nbsp;</li></ul>

Læs mere i sammenfatningen af Årsrapport 2023 <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/04/2023-sammenfatning.pdf">her</a> eller hent hele rapporten <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/pdf/2024/04/Sammenfatning-2023-04-11.pdf">her</a>.

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/pdf/2024/04/Sammenfatning-2023-04-11.pdf">Læs sammenfatningen her</a></div><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/pdf/2023/12/Aarsrapport-Biodiversitetsraadet-2023.pdf">Læs Årsrapport 2023 her</a></div></div>

Biodiversitetsrådets anbefalinger i kort form 

Biodiversitetsrådet søger en til to studendermedhjælpere til rådets sekretariat i Aarhus med start fra 1. april 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Har du lyst til at blive en del af sekretariatet og understøtte Biodiversitetsrådets arbejde? Så søg stillingen nu.

Ansøgningsfrist er torsdag den 29. februar 2024 (link er fjernet)

Biodiversitetsrådet søger en ny studentermedhjælper

Biodiversitetsrådets årsrapport 2023 "<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/aarsrapport-2023">Mod robuste økosystemer - anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet</a>", som udkom d. 23. november 2023, kan nu købes i fysisk form. Rapporten kommer med anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet, herunder forslag til overordnede biodiversitetsmål og delmål for beskyttelse og genopretning. I rapporten præsenteres desuden en analyse af, hvor stor en andel af Danmarks land- og havareal, Biodiversitetsrådet vurderer, kan betragtes som beskyttet og strengt beskyttet natur samt en indledende kvalificering af et udvalg af virkemidler.

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://auwebshop.au.dk/mod-robuste-okosystemer-anbefalinger-til-en-dansk-lov-om-biodiversitet">Køb rapporten her</a></div></div>

Trykt eksemplar af Årsrapport 2023 kan nu købes

Konferencen blev åbnet af Anne Paulin, miljøordfører fra S, hvorefter Biodiversitetsrådets forperson Signe Normand fremlagde hovedkonklusionerne i <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/aarsrapport-2023" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Årsrapport 2023</a>. Hvis tabet af biodiversitet skal stoppes, skal mængden af beskyttede samt strengt beskyttede områder&nbsp;øges markant i Danmark. Biodiversitetsrådet anbefaler konkret, at Danmark får en biodiversitetslov rettet mod de øverste beslutningstagere, der kan sikre, at de nødvendige indsatser igangsættes og løbende justeres, så de politisk fastsatte nationale mål kan indfries. Rådet foreslår, at en fremtidig biodiversitetslov kan indeholde et delmål om, at 30 % af Danmarks land- og havareal skal være beskyttet, herunder en tredjedel strengt beskyttet. Derudover foreslår&nbsp;rådet delmål for naturgenopretning og reduktion af presfaktorer.&nbsp;&nbsp;&nbsp;

Efterfølgende supplerede rådsmedlem Birgitte Egelund Olsen med de juridiske perspektiver for en biodiversitetslov, inden rådsmedlem Karen Timmermann fremlagde tilstanden på havet med fokus på omfanget af beskyttede og strengt beskyttede områder. Præsentationen blev afrundet af Signe Normand, der bl.a. formidlede Biodiversitetsrådets analyse af, at det for nuværende blot er 1,6 % af Danmarks landareal, inklusive søer og vandløb, og 1,9 % af Danmarks havareal, der kan bidrage til delmålet om 30 % beskyttede områder.

Efter en kort pause fik medlemmer af Dialogforum for Biodiversitet mulighed for at holde korte 5-minutters oplæg om deres perspektiver på Årsrapport 2023.&nbsp;&nbsp;

Følgende seks medlemmer af Dialogforum holdt oplæg:&nbsp;

<ul><li>Karen Post Bache, naturchef, Landbrug &amp; Fødevarer&nbsp;</li><li>Lars Midtiby, direktør, Danmarks Naturfredningsforening&nbsp;</li><li>Flemming Nielsen, direktør, Den Danske Naturfond&nbsp;</li><li>Stefan Stürup, næstformand, Friluftsrådet&nbsp;</li><li>Henrik S. Lund, teamleder, Danmarks Fiskeriforening PO&nbsp;</li><li>Liselotte Hohwy Stokholm, direktør, Tænketanken Hav&nbsp;</li></ul>

Organisationerne havde alle forskellige perspektiver på rapporten. Blandt andet argumenterede Landbrug &amp; Fødevarer for et behov for et større fokus på de samfundsøkonomiske konsekvenser af en biodiversitetslov, mens Danmarks Naturfredningsforening pegede på behovet for en gennemgående lovrevision i sammenhæng med en ny biodiversitetslov.&nbsp;&nbsp;&nbsp;

Konferencen blev rundet af med en paneldebat mellem natur- og miljøordførere fra Folketingets partier i form af Mette Abildgaard (K), Søren Egge Rasmussen (EL), Erling Bonnesen (V), Marianne Bigum (SF), Ole Birk Olesen (LA) og Anne Paulin (S).&nbsp;&nbsp;

Debatten var livlig og kom både omkring fremtiden for Biodiversitetsrådet, udfordringer for gennemførslen af en biodiversitetslov og samspillet mellem biodiversitet og erhvervsliv, inden ordstyrer Julie Søgaard rundede diskussionen og årets konference af.&nbsp;

Programmet for konferencen kan ses <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/aktuelt/konference-anbefalinger-til-en-dansk-biodiversitetslov" target="_blank" rel="noreferrer noopener">her,</a> og Årsrapport 2023 kan hentes <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/pdf/2023/12/Aarsrapport-Biodiversitetsraadet-2023.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">her</a>.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;

Konference om Årsrapport 2023 

Forperson Signe Normand lagde ud med at ridse hovedpunkterne i <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/pdf/2023/12/Aarsrapport-Biodiversitetsraadet-2023.pdf">Årsrapport 2023</a> op. Hvis tilbagegangen for Danmarks biodiversitet skal vendes til fremgang, er der behov for en væsentlig større grad af beskyttet, henholdsvis strengt beskyttet, natur i Danmark. Biodiversitetsrådet anbefaler konkret, at Danmark får en biodiversitetslov rettet mod de øverste beslutningstagere, der kan sikre, at de nødvendige indsatser igangsættes og løbende justeres, så de politisk fastsatte mål kan indfries.

Rådet peger på, at en fremtidig biodiversitetslov bør indeholde et delmål om, at 30 % af Danmarks land- og havareal skal være beskyttet, herunder en tredjedel strengt beskyttet. Derudover anbefaler rådet delmål for naturgenopretning og reduktion af presfaktorer.&nbsp;&nbsp;&nbsp;

Efterfølgende supplerede rådsmedlem Birgitte Egelund Olsen med de juridiske perspektiver for en biodiversitetslov, inden Karen Timmermann fremlagde tilstanden på havet med fokus på omfanget af beskyttede og strengt beskyttede områder. Præsentationen blev afrundet af Signe Normand, der bl.a. formidlede Biodiversitetsrådets analyse af, at det for nuværende blot er 1,6 % af Danmarks landareal, inklusive søer og vandløb, og 1,9 % af Danmarks havareal, der kan bidrage til delmålet om 30 % beskyttede områder.&nbsp;

Derefter fik dialogsforumsmedlemmerne mulighed for at stille spørgsmål til rapporten og komme med inputs til Biodiversitetsrådets fremtidige arbejde herunder Årsrapport 2024, der bl.a. vil omhandle økonomiske virkemidler for dansk naturforvaltning.&nbsp;

Dialogforum om Årsrapport 2023 

Torsdag den 22. november 2023 er Biodiversitetsrådet udkommet med sin anden rapport "Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet". Rapporten kommer med anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet, herunder forslag til mål og delmål for beskyttelse og genopretning.

I rapporten præsenteres desuden en analyse af hvor stor en andel af Danmarks land- og havareal Biodiversitetsrådet vurderer kan betragtes som beskyttet og strengt beskyttet natur samt en indledende kvalificering af et udvalg af virkemidler. &nbsp;

Læs hele rapporten her: "<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2023/12/Aarsrapport-Biodiversitetsraadet-2023.pdf">Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet</a>".

Her kan du kan se&nbsp;<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2023/11/Pressemeddelelse-Aarsrapport-2023.pdf">pressemeddelelsen</a>, som er udsendt i forbindelse med udgivelsen.

Pressekontakt ifm. udgivelsen: Professor Signe Normand, forperson Biodiversitetsrådet, mobil: 93 52 28 77, mail: mail@biodiversitetsraadet.dk

Pressekoordinator: Jacob Thorsager Mogensen, mobil: 93 52 28 75, Bente Larsen, mobil: 93 50 88 40

Biodiversitetsrådet anbefaler, at Danmark får en biodiversitetslov

Den 23. november udkommer Biodiversitetsrådets Årsrapport 2023, og i den anledning afholder rådet en offentlig konference på Christiansborg. Dette års rapport berører emner, der relaterer sig til en eventuel fremtidig biodiversitetslov.

Tid: Torsdag d. 23. november 2023, kl. 9-12 Sted: Provianthuset, Christiansborg, København

Program: 9:00  Velkommen og indlæg ved miljøordfører Anne Paulin (S)

9:10   Præsentation af Biodiversitetsrådets Årsrapport 2023 med anbefalinger til en dansk biodiversitetslov

<ul><li>Signe Normand, forperson, professor</li></ul>

<ul><li>Birgitte Egelund Olsen, rådsmedlem, professor</li></ul>

10:00 Indlæg fra medlemmer af Dialogforum for Biodiversitet (<a href="http://www.biodiversitetsraadet.dk/dialogforum">www.biodiversitetsraadet.dk/dialogforum</a>)

<ul><li>Karen Post Bache, naturchef, Landbrug &amp; Fødevarer</li></ul>

<ul><li>Lars Midtiby, direktør, Danmarks Naturfredningsforening</li></ul>

<ul><li>Flemming Nielsen, direktør, Den Danske Naturfond</li></ul>

<ul><li>Stefan Stürup, næstformand, Friluftsrådet</li></ul>

<ul><li>Henrik S. Lund, teamleder, Danmarks Fiskeriforening PO</li></ul>

<ul><li>Liselotte Hohwy Stokholm, direktør, Tænketanken Hav</li></ul>

11:00 Paneldebat mellem Folketingets natur- og miljøordførere

Sascha Faxe (ALT), Mette Abildgaard (K), Søren Egge Rasmussen (EL), Erling Bonnesen (V), Marianne Bigum (SF), Ole Birk Olesen (LA) og Anne Paulin (S)

Tilmelding: Tilmeldingen er lukket. Der er plads til 70 gæster.

Konference: Anbefalinger til en dansk biodiversitetslov

Biodiversitetsrådet søger én faglige medarbejdere til Biodiversitetsrådets sekretariat i Aarhus med start fra 1. januar 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Stillingen er målrettet alle med flere års erfaring og en stærk faglig profil inden for miljø, politik og økonomi i natur- beskyttelse, genopretning og forvaltning.

Ansøgningsfrist er tirsdag den 31.oktober 2023.  (link til stillingsopslag fjernet efter fristens udløb / red.)

Biodiversitetsrådet søger fagligt stærk miljøøkonomisk medarbejder

I sin åbningstale på Naturmødet 2023 gav Signe Normand en præcisering af mål og veje frem mod at opnå mere beskyttet natur i Danmark. Talen kridtede hermed banen op for tre dage i Hirtshals med diskussion og oplysning med naturen som omdrejningspunkt.

Tabet af biodiversitet i Danmark ikke er stoppet. Hvis tabet af biodiversitet i Danmarks skal vendes til fremgang er der behov for store beskyttede og sammenhængende områder af høj kvalitet for biodiversiteten. Uden beskyttet plads af høj kvalitet kan danske naturområder ikke opnå den økologiske integritet, som er nødvendig for at sikre biodiversiteten på lang sigt. Et af hovedbudskaberne i talen var, at der er behov for en lov om biodiversitet. En lov der fastsætter bindende mål for andelen af beskyttede områder i Danmark og sikrer en kontinuer fremdrift i den danske biodiversitetsindsats. Signe Normand deltog samme dag også i en debat om netop udformningen af en dansk Biodiversitetslov.

Åbning af Naturmødet

Mødet blev indledt med en gennemgang af de juridiske overvejelser af rådsmedlem og professor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Birgitte Egelund Olsen. Efterfølgende var der dialog i mindre grupper og mulighed for at stille opklarende spørgsmål til Birgitte Egelund Olsen og forperson Signe Normand. Biodiversitetsrådet var især interesseret i at høre, hvad Dialogforum for Biodiversitet ser som de væsentligste barrierer og udfordringer i forbindelse en biodiversitetslov. Mødet var præget af stor interesse og velvilje, og medlemmerne af Dialogforum for Biodiversitet kom på mødet med en række betragtninger, som Biodiversitetsrådet tager med det videre arbejde.

Læs mere om <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/dialogforum/">Dialogforum for Biodiversitet</a>.

Dialogforum om Biodiversitetsloven

I Biodiversitetsrådets årsrapport for 2022 opgøres, hvor stor en andel af Danmarks land- og havareal, der i følge Biodiversitetsrådets vurdering kan bidrage til 30/10 %-arealbeskyttelsesmålene i EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030. I årsrapport 2022 blev andelen af eksisterende og planlagte beskyttede områder opgjort samlet, men i et nyt notat præciseres arealfordelingen mellem de eksisterende og de planlagte beskyttede områder for både land- og havområder i Danmark.

Få adgang til notatet her: ”<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2023/05/Notat_Fordelingen_mellem_eksisterende_og_planlagte_omraader.pdf">Notat: Fordelingen mellem eksisterende og planlagte beskyttede områder i Danmark</a>”

Se i øvrigt: ”<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/12/Biodiversitetsraadet-2022-Fra-tab-til-fremgang-Final-hjemmeside.pdf">Biodiversitetsrådets årsrapport 2022</a>” for de analysemæssige detaljer