Biodiversitetsrådets forslag til retningsgivende principper i biodiversitetslov

Biodiversitetsrådets forslag til kriterier for beskyttede og strengt beskyttede naturområder

Ministerier og love om natur og biodiversitet

Biodiversitetsrådets forslag til retlige principper i en biodiversitetslov

Biodiversitetsrådets forslag til arealmål for beskyttede og strengt beskyttede områder

Danmarks biodiversitetsindsats målrettes beskyt genopret og etabler

Grundbetingelser for biodiversitet er plads kvalitet og tid

Borgerinddragelse og lokal forankring biodiversitetslov

Håndhævelse af biodiversitetsloven ved brug af handlepligt

Tina Fruelund

medium

thumbnail

medium_large

Kommunikationsansvarlig

Aleksandrina Leonidova Mitseva

Grafisk designer

Frederik Have Kallesøe

large

Data Scientist

Tine Haslam Nielsen

Faglig medarbejder

Jørgen Bennedsen Beck

Faglig medarbejder | Presse og kommunikation

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Genopretning og restaurering søer og vådområder</li>
<li>Systemøkologi og økologiske modeller</li>
<li>Nye metoder i naturovervågningen og moniteringsteknologi</li>
<li>Udvikling af metoder til kortlægning af næringsstof og kulstofstof belastning fra oplande</li>
<li>Stofomsætning i vand og sediment</li>
<li>Udbredelse af bundvegetation</li>
<li>Effekter af næringsstofbelastning</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Deltagelse i Biodiversa+-ekspert arbejdsgrupper</li>
<li>Deltagelse i ministerielle arbejdsgrupper</li>
<li>Medlem af arbejdsgruppe i Dansk Lystfiskeri vedr. rovfisk i brakvand</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/theis-kragh" target="_blank" rel="noopener">Syddansk Universitet</a></li>
</ul>

Theis Kragh

Rådsmedlem

Bo Normander

Forskningsfaglig rådgiver

Nina Olsen Lauridsen

Anja Dam Lisby

Frank Grønlund Hansen

Navn Navnesen 

1536x1536

2048x2048

Arbejdstitel

Biodiversitetsrådets sekretariat

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Havfriluftsliv</li>
<li>Maritim fysisk planlægning</li>
<li>Udvikling af nye frilufts- og turismeoplevelser</li>
<li>Lokalbefolkningens holdninger til turisme</li>
<li>Sociale påvirkninger fra turisme og tilpasningsstrategier</li>
<li>Bæredygtig turisme</li>
<li>Turismeindikatorer</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Formand for Turismeforskerne i Danmark (TiD)</li>
<li>Medlem af Nationalkomiteen for Danske Naturparker ved Friluftrådet</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/berit-kaae-04aa465/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://forskning.ku.dk/soeg/result/profil/?id=309992" target="_blank" rel="noopener">Københavns Universitet</a></li>
</ul>

Berit Kaae

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Miljø- og ressourceøkonomi</li>
<li>Prioriteringsanalyser</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="http://linkedin.com/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://ifro.ku.dk/english/staff/?pure=en%2Fpersons%2Fniels-strange(f70a0af8-09f6-43d9-8760-1723aff10e3f)%2Fcv.html" target="_blank" rel="noopener">Københavns Universitet</a></li>
</ul>

Niels Strange

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Miljøret</li>
<li>Klimaret</li>
<li>Energiret</li>
<li>EU-ret</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Formand for Miljø- og Fødevareklagenævnet</li>
<li>Medlem af Energiklagenævnet</li>
<li>Medlem af Energinets Interessentforum</li>
<li>Medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Miljøret</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/birgitte-egelund-olsen-9b75b343/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://pure.au.dk/portal/da/persons/birgitte-egelund-olsen(535bde86-3d0d-47e9-8ed3-b0bba3886fd6).html">Aarhus Universitet</a></li>
</ul>
&nbsp;

Birgitte Egelund Olsen

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Marinbiologi og -økologi</li>
<li>Marinteknologi</li>
<li>Marinforvaltning</li>
<li>Fiskeriforvaltning</li>
<li>Udvikling af bæredygtigt fiskeri</li>
<li>Ferskvandsøkologi</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Bestyrelsesmedlem i Dansk Center for Havforskning</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i Fiskeafgiftsfonden</li>
<li>Redaktør for det videnskabelige tidsskrift Fisheries Research (Elsevier)</li>
<li>Medlem af det videnskabelige panel for Aalborg Zoo Naturbevarelsesfond</li>
<li>Deltagelse i adskillige EU-ekspert arbejdsgrupper</li>
<li>Deltagelse i adskillige ekspertarbejdsgrupper under Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)</li>
</ul>
Links
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Madsen" target="_blank" rel="noopener">Wikipedia</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://vbn.aau.dk/da/persons/111337" target="_blank" rel="noopener">Aalborg Universitet</a></li>
</ul>

Niels Madsen

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Stofomsætning i vand og sediment</li>
<li>Udbredelse af bundvegetation</li>
<li>Effekter af næringsstofbelastning</li>
<li>Virkemidler til forbedring af havmiljøet</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af European Marine Board on Coastal Resilience</li>
<li>Medlem af advisory board for Danmarks Naturfredningsforenings Velux-Hav projekt</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i DM BIO</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://orbit.dtu.dk/en/persons/karen-timmermann" target="_blank" rel="noopener">DTU</a></li>
</ul>

Karen Timmermann

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Biodiversitet og økosystemer</li>
<li>Dansk og global natur via makroøkologiske og felt-baserede studier</li>
<li>Samspil mellem mennesker og natur via klimaændringer, globalisering og arealanvendelse</li>
<li>Naturforvaltning og genforvildning</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af &#8220;Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab&#8221;</li>
<li>Urørt skov forskerfølgegruppe, Naturstyrelsen, Miljøministeriet</li>
<li>Den nationale videnskabelige arbejdsgruppe vedr. naturnationalparkerne, Naturstyrelsen, Miljøministeriet</li>
<li>Medlem af Rådgivende Udvalg for Rewilding Mols, Naturhistorisk Museum Aarhus</li>
<li>International Research Center of Big Data for Sustainable Development Goals (CBAS), Beijing, International Advisory Board</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i 15. Juni Fonden</li>
<li>Det Grønne Råd, Aarhus Kommune</li>
<li>Medlem af Rewilding Europe, supervisory board</li>
<li>Rådsformand for Maasai Mara Science &amp; Development Initiative (MMSDI)</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/svenning/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://pure.au.dk/portal/en/persons/svenning%40bio.au.dk" target="_blank" rel="noopener">Aarhus Universitet</a></li>
</ul>

Jens-Christian Svenning

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Biodiversitet og makroøkologi</li>
<li>Økologiske modeller og forudsigelser</li>
<li>Prioritetsanalyser for biodiversitetsindsatser</li>
<li>Omkostningseffektivitets analyser for biodiversitetsindsatser</li>
<li>Naturressourceforvaltning</li>
<li>Miljøøkonomi</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af &#8220;Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab&#8221;</li>
<li>Næstformand, WWF Danmark’s bestyrelse</li>
<li>Medlem af The International Ornithological Committee</li>
<li>Den nationale videnskabelige arbejdsgruppe vedr. naturnationalparkerne, Naturstyrelsen, Miljøministeriet</li>
<li>Professor Chair in Macroecology, Imperial College London</li>
<li>Adjunct Professor, Peking University</li>
<li>Bingzhi Forum Professorship, Institute of Zoology, The Chinese Academy of Sciences</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/carsten-rahbek-9971308" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://forskning.ku.dk/soeg/result/?pure=da/persons/13217" target="_blank" rel="noopener">Københavns Universitet</a></li>
</ul>

Carsten Rahbek

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Afstrømningseffekter på det ferske miljø</li>
<li>Klimatilpasningsteknologier og deres effekter på miljøet</li>
<li>Udvikling og forskning i virkemidler på ferskvandsområdet</li>
<li>Ferske Citizen science projekter</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>IPBES Danmark repræsentant for Biologisk Institut, Syddansk Universitet</li>
<li>Medlem af Spildevandskomiteens plenarforsamling</li>
<li>Rådsmedlem af Klimatilpasning under CLEAN Danmarks Miljøklynge</li>
<li>Rådsmedlem af Jord, vand og natur under CLEAN Danmarks Miljøklynge</li>
<li>Medlem af Miljøstyrelsens faglige referencegruppe for vandplanlægning</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/sara-egemose-wester-5061336/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/saege" target="_blank" rel="noopener">Syddansk Universitet</a></li>
</ul>

Sara Egemose

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Biodiversitets-dynamikker</li>
<li>Naturbeskyttelse og -genopretning</li>
<li>Vegetationsøkologi</li>
<li>Klimaforandringer</li>
<li>Økologiske modeller og forudsigelser</li>
<li>Nye metoder i naturovervågningen</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af &#8220;Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab&#8221;</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i Klimaskovfonden</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i WWF Danmarks bestyrelse</li>
<li>Medlem af Rådgivende Udvalg for Rewilding Mols, Naturhistorisk Museum Aarhus</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/signenormand/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://pure.au.dk/portal/da/persons/signe.normand%40bio.au.dk" target="_blank" rel="noopener">Aarhus Universitet</a></li>
</ul>

Signe Normand

Forperson

core/paragraph

<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/biodiversitetslov/">Biodiversitetslov</a> - Biodiversitetsrådets anbefalinger til en biodiversitetslov

<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/">Virkemiddelkatalog</a> - Biodiversitetsrådets virkemiddelkatalog for biodiversitet

<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/udgivelser/">Udgivelser</a> - Biodiversitetsrådets udgivelser

Viden

core/image

På trods af årtiers indsats, er tabet af biodiversitet i Danmark ikke stoppet. Tværtimod er naturen og biodiversiteten på land, i søer og vandløb og i havet fortsat under stort pres. Derfor vurderer Biodiversitetsrådet, at det er helt afgørende med vedtagelsen af en biodiversitetslov, der sætter tydelige, langsigtede og forskningsbaserede rammer for Danmarks indsats.

Med sine <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/biodiversitetslov">anbefalinger</a> kan Biodiversitetsrådet som uafhængigt og forskningsbaseret ekspertorgan at bidrage til, at en biodiversitetslov bliver et solidt og forpligtende fundament for fremtidens natur- og biodiversitetspolitik.

”En biodiversitetslov kan blive et vendepunkt for biodiversiteten i Danmark. Vi ved hvad der skal til; meget mere beskyttet og sammenhængende plads af høj kvalitet for biodiversiteten. Hvis loven hviler på forskningsbaseret viden og sætter langsigtede og bindende mål for beskyttelse og genopretning, kan vi vende tabet af biodiversitet til fremgang. Dermed skaber vi grundlaget for, at de kommende generationer kan opleve en rig og mangfoldig natur," siger Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet og professor ved Aarhus Universitet.

Med <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/biodiversitetslov">lanceringen af den nye hjemmeside</a> ønsker rådet at gøre sine anbefalinger bredt tilgængelige – ikke kun for beslutningstagere, men også for fagfolk og borgere, der ønsker at forstå, hvad en biodiversitetslov kan rumme, og hvordan den kan udformes, så den kan gøre en forskel for Danmarks biodiversitet.

Vedvarende og sammenhængende fokus på biodiversiteten En biodiversitetslov skal ikke ses som et detaljeret værktøj, men som en tværgående og koordinerende retlig ramme, der på nationalt plan sikrer et kontinuerligt fokus på biodiversiteten. Den vil derfor ikke ændre på eksisterende lovgivning, som fx naturbeskyttelsesloven og skovloven.

”Biodiversitetsloven vil fungere som en overbygning på den eksisterende lovgivning, der sikrer, at Danmarks indsats for at genoprette og beskytte biodiversiteten får en retlig og målsættende ramme. Den vil ikke pålægge kommuner, regioner eller specifikke sektorer direkte forpligtelser, men vil skabe et forbedret beslutningsgrundlag og sikre en styrket beslutningsproces for Danmarks samlede biodiversitetsindsats,” forklarer Birgitte Egelund Olsen, medlem af Biodiversitetsrådet og professor i miljøret ved Aarhus Universitet.

Danmark har forpligtet sig til FN’s ’Globale Rammeaftale for Biodiversitet’ og EU’s ’Biodiversitetsstrategi for 2030’. Biodiversitetsrådet anbefaler, at den kommende biodiversitetslov bygger på disse internationale og EU-baserede aftaler. Derfor er det rådets anbefaling, at 30 % af Danmarks land- og havarealer udpeges som beskyttede naturområder, heraf 10 % som strengt beskyttede områder. Biodiversitetsrådets seneste opgørelse viser, at omkring 2 % af henholdsvis Danmarks land- og havareal for nuværende med sikkerhed kan betegnes som beskyttede områder. Biodiversitetsrådet peger i sine rapporter på flere veje til 30 % beskyttede områder.

Regeringen har i regeringsgrundlaget og med den grønne trepartsaftale taget initiativ til, at Danmark skal have en lov om natur og biodiversitet. I løbet af 2025 vil Folketingets partier blive indkaldt til forhandlinger om loven.

Gå i dybden med Biodiversitetsrådets anbefalinger til en ny biodiversitetslov: <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/biodiversitetslov">https://www.biodiversitetsraadet.dk/biodiversitetslov</a>

Kontakt: Forperson for Biodiversitetsrådet, Signe Normand, tlf. 93 52 28 77 eller kommunikationsansvarlig i Biodiversitetsrådets sekretariat, Tina Fruelund, tlf. 20 21 96 32.

Biodiversitetsrådets anbefalinger til en kommende biodiversitetslov

Konferencen stillede skarpt på, hvordan Danmark kan leve op til de målsætninger, vi har forpligtet os til og tog en status på, hvordan det ser ud med beskyttelse og genopretning af biodiversiteten i Danmark.

Internationale eksperter præsenterede aktuel viden om biodiversitet i Europa, mens danske fageksperter satte fokus på behovet for øget finansiering og implementering af biodiversitetsindsatsen.

Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), holdt tale om den grønne trepartsaftale, der netop er vedtaget. Han understregede, at vi må løfte i fællesskab for, at den grønne trepart kan lykkes.

I anden halvleg, debatterede repræsentanter fra NGO’er og erhvervsliv, hvordan der sikres øget finansiering og implementering af biodiversitetsindsatsen i Danmark, og som afslutning debatterede et panel af folketingspolitikere, hvad de vil gøre for at nå i mål med indsatsen.&nbsp;

Konferencen blev afholdt i Fællessalen på Christiansborg, fredag d. 22. november 2024. Deltagerlisten kan ses <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/11/Deltagerliste-endelig-til-web.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">her</a>!

core/heading

<h2 class="wp-block-heading">Program</h2>

Moderator: Signe Wenneberg

09.15 Check-in og kaffe

10.00 Velkomst ved vært Marianne Bigum (SF) <a href="https://www.youtube.com/watch?v=Lb7G3TiqptQ" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a>

10.05 Status for beskyttelse og genopretning af biodiversiteten i Danmark ved Signe Normand, forperson Biodiversitetsrådet <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/11/Signe-Normand-praesentation.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">PRÆSENTATION</a> - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=BbZFD3vVVDY" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a>

10.20&nbsp;Internationale perspektiver på&nbsp;Danmarks&nbsp;biodiversitetsindsats (på engelsk)

core/list

<ul class="wp-block-list"><li>Towards a Trans-European Nature Network on Land ved Martin Jung, Senior Research Scholar, International Institute for Applied Systems Analysis, Østrig <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/11/Martin-Jung-praesentation.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">PRÆSENTATION</a> - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=iAYxNeTFMJA" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a></li><li>Nature Protection in European Seas ved Juliette Aminian-Biquet, PhD researcher, Centro de Ciências do Mar (CCMAR), Portugal <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/11/Juliette-Aminian-Biquet-praesentation.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">PRÆSENTATION</a> - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=0AJ8IEc7yHk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a></li><li>What Does the EU Nature Restoration Law Mean for Biodiversity in Europe?  ved Emma Lees, Professor of Environmental and Property Law, University of Cambridge, UK <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/11/Emma-Lees-praesentation.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">PRÆSENTATION</a> - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=xu0Oi6Kmkfw" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a></li></ul>

11.00 Debat og spørgsmål fra salen <a href="https://www.youtube.com/watch?v=AEhxO2XIudY">VIDEO</a>

11.15&nbsp;Finansiering og implementering af&nbsp;Danmarks&nbsp;biodiversitetsindsats

<ul class="wp-block-list"><li>Hvad koster det at beskytte og genoprette ferske, marine og terrestriske økosystemer i Danmark? ved Niels Strange, Theis Kragh og Karen Timmermann, medlemmer af Biodiversitetsrådet <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/11/Niels-Strange_Karen-Timmermann_Theis-Kragh-praesentation.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">PRÆSENTATION</a> - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=gnG-H6gXQ_M" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO 1</a> - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=0VWXJCYT6Xk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO 2</a> - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=ZLubPYVsmSo" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO 3</a> - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=WUxGZOA2yLA&amp;t=3s" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO 4</a> </li><li>National til lokal planlægning og implementering ved Henrik Vejre, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/11/Henrik-Vejre-praesentation.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">PRÆSENTATION</a> - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=7gkV-Gh2L64&amp;t=2s" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a></li></ul>

11.45 Tale ved Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S) <a href="https://www.youtube.com/watch?v=zD51vAbmF5g" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a>

12.00 Debat og spørgsmål fra salen <a href="https://www.youtube.com/watch?v=gXfy0H6VTIw" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a>

12.15 Frokost&nbsp;

13.00 Paneldebat I: Hvordan sikres øget finansiering og implementering af biodiversitetsindsatsen? <a href="https://www.youtube.com/watch?v=d2wA7xO684M" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a>

<ul class="wp-block-list"><li>Karen Post Bache, naturchef, Landbrug &amp; Fødevarer&nbsp;</li><li>Sebastian&nbsp;Jonshøj,&nbsp;vicepræsident,&nbsp;Danmarks&nbsp;Naturfredningsforening&nbsp;</li><li>Anette Albjerg Ejersted, fagchef, Dansk Erhverv</li><li>Torben Ebbensgaard, biolog, fag- og markedschef, COWI</li><li>Liselotte Hohwy Stokholm, direktør, Tænketanken Hav</li></ul>

13.40 Paneldebat II: Hvordan når vi de mål for biodiversitet, som Danmark internationalt har forpligtet sig til? <a href="https://www.youtube.com/watch?v=lp3NjAdvzR0" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a>

<ul class="wp-block-list"><li>Marianne Bigum (SF), folketingsmedlem, EU-, natur- og havmiljøordfører&nbsp;</li><li>Ole Birk Olesen (LA), folketingsmedlem, finans- og naturordfører</li><li>Henrik Frandsen (M), folketingsmedlem, miljø- og grøn trepartsordfører</li><li>Leila Stockmarr (EL), folketingsmedlem, naturordfører</li><li>Ida Auken (S), folketingsmedlem, grøn trepartordfører</li></ul>

14.25 Afsluttende kommentarer <a href="https://www.youtube.com/watch?v=gRORDHDq-Oc" target="_blank" rel="noreferrer noopener">VIDEO</a>

14.30&nbsp;Fredagsforfriskninger&nbsp;

core/buttons

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://getvisualtv.net/stream/?biodiversitetsraadet-3rh7xrcu4" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Se den fulde videooptagelse her</a></div></div>

<h2 class="wp-block-heading">Fotos fra konferencen</h2>

Fotos: Josephine Juel Rasmussen, Mads Gammelgård, Bo Normander

Konference om Danmarks biodiversitet frem mod 2030 – optagelser og præsentationer

Biodiversitetsrådets forperson Signe Normand bød velkommen og gav en introduktion til dagens program og rådets kommende Årsrapport 2024 med arbejdstitlen ”Mere og bedre finansiering af biodiversitet​”.

Rådsmedlem Niels Strange lagde i sit oplæg ud med at pointere, at det er afgørende at få værdisat biodiversiteten som led i at understøtte beslutningsprocesser og prioritere beskyttelsesindsatser. Samtidig understregede han, at de økonomiske gevinster ikke er det eneste argument for at fremme den danske biodiversitet, da naturen i sig selv også indeholder en række relationelle og iboende værdier.

I forlængelse heraf gik Niels Strange i dybden med finansieringen af den danske biodiversitetsindsats. Her påpegede han, at der lige nu er et væsentligt gab mellem den nuværende effektive finansiering, og de økonomiske midler, der skal til for at vende tabet af biodiversitet til fremgang.

Med hensyn til økonomiske styringsmidler fremhævede Niels Strange behovet for en grundlæggende reformering, fordi de nuværende styringsmidler ikke har et tilstrækkeligt fokus på at fremme biodiversitetsindsatsen.

I fællesskab med rådsmedlemmerne Theis Kragh og Karen Timmermann gennemgik Niels Strange, hvad det vil koste at beskytte og genoprette henholdsvis de ferske, marine og terrestriske økosystemer i Danmark.

Slutteligt fremlagde forperson Signe Normand de forventede gevinster ved etablering af 30 % beskyttet natur. Her var konklusionen klart, at de samfundsøkonomiske gevinster forbundet med at beskytte og genoprette de terrestriske, ferske og marine økosystemer er større end omkostningerne.

Over frokost stod den på rundbordssnakke, hvor de fremmødte dialogforumsmedlemmer fik mulighed for at udveksle meninger med hinanden og Biodiversitetsrådets medlemmer.

Dagen blev afrundet med opsummering på pointerne fra rundbordssnakkene, inden dialogsforumsmedlemmerne fik mulighed for at stille spørgsmål til rapporten og komme med inputs til Biodiversitetsrådets fremtidige arbejde.&nbsp;

Mødet i Dialogforum for Biodiversitet blev holdt d. 21. november 2024 kl. 9:30-14:00 hos Videnskabernes Selskab i København.

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/dialogforum">Læs mere om Dialogforum for Biodiversitet</a></div></div>

<h2 class="wp-block-heading">Fotos fra mødet i Videnskabernes Selskab</h2>

Fotos: Josephine Juel Rasmussen

Møde i Dialogforum for Biodiversitet

Biodiversitetsrådet udgiver notatet "Anvendelse af bundslæbende fiskeredskaber i beskyttede havområder - effekten på den marine biodiversitet." Notatet peger på, at fiskeri med bundslæbende redskaber har en negativ effekt på havmiljø og havbundens biodiversitet, og Biodiversitetsrådet anbefaler, at fiskeri med bundslæbende redskaber ikke bør finde sted i beskyttede havområder. Formålet med notatet er at uddybe, hvorfor fiskeri med bundslæbende redskaber ikke er foreneligt med en effektiv beskyttelse af den marine biodiversitet. I dag er 31,7 % af det danske havareal under beskyttelsesordninger, hvoraf der er aktivt fiskeri med bundslæbende redskaber på cirka en tredjedel af det beskyttede areal.

"Omfattende international videnskabelig litteratur dokumenterer, at fiskeri med bundslæbende fiskeredskaber skaber fysisk forstyrrelse på havbunden og påvirker en lang række arter, der lever på og i havbunden. Hvis beskyttede områder skal kunne opfylde deres formål og effektivt bidrage til at forbedre den marine biodiversitet, må disse områder også være fri for fysisk forstyrrelse fra fiskeri,” understreger Niels Madsen, der er medlem af Biodiversitetsrådet og professor på Aalborg Universitet. Biodiversitetsrådet opfordrer til en styrket indsats for at sikre, at de beskyttede havområder også reelt er beskyttede mod de største trusler mod biodiversiteten, herunder fiskeri med bundslæbende redskaber. Fiskeriets indflydelse på havbunden Omkring 42 % af det danske havareal og cirka en tredjedel af det beskyttede areal bliver fisket aktivt med bundslæbende redskaber. Dette underminerer den reelle beskyttelse af havbundens biodiversitet.  Beskyttede områder skal være fri for fysiske forstyrrelser som bundtrawl for at opfylde målene i EU's biodiversitetsstrategi, herunder at 30 % af havarealet skal beskyttes effektivt. Større beskyttelse nødvendig På trods af at 31,7 % af det danske havareal er under beskyttelsesordninger, er kun 1,9 procentpoint retlig beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber. For at beskyttede områder skal bidrage effektivt til forbedring af den marine biodiversitet, anbefaler Biodiversitetsrådet et stop for fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttede områder.

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden">Hent notatet her</a></div></div>

Biodiversitetsrådet anbefaler stop for fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttede havområder

Biodiversitetsrådet har <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/notat-store-sammenhaengende-naturomraader-2">i et nyt notat</a> sammenstillet analyser fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet. På baggrund af et samlet kort konkluderer rådet, at der samlet set er enighed om, hvor biodiversitetsindsatserne i Danmark bør målrettes for at sikre størstedelen af biodiversiteten på land og i de ferske vande. Den nuværende viden kan danne udgangspunkt for en national arealplan for biodiversitet, der fordrer lokal planlægning og implementering i samarbejde med lokale aktører.&nbsp;&nbsp;&nbsp;

"Der er stor biodiversitetsfaglig enighed om, hvor det er muligt at skabe store, sammenhængende beskyttede naturområder til gavn for biodiversiteten i vores skove, moser, heder, klitter, søer og åer. Det er et rigtig godt udgangspunkt for en national plan for Danmarks arealer," siger forperson i Biodiversitetsrådet, Signe Normand.&nbsp;&nbsp;

Kortet viser hvilke områder, der kan danne basis for at skabe store, sammenhængende naturområder på mindst 500 hektar, og forbedre vilkårene for biodiversiteten på land og i de ferske vande i Danmark. Disse områder udgør 20 % af Danmarks areal. Derudover er er enighed om, at yderligere 10 % kan bidrage til at skabe sammenhængende naturområder på samlet set 30 % af Danmarks areal uden for de store områder.&nbsp;&nbsp;

<h2 class="wp-block-heading">Det er muligt at beskytte 30 % af naturen i Danmark&nbsp;&nbsp;</h2>

“Med udgangspunkt i den nuværende viden, er det muligt at skabe store, sammenhængende beskyttede naturområder på 30 % af Danmarks arealer. Biodiversitetsindsatsen skal målrettes disse områder, hvis tabet af biodiversitet skal vendes til fremgang i Danmark. Nu gælder det implementering og genopretning " siger Signe Normand.&nbsp;&nbsp;

Analyserne indikerer, at der er flere veje til at nå et mål om 30 % beskyttet natur i Danmark, men Biodiversitetsrådet understreger, at Danmarks biodiversitetsindsats bør målrettes de identificerede store, sammenhængende områder, der repræsentativt og komplementært dækker biodiversiteten.&nbsp;&nbsp;

Notatet fremhæver også, at mindre naturområder uden for de beskyttede områder spiller en rolle i at øge sammenhængen mellem de store naturområder.&nbsp;&nbsp;&nbsp;

"At skabe store, sammenhængende naturområder har førsteprioritet. Uden store områder løser vi ikke biodiversitetskrisen, men det er også vigtigt at bevare og udvide mindre naturområder på tværs af Danmark," uddyber Signe Normand.&nbsp;&nbsp;

Biodiversitetsrådet vurderer, at der er behov for en helhedsorienteret arealanvendelsesplan, som inddrager flere samfundsmæssige interesseområder som fx klima, vandmiljø, drikkevand og friluftsliv.&nbsp;&nbsp;

"Notatet giver et videnskabeligt grundlag for en national plan for biodiversitet, som kan være udgangspunkt for lokal planlægning og implementering i samarbejde med lokale aktører,” slutter Signe Normand.&nbsp;&nbsp;

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/notat-store-sammenhaengende-naturomraader-2">Download notatet her</a></div><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://filesender.deic.dk/filesender/?s=download&amp;token=b1bec608-cb66-4920-9544-b9b1b46bda94">Download kortlaget her</a></div></div>

<h2 class="wp-block-heading">De tre analyser, notatet tager udgangspunkt i, er: &nbsp;</h2>

Petersen m.fl. <a href="https://macroecology.ku.dk/pdf-files/reports-and-publications/Mere__bedre_og_st_rre_natur_i_Danmark_2024.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">“Mere, bedre og større natur i Danmark”</a> (2024) &nbsp; Biodiversitetsrådet <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/aarsrapport-2023" target="_blank" rel="noreferrer noopener">“Mod robuste økosystemer”</a>(2023) &nbsp; Ejrnæs m.fl. <a href="https://dce2.au.dk/pub/SR507.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">”Potentialet for at reservere 30 % af landarealet til beskyttede områder i Danmark”</a> (2022)&nbsp;

<h2 class="wp-block-heading">Kontakt</h2>

For pressehenvendelser kan sekretariatet kontaktes på tlf. 93 52 16 26 (tirsdag-torsdag) eller på <a href="mailto:mail@biodiversitetsraadet.dk">mail@biodiversitetsraadet.dk</a> ellers kontakt forperson Signe Normand direkte på tlf. 93522877.

Biodiversitetsrådets vurdering: Her skal indsatsen for mere og bedre natur i Danmark målrettes  

Med EU’s Biodiversitetsstrategi blev det besluttet, at 30 % af naturen i EU skal være beskyttet, og 10 % af naturen skal være strengt beskyttet inden 2030. EU’s nye naturgenopretningslov stiller desuden krav til, at medlemslandene genopretter vigtig natur inden 2030.&nbsp;

Biodiversitetsrådet stiller på konferencen skarpt på, hvordan Danmark kan leve op til de målsætninger, vi har forpligtet os til og tager en status på, hvordan det ser ud med beskyttelse og genopretning af biodiversiteten i Danmark i forhold til de fælleseuropæiske mål. Vi får besøg af internationale eksperter, der præsenterer aktuel viden om biodiversitet i Europa som perspektivering til den danske indsats.&nbsp;Danske fageksperter vil sætte fokus på behovet for øget finansiering og implementering af biodiversitetsindsatsen, hvorpå et bredt sammensat panel vil diskutere, hvad der skal til for at sikre denne finansiering og implementering.&nbsp;

Som afslutning på konferencen vil et panel af folketingspolitikere diskutere, hvordan Danmark kan bidrage til at opfylde de internationale mål for biodiversitet.

Konferencen afholdes i Fællessalen på Christiansborg, fredag d. 22. november 2024, kl. 10-14:30. Journalist Signe Wenneberg vil lede publikum igennem dagens faglige indlæg og politiske debatter.&nbsp;&nbsp;Undervejs vil det være muligt for publikum at stille spørgsmål. Tilmelding til konferencen sker efter først-til-mølle-princippet.&nbsp;&nbsp;

Konferencen er fuldt booket! Deltag online og følg livestreamingen på dette <a href="https://getvisualtv.net/stream/?biodiversitetsraadet-3rh7xrcu4">link</a>. Det vil være muligt at stille spørgsmål skriftligt under konferencen.

10.00 Velkomst ved vært Marianne Bigum (SF)

10.05 Status for beskyttelse og genopretning af biodiversiteten i Danmark ved Signe Normand, forperson Biodiversitetsrådet

10.20 Internationale perspektiver på Danmarks biodiversitetsindsats (på engelsk)

<ul class="wp-block-list"><li>Towards a Trans-European Nature Network on Land ved Martin Jung, Senior Research Scholar, International Institute for Applied Systems Analysis, Østrig</li><li>Nature Protection in European Seas ved Juliette Aminian-Biquet, PhD researcher, Centro de Ciências do Mar (CCMAR), Portugal</li><li>What Does the EU Nature Restoration Law Mean for Biodiversity in Europe? &nbsp;ved Emma Lees, Professor&nbsp;of Environmental and Property Law,&nbsp;University of Cambridge, UK&nbsp;</li></ul>

11.00 Debat og spørgsmål fra salen

11.15 Finansiering og implementering af Danmarks biodiversitetsindsats

<ul class="wp-block-list"><li>Hvad koster det at beskytte og genoprette ferske, marine og terrestriske økosystemer i Danmark? ved Niels Strange, Theis Kragh og Karen Timmermann, medlemmer af Biodiversitetsrådet </li><li>National til lokal&nbsp;planlægning og implementering&nbsp;ved&nbsp;Henrik&nbsp;Vejre,&nbsp;professor&nbsp;ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet</li></ul>

11.45 Tale ved Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S)

12.00 Debat og spørgsmål fra salen

13.00 Paneldebat I:&nbsp;Hvordan&nbsp;sikres øget&nbsp;finansiering&nbsp;og&nbsp;implementering&nbsp;af biodiversitetsindsatsen?

13.40&nbsp;Paneldebat&nbsp;II:&nbsp;Hvordan&nbsp;når&nbsp;vi&nbsp;de&nbsp;mål&nbsp;for biodiversitet,&nbsp;som Danmark&nbsp;internationalt&nbsp;har&nbsp;forpligtet sig til?&nbsp;

<ul class="wp-block-list"><li>Marianne Bigum (SF), folketingsmedlem, EU-, natur- og havmiljøordfører&nbsp;</li><li>Ole Birk Olesen (LA), folketingsmedlem, finans- og naturordfører</li><li>Rasmus Jarlov (KF), folketingsmedlem, finans- og miljøordfører</li><li>Henrik Frandsen (M), folketingsmedlem, miljø- og grøn trepartsordfører</li><li>Leila Stockmarr (EL), folketingsmedlem, naturordfører</li><li>Ida Auken (S), folketingsmedlem, grøn trepartordfører</li></ul>

14.25 Afsluttende kommentarer

<h2 class="wp-block-heading">Konferencen livestreames</h2>

Konferencen er fuldt booket! Deltag online og følg livestreamingen på dette <a href="https://getvisualtv.net/stream/?biodiversitetsraadet-3rh7xrcu4" target="_blank" rel="noreferrer noopener">link</a>. Det vil være muligt at stille spørgsmål skriftligt under konferencen.

Biodiversitetsrådets konference: Beskyttelse og genopretning af biodiversiteten frem mod 2030  

Den overordnede vurdering fra Biodiversitetsrådet er, at Danmark med de beskrevne initiativer i handlingsplanen vil få meget svært ved at leve op til de internationale mål og delmål, som er fastsat i Kunming-Montreal-aftalen – en aftale som Danmark sammen med 195 andre lande/parter tiltrådte i december 2022 i regi af FN’s Biodiversitetskonvention.&nbsp;

Handlingsplanen er desværre utilstrækkelig, da den ikke følger de guidelines, der er i Kunming-Montreal-aftalen, ikke sætter konkrete nationale mål eller forholder sig til, hvordan Danmark skal nå målene. Det efterlader således fortsat Danmark langt fra målopnåelsen.

<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/09/National_handlingsplan_for_biodiversitet-1.pdf">Læs Biodiversitetsrådets høringssvar.</a>

Høringssvar vedrørende udkast til national handlingsplan for biodiversitet

Biodiversitetsrådet har udarbejdet <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/">et dynamisk virkemiddelkatalog</a>, der løbende kan opdateres, og bidrage til hurtigt at prioritere og implementere de mest effektive biodiversitetsindsatser. Den første version af virkemiddelkataloget indeholder syv virkemidler målrettet økosystemer på land, i ferskvand og i havet, samt overgangene mellem dem.

“Virkemiddelkataloget kvalificerer og understøtter de tiltag, der med størst sandsynlighed kan vende tabet af biodiversitet i Danmarks til fremgang. Det skal ses som første skridt på vejen mod et målings- og styringsredskab i en dansk biodiversitetslov, der skal styrke indsatsen for at vende tabet af biodiversitet til fremgang i Danmark,” siger forperson for Biodiversitetsrådet, Signe Normand.&nbsp;

Behov for en biodiversitetslov&nbsp;

Biodiversitetsrådet har anbefalet, at Danmark får en biodiversitetslov, og foreslået nationale mål for biodiversiteten, samt delmål for de indsatser der er nødvendige for at nå målet, med fokus på arealbeskyttelse, genopretning og reduktion af presfaktorer.&nbsp;&nbsp;&nbsp;

Et virkemiddelkatalog for biodiversitet er nødvendig for at sikre, at de mest effektive virkemidler i forhold til at nå de fastsatte mål for biodiversiteten, igangsættes, moniteres og evalueres. Virkemiddelkataloget kan kvalificere, understøtte og prioritere de tiltag, der med størst sandsynlighed kan bidrage til at vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang.&nbsp;

“For at sikre fremdrift i den danske biodiversitetsindsats, er der behov for et virkemiddelkatalog for biodiversitet, der kan prioritere og kvalificere de virkemidler, der med størst sandsynlighed vil bidrage til at opfylde målene i en dansk biodiversitetslov til de fastlagte tidsfrister og på en omkostningseffektiv måde,” siger Signe Normand.&nbsp;

Syv virkemidler for biodiversitet&nbsp;

De nuværende udvalgte virkemidler omfatter primært arealbaserede virkemidler med fokus på beskyttelse, genopretning og reduktion af presfaktorer, hvilket afspejler behovet for at skabe mere plads til beskyttet natur af høj kvalitet for at kunne løse biodiversitetskrisen. De syv udvalgte virkemidler, der forventes at bidrage til at fremme biodiversiteten i Danmark, er:&nbsp;

<ol start="1" class="wp-block-list"><li>Etablering af naturnationalparter: Etablering af store, sammenhængende områder af høj kvalitet på land og til vands, der kan bidrage til at skabe store beskyttede og strengt beskyttede områder, med genoprettede naturlige, økologiske processer. </li></ol>

<ol start="2" class="wp-block-list"><li>Udlægning af urørt skov: Omdannelse af eksisterende skov til beskyttede og strengt beskyttede, urørte skove, der styrker den skovtilknyttede biodiversitet. </li></ol>

<ol start="3" class="wp-block-list"><li>Skovrejsning med biodiversitetsformål: Aktiv eller passiv skovrejsning der bidrager til at skabe store, sammenhængende, varierende skovlandskaber, der styrker den skovtilknyttede biodiversitet. </li></ol>

<ol start="4" class="wp-block-list"><li>Genetablering af ådale: Landskabsrestaurering og genopretning af naturlige, økologiske processer i ådale, der styrker biodiversiteten på land og i ferskvand ved at skabe mere, bedre og sammenhængende natur. </li></ol>

<ol start="5" class="wp-block-list"><li>Udtagning af lavbundsjorde: Udtagning af lavbundsjorde fra landbrugsproduktionen mindsker næringsstofudledningen til vandmiljøet og drivhusgasudledning fra dyrkede arealer, og har dermed potentiale til at styrke biodiversiteten i vand og på land, hvis det er implementeret med fokus på nærigstofreduktion, genopretning af naturlige processer, og på at skabe store sammenhænge hvor biodiversitetspotentialet er højest. </li></ol>

<ol start="6" class="wp-block-list"><li>Genetablering af stenrev: Genskabelse af stenrev, der er væsentlige levesteder for den marine biodiversitet. </li></ol>

<ol start="7" class="wp-block-list"><li>Udplantning af ålegræs: Passiv eller aktiv etablering af ålegræs kan bidrage til at styrke den marine biodiversitet, men det kræver, at næringsstofbelastningen og forstyrrelser af havbunden først reduceres tilstrækkeligt. </li></ol>

Synergieffekt med klima&nbsp;

Tabet af biodiversitet er uløseligt forbundet med klimakrisen, og de udvalgte virkemidlers samspil med andre væsentlige samfundsudfordringer bliver derfor også vurderet. Det er med til at sikre, at der opnås positive synergieffekter mellem klima, miljø og andre centrale samfundsforhold. Virkemiddelkataloget for biodiversitet er dynamisk og kan med fordel i fremtiden udbygges med yderligere kvalificering af bl.a. den samfundsøkonomiske betydning samt vurdering af mulige barrierer ved implementering af virkemidlerne.&nbsp;

“Et virkemiddelkatalog for biodiversitet kan blive et centralt værktøj til beslutningsstøtte for politiker og andre relevante beslutningstagere, da det kan bidrage til en samlet vurdering af de biodiversitets- og samfundsmæssige fordele og ulemper, der vil være ved de enkelte virkemidler,” slutter Signe Normand.&nbsp;

Kvalificeringen af virkemidlerne er baseret på Biodiversitetsrådets hidtidige analyser, særligt <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/aarsrapport-2023">Årsrapport 202</a><a href="http://årsrappor">3 (kapitel 3)</a>, med fokus på status for virkemidlernes anvendelse og biodiversitetseffekt samt deres samspil med klima.

<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog">Se hele virkemiddelkataloget for biodiversitet her.</a>

Pressekontakt:&nbsp;&nbsp;

Tina Fruelund, Biodiversitetsrådets sekretariat&nbsp; Tlf. 29219632&nbsp; Email: <a href="mailto:tf@biodiversitetsraadet.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">tf@biodiversitetsraadet.dk</a> &nbsp; &nbsp;

Biodiversitetsrådet: Syv virkemidler kan skabe mere plads til beskyttet natur i Danmark 

“Regeringen skal have ros for at prioritere biodiversitet og for fortsat at ønske at understøtte en koordineret, fagligt funderet indsats. Det er en vigtig anerkendelse af vores arbejde med at understøtte og fremme Danmarks biodiversitet baseret på den nyeste videnskabelige viden,” siger Signe Normand, der er forperson i Biodiversitetsrådet.

Biodiversiteten i Danmark står over for væsentlige udfordringer, og der forestår et stort arbejde, hvis tabet af biodiversitet skal vende, og vi skal give en mangfoldig natur videre til de kommende generationer. Derfor er det vigtigt, med et stærkt og uafhængigt Biodiversitetsråd, der kan bidrage med uvildige vurderinger og anbefalinger.&nbsp;&nbsp;