Figur 1. Finansieringsgab frem mod 2050. På baggrund af Biodiversitetsrådets estimering af finansieringsbehovet og den statslige finansiering til beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet, udgør finansieringsgabet mindst 162,6 mia. kr. frem mod 2050. Estimeringen af dette finansieringsgab er baseret på en antagelse om, at 44,8 mia. kr. af den statslige finansiering til indsatser med et beskrevet biodiversitetsformål implementeres og målrettes biodiversiteten på land samt vandmiljøet gennem de mest omkostningseffektive indsatser inden for 30 % af Danmarks landareal. Bliver de ikke det, kan kun 10,8 mia. kr. af finansieringsbehovet opfyldes af den statslige finansiering, hvorved finansieringsgabet øges til 196,6 mia. kr. frem mod 2050. Biodiversitetsrådet har estimeret, at 39,4 mia. kr. er afsat til styringsmidler med potentiel negativ effekt på biodiversiteten. Disse og andre incitamenter med et potentielt fortsat negativt pres fra ressourceforbrug, må forventes at øge finansieringsgabet yderligere. Denne potentielt negative effekt er ikke medtaget i beregningen af finansieringsbehovet.

Biodiversitetsrådets forslag til retningsgivende principper i biodiversitetslov

Biodiversitetsrådets forslag til kriterier for beskyttede og strengt beskyttede naturområder

Ministerier og love om natur og biodiversitet

Biodiversitetsrådets forslag til retlige principper i en biodiversitetslov

Biodiversitetsrådets forslag til arealmål for beskyttede og strengt beskyttede områder

Danmarks biodiversitetsindsats målrettes beskyt genopret og etabler

Grundbetingelser for biodiversitet er plads kvalitet og tid

Borgerinddragelse og lokal forankring biodiversitetslov

Håndhævelse af biodiversitetsloven ved brug af handlepligt

Marcus Kjærside Madsen

Studentermedhjælper

Asta Matilda Jessen

medium

thumbnail

Faglig medarbejder

Tina Fruelund

medium_large

Kommunikationsansvarlig

Aleksandrina Leonidova Mitseva

Grafisk designer

Frederik Have Kallesøe

large

Data Scientist

Tine Haslam Nielsen

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Genopretning og restaurering søer og vådområder</li>
<li>Systemøkologi og økologiske modeller</li>
<li>Nye metoder i naturovervågningen og moniteringsteknologi</li>
<li>Udvikling af metoder til kortlægning af næringsstof og kulstofstof belastning fra oplande</li>
<li>Stofomsætning i vand og sediment</li>
<li>Udbredelse af bundvegetation</li>
<li>Effekter af næringsstofbelastning</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Deltagelse i Biodiversa+-ekspert arbejdsgrupper</li>
<li>Deltagelse i ministerielle arbejdsgrupper</li>
<li>Medlem af arbejdsgruppe i Dansk Lystfiskeri vedr. rovfisk i brakvand</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/theis-kragh" target="_blank" rel="noopener">Syddansk Universitet</a></li>
</ul>

Theis Kragh

Rådsmedlem

Bo Normander

Forskningsfaglig rådgiver

Nina Olsen Lauridsen

Anja Dam Lisby

Frank Grønlund Hansen

Navn Navnesen 

1536x1536

2048x2048

Arbejdstitel

Biodiversitetsrådets sekretariat

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Havfriluftsliv</li>
<li>Maritim fysisk planlægning</li>
<li>Udvikling af nye frilufts- og turismeoplevelser</li>
<li>Lokalbefolkningens holdninger til turisme</li>
<li>Sociale påvirkninger fra turisme og tilpasningsstrategier</li>
<li>Bæredygtig turisme</li>
<li>Turismeindikatorer</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Formand for Turismeforskerne i Danmark (TiD)</li>
<li>Medlem af Nationalkomiteen for Danske Naturparker ved Friluftrådet</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/berit-kaae-04aa465/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://forskning.ku.dk/soeg/result/profil/?id=309992" target="_blank" rel="noopener">Københavns Universitet</a></li>
</ul>

Berit Kaae

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Miljø- og ressourceøkonomi</li>
<li>Prioriteringsanalyser</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="http://linkedin.com/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://ifro.ku.dk/english/staff/?pure=en%2Fpersons%2Fniels-strange(f70a0af8-09f6-43d9-8760-1723aff10e3f)%2Fcv.html" target="_blank" rel="noopener">Københavns Universitet</a></li>
</ul>

Niels Strange

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Miljøret</li>
<li>Klimaret</li>
<li>Energiret</li>
<li>EU-ret</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Formand for Miljø- og Fødevareklagenævnet</li>
<li>Medlem af Energiklagenævnet</li>
<li>Medlem af Energinets Interessentforum</li>
<li>Medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Miljøret</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/birgitte-egelund-olsen-9b75b343/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://pure.au.dk/portal/da/persons/birgitte-egelund-olsen(535bde86-3d0d-47e9-8ed3-b0bba3886fd6).html">Aarhus Universitet</a></li>
</ul>
&nbsp;

Birgitte Egelund Olsen

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Marinbiologi og -økologi</li>
<li>Marinteknologi</li>
<li>Marinforvaltning</li>
<li>Fiskeriforvaltning</li>
<li>Udvikling af bæredygtigt fiskeri</li>
<li>Ferskvandsøkologi</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Bestyrelsesmedlem i Dansk Center for Havforskning</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i Fiskeafgiftsfonden</li>
<li>Redaktør for det videnskabelige tidsskrift Fisheries Research (Elsevier)</li>
<li>Medlem af det videnskabelige panel for Aalborg Zoo Naturbevarelsesfond</li>
<li>Deltagelse i adskillige EU-ekspert arbejdsgrupper</li>
<li>Deltagelse i adskillige ekspertarbejdsgrupper under Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)</li>
</ul>
Links
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Madsen" target="_blank" rel="noopener">Wikipedia</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://vbn.aau.dk/da/persons/111337" target="_blank" rel="noopener">Aalborg Universitet</a></li>
</ul>

Niels Madsen

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Stofomsætning i vand og sediment</li>
<li>Udbredelse af bundvegetation</li>
<li>Effekter af næringsstofbelastning</li>
<li>Virkemidler til forbedring af havmiljøet</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af European Marine Board on Coastal Resilience</li>
<li>Medlem af advisory board for Danmarks Naturfredningsforenings Velux-Hav projekt</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i DM BIO</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://orbit.dtu.dk/en/persons/karen-timmermann" target="_blank" rel="noopener">DTU</a></li>
</ul>

Karen Timmermann

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Biodiversitet og økosystemer</li>
<li>Dansk og global natur via makroøkologiske og felt-baserede studier</li>
<li>Samspil mellem mennesker og natur via klimaændringer, globalisering og arealanvendelse</li>
<li>Naturforvaltning og genforvildning</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af &#8220;Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab&#8221;</li>
<li>Urørt skov forskerfølgegruppe, Naturstyrelsen, Miljøministeriet</li>
<li>Den nationale videnskabelige arbejdsgruppe vedr. naturnationalparkerne, Naturstyrelsen, Miljøministeriet</li>
<li>Medlem af Rådgivende Udvalg for Rewilding Mols, Naturhistorisk Museum Aarhus</li>
<li>International Research Center of Big Data for Sustainable Development Goals (CBAS), Beijing, International Advisory Board</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i 15. Juni Fonden</li>
<li>Det Grønne Råd, Aarhus Kommune</li>
<li>Medlem af Rewilding Europe, supervisory board</li>
<li>Rådsformand for Maasai Mara Science &amp; Development Initiative (MMSDI)</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/svenning/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://pure.au.dk/portal/en/persons/svenning%40bio.au.dk" target="_blank" rel="noopener">Aarhus Universitet</a></li>
</ul>

Jens-Christian Svenning

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Biodiversitet og makroøkologi</li>
<li>Økologiske modeller og forudsigelser</li>
<li>Prioritetsanalyser for biodiversitetsindsatser</li>
<li>Omkostningseffektivitets analyser for biodiversitetsindsatser</li>
<li>Naturressourceforvaltning</li>
<li>Miljøøkonomi</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af &#8220;Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab&#8221;</li>
<li>Næstformand, WWF Danmark’s bestyrelse</li>
<li>Medlem af The International Ornithological Committee</li>
<li>Den nationale videnskabelige arbejdsgruppe vedr. naturnationalparkerne, Naturstyrelsen, Miljøministeriet</li>
<li>Professor Chair in Macroecology, Imperial College London</li>
<li>Adjunct Professor, Peking University</li>
<li>Bingzhi Forum Professorship, Institute of Zoology, The Chinese Academy of Sciences</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/carsten-rahbek-9971308" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://forskning.ku.dk/soeg/result/?pure=da/persons/13217" target="_blank" rel="noopener">Københavns Universitet</a></li>
</ul>

Carsten Rahbek

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Biodiversitets-dynamikker</li>
<li>Naturbeskyttelse og -genopretning</li>
<li>Vegetationsøkologi</li>
<li>Klimaforandringer</li>
<li>Økologiske modeller og forudsigelser</li>
<li>Nye metoder i naturovervågningen</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af &#8220;Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab&#8221;</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i Klimaskovfonden</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i WWF Danmarks bestyrelse</li>
<li>Medlem af Rådgivende Udvalg for Rewilding Mols, Naturhistorisk Museum Aarhus</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/signenormand/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://pure.au.dk/portal/da/persons/signe.normand%40bio.au.dk" target="_blank" rel="noopener">Aarhus Universitet</a></li>
</ul>

Signe Normand

Forperson

acf/members

core/heading

<h2 class="wp-block-heading" id="kontakt-sekretariatet">Kontakt sekretariatet</h2>

core/paragraph

<a href="mailto:iat@biodiversitetsraadet.dk">mail@biodiversitetsraadet.dk</a>

<h2 class="wp-block-heading">Ledige stillinger</h2>

<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/aktuelt/biodiversitetsraadet-soeger-en-biodiversitetsfaglig-koordinator-og-redaktoer-til-sekretariatet">Biodiversitetsfaglig koordinator og redaktør til sekretariatet</a>

Bag om Rådet

Sekretariat

European biodiversity policies call for protecting 30% of land and sea, hereof one-third (10%) as strictly protected by 2030, requiring countries to demonstrate genuine progress toward this 30/10 target. However, without rigorous assessment of protection effectiveness, reported figures risk substantially overestimating progress and undermining the overall aim of halting and reversing biodiversity loss.

The framework presented in the newly published&nbsp;<a href="https://xn--pbmp,%20dbc%20and%20sn%20were%20supported%20by%20sustainscapes%20%20center%20for%20sustainable%20landscapes%20under%20global%20change%20funded%20by%20the%20novo%20nordisk%20foundation%20(grant%20nnf20oc0059595)-2k60l.%20ahp%20and%20cr%20were%20supported%20by%20the%20center%20for%20macroecology,%20evolution%20and%20climate%20and%20a%20research%20grant%20from%20the%20villum%20foundation%20(grant%20no.%2025925).%20jcs%20was%20supported%20by%20center%20for%20ecological%20dynamics%20in%20a%20novel%20biosphere%20(econovo)%20funded%20by%20danish%20national%20research%20foundation%20(grant%20dnrf173)./">article</a>&nbsp;outlines a three-step process on how to identify areas that genuinely contribute to the EU 30/10 target: (1) identify areas with existing protection schemes that could potentially contribute to the 30/10 target; (2) exclude areas that compromise biodiversity, and (3) apply criteria for protected and strictly protected areas derived from the European Commission's guidelines to assess which areas meets the criteria using an ecosystem approach, see figure 1.

Applying the science-based operational framework to Denmark using a geospatial analysis revealed that only 2% of land and 2% of sea genuinely contribute towards the 30% target, while the Danish authorities have reported contributions more than 7 to 15 times larger for land and sea, respectively.&nbsp;

<h2 class="wp-block-heading">The framework could strengthen conservation across the EU</h2>

The framework is applicable to other EU Member States and enables them to evaluate whether protected areas meet basic criteria for protection effectiveness.&nbsp;

“Researchers have pointed to the need for ensuring not only protected area quantity, but quality in area-based targets for years. The framework from Denmark here makes a proposal on which reported protected areas might count towards an implementation of the 30x30 biodiversity target. It is extremely timely as it helps to initiate a discussion on what effective conservation for biodiversity recovery would mean at national and pan-European level,”&nbsp;says Martin Jung, senior research scholar and conservation scientist at Institute for Applied Systems Analysis (IIASA).&nbsp;

The framework operationalises the European Commission’s guidelines for protected and strictly protected areas by deriving specific criteria and implementing a clear, transparent, and stepwise recipe using an ecosystem approach. This ensures that protection covers entire ecosystems rather than isolated species and habitat subsets, and it clarifies that Natura 2000 areas should not automatically be counted toward the 30% target. In Denmark more than one-third of Danish Natura 2000 areas includes land uses that compromise biodiversity.

“What I find particularly compelling about this framework is its insistence that areas only contribute to the 30% target if they protect the ecosystem as a whole. In particular, the study provides a strong case for why Natura 2000 areas should not be counted towards the 30x30 target by default, as indicated by the EU Commission’s guidelines for protected and strictly protected areas,”&nbsp;says Vigdis Vandvik professor of ecology at University of Bergen and Centre Director at Centre for Sustainable Area Management.&nbsp;

By offering an operational and science-based way to assess real protection, the framework helps ensure that reported conservation progress aligns with science-based knowledge on biodiversity outcomes. Its EU-wide applicability makes it an important tool for guiding countries toward genuinely meeting the 30 % target for protected areas.&nbsp;

&gt;&gt;&nbsp;<a href="https://all%20authors%20were%20supported%20by%20the%20danish%20biodiversity%20council.xn--%20pbmp%20and%20dbc%20were%20supported%20by%20sustainscapes%20%20center%20for%20sustainable%20landscapes%20under%20global%20change%20funded%20by%20the%20novo%20nordisk%20foundation%20(grant%20nnf20oc0059595)-5r68k./">Read the full scientific article here</a>

core/image

<h4 class="wp-block-heading">Citation and background</h4>

The&nbsp;stepwise&nbsp;and&nbsp;operational&nbsp;framework&nbsp;was&nbsp;developed&nbsp;by&nbsp;<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">The Danish Biodiversity Council</a>&nbsp;together with three researchers associated to the Biodiversity Council’s secretariat. &nbsp;

The authors of the peer-reviewed article are: Pedersen P.B.M, Petersen A.H., Corcoran D., Madsen N., Svenning J.C., Timmermann K., Kaae B.C., Kragh T., Olsen B.E., Strange N., Normand S., Rahbek C. Publication:&nbsp;<a href="https://www.cell.com/one-earth/fulltext/S2590-3322(26)00021-7">“Identifying Conservation Gaps: A Framework for Evaluating National Contributions to the 30x30 Target”</a>

The peer-reviewed scientific article introduces an operational framework based on the approach and analyses in the following reports by the Danish Biodiversity Council:&nbsp;&nbsp;

<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/aarsrapport-2022">Biodiversitetsrådet (2022).</a><a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/aarsrapport-2022">Fra tab til fremgang – beskyttet natur i Danmark i et internationalt perspektiv.&nbsp;</a>&nbsp;

<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/aarsrapport-2023">Biodiversitetsrådet (2023).</a><a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/aarsrapport-2023">Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet.&nbsp;</a>

<h4 class="wp-block-heading">Press contact: </h4>

Head of Communications&nbsp;Tina Fruelund, the Secretariat of the Biodiversity Council, tel. +45 29 21 96 32&nbsp;

Chair of the Biodiversity Council,&nbsp;Signe Normand,&nbsp;Professor,&nbsp;tel. +45 93 52 28 77&nbsp;

Lead author,&nbsp;Pil Birkefeldt Møller Pedersen,&nbsp;Assistant Professor tel. +45&nbsp;28 58&nbsp;13 85&nbsp;

Framework for assessing national contributions towards the 30% protection target has been internationally peer-reviewed

Med definitionerne på plads skaber vi et vigtigt udgangspunkt for at planlægge, prioritere og handle i fællesskab. Og det bliver særligt vigtig nu, hvor Folketingets partier er påbegyndt arbejdet med at forhandle en biodiversitetslov.

En kommende biodiversitetslov skal fastlægge rammerne for, hvordan vi sikrer mere og bedre natur i Danmark Biodiversitetsrådets arbejde med definitioner bidrager til dette fundament: et fælles udgangspunkt, der først og fremmest er vigtig for biodiversiteten, men som også kan styrke grundlaget for loven.

I en ny video forklarer Biodiversitetsrådets forperson, Signe Normand, hvorfor klare definitioner er nødvendige. Hun peger blandt andet på, at definitionerne giver et fælles udgangspunkt og styrker det faglige grundlag for politiske beslutninger.

Se videoen her: <a href="https://lnkd.in/eKhM_R9C">https://lnkd.in/eKhM_R9C</a>

<h2 class="wp-block-heading">Biodiversitetsrådets forslag til definitioner</h2>

Biodiversitetsrådet har udarbejdet forslag til definitioner for beskyttet og strengt beskyttede naturområder. Definitionerne skal understøtte arbejdet med at etablere store sammenhængende naturområder og styrke indsatsen mod biodiversitetstabet.

Biodiversitetsrådet forslag til definitioner:

core/list

<ul class="wp-block-list"><li>Beskyttede områder&nbsp;er områder, hvor den realiserede eller fremtidige potentielle samlede biodiversitet er sikret gennem langvarig retlig beskyttelse og effektiv forvaltning, som er fastlagt på baggrund af mål og foranstaltninger samt tilstrækkelig monitering.</li><li>Strengt beskyttede områder&nbsp;er beskyttede områder med en særlig høj biodiversitetsværdi, økologisk integritet eller potentiale herfor, og som er tilstrækkeligt store til, at naturlige økologiske processer kan forløbe grundlæggende uforstyrret af menneskelige presfaktorer, hvilket sikres gennem en retlig beskyttelse og effektiv forvaltning.</li></ul>

<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/biodiversitetslov">Se alle biodiversitetsrådets anbefalinger til en dansk biodiversitetslov</a>

Video: Biodiversitetsrådet forklarer, hvorfor der er brug for definitioner af beskyttet natur

Biodiversitetsrådet søger en biodiversitetsfaglig koordinator og redaktør til sekretariatet i Aarhus. Stillingen kræver en stærk faglig profil inden for biodiversitet, der har et indgående kendskab til de danske økosystemer, økologiske sammenhænge og naturforvaltning. Du har en del års erfaring, måske fra en lignende stilling, har redaktionelle kompetencer og er god til at formidle komplekst stof på en forståelig måde.&nbsp;

<h3 class="wp-block-heading"> Forventet startdato og varighed</h3>

Stillingen er nyoprettet, og der er tale om en fuldtidsstilling med start den 1. maj 2026 eller hurtigst muligt herefter. Stillingen er tidsbegrænset til den 31. juli 2028 med mulighed for forlængelse, hvis rådet tilføres yderligere midler.

<h3 class="wp-block-heading"> Jobbeskrivelse</h3>

Ønsker du at bringe din faglighed i spil og understøtte Biodiversitetsrådet&nbsp;i at levere&nbsp;analyser, vidensgrundlag og faglige processer, som kan bidrage til at vende udviklingen for biodiversiteten i Danmark?&nbsp;

Som biodiversitetsfaglig koordinator&nbsp;og redaktør&nbsp;bliver du en central del af Biodiversitetsrådets arbejde med at udvikle&nbsp;og formidle&nbsp;faglige analyser, baggrundsnotater og rapporter, der udfolder Biodiversitetsrådets arbejde.

Du får ansvar for at drive og koordinere faglige processer og sikre høj kvalitet&nbsp;i formidlingen&nbsp;af&nbsp;rådets arbejde. Du får samtidig mulighed for at arbejde tæt sammen med faglige eksperter og bidrager sammen med resten af sekretariatet direkte til det faglige fundament for Biodiversitetsrådets anbefalinger og rapporter.&nbsp;&nbsp; Du&nbsp;er skarp til hurtigt&nbsp;og effektivt at&nbsp;screene og sammenfatte relevant faglitteratur om et emne&nbsp;samt formidle kvantitative og statistiske analyser. Du er ligeledes god til at kommunikere videnskabelige resultater og budskaber kort og præcist – både skriftligt og mundtligt.&nbsp;

<h3 class="wp-block-heading"> Dine opgaver:&nbsp;&nbsp;</h3>

<ul class="wp-block-list"><li>Du får ansvar for at drive arbejdet med igangsatte analyser og være tovholder&nbsp;og redaktør&nbsp;på rådets udgivelser.&nbsp;&nbsp;</li><li>Du er hovedredaktør på udvalgte&nbsp;udgivelser.&nbsp;</li><li>Du er med til at sikre en løbende dialog&nbsp;om&nbsp;analysernes udformning med forpersonen og de involverede rådsmedlemmer.&nbsp;&nbsp;&nbsp;</li><li>Du bidrager til koordinering af faglige arbejdsprocesser mellem rådets arbejdsgrupper, sekretariatet, aktuelle fokusområder, samt eksterne eksperter.&nbsp;&nbsp;</li></ul>

<h3 class="wp-block-heading"> Din profil</h3>

<ul class="wp-block-list"><li>har en relevant akademisk baggrund (fx biolog) på mindst kandidatniveau&nbsp;og 3-5 års erfaring inden for forskning, forskningsformidling, økologisk teori og analyse.&nbsp;</li><li>har indgående kendskab til dansk natur og biodiversitet, naturforvaltning og naturlige økologiske processer inden for et eller flere danske økosystemer.&nbsp;&nbsp;</li><li>har dokumenteret erfaring som redaktør af faglige analyser, rapporter og andre&nbsp;vidensbaserede&nbsp;udgivelser, herunder kvalitetssikring, strukturering og formidling af komplekst fagligt indhold.&nbsp;</li><li>har gode samarbejdsevner, er imødekommende og har lysten til at gøre en forskel for biodiversiteten i Danmark ved at understøtte Biodiversitetsrådets arbejde.&nbsp;</li><li>arbejder struktureret og organiseret, tænker analytisk og kan både syntetisere komplekse problemstilling og omsætte dem til konkrete løsninger.&nbsp;</li><li>er&nbsp;samarbejdsorienteret,&nbsp;imødekommende og motiveret for at gøre en forskel for biodiversiteten i Danmark.&nbsp;</li><li>trives&nbsp;i en dynamisk og omskiftelig hverdag hvor der i perioder er stort arbejdspres.&nbsp;&nbsp;&nbsp;</li><li>kan bevare&nbsp;overblikket&nbsp;og&nbsp;samtidig&nbsp;dykke ned i&nbsp;detaljer, når det er nødvendigt.&nbsp;</li><li>kan håndtere fortrolig information og arbejde uafhængigt af personlige interesser.&nbsp;</li><li>behersker dansk på højt niveau – både i skrift og tale&nbsp;</li></ul>

<h3 class="wp-block-heading"> Om Biodiversitetsrådet</h3>

Biodiversitetsrådet er et uafhængigt forskningsbaseret ekspertorgan, der har som opgave at rådgive regeringen og folketinget om indsatser, der kan vende tabet af biodiversitet til fremgang. Rådet beskæftiger sig med en række problemstillinger indenfor natur og biodiversitet – både i vand og på land, herunder samspillet med lovgivning, økonomi og adfærd. Rådet består af ni forskere med ekspertise inden for natur- og biodiversitetsområdet i Danmark. Læs mere på&nbsp;<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/">https://www.biodiversitetsraadet.dk</a>&nbsp;

Biodiversitetsrådets sekretariat sekretariatsbetjener Biodiversitetsrådet og er en selvstændig forvaltningsenhed der administrativt huses på Aarhus Universitet, men agerer uafhængigt af institutionelle interesser.

<h3 class="wp-block-heading"> Hvad vi tilbyder</h3>

<ul class="wp-block-list"><li>En spændende arbejdsplads, hvor du har mulighed for at bidrage til en positiv udvikling for biodiversiteten i Danmark.&nbsp;</li><li>Et udfordrende job der understøtter et råd med store ambitioner.&nbsp;</li><li>Fleksible arbejdsforhold med respekt for balancen mellem arbejds- og familieliv/fritid.&nbsp;</li><li>Mulighed for at præge egne opgaver og løsninger i den retning, hvor du kan skabe størst succes for Biodiversitetsrådets arbejde og Biodiversitetsrådets sekretariatet.&nbsp;</li></ul>

Vi ønsker at vores kommende medarbejdere har lyst til at bidrage til at skabe et inspirerende og fagligt stærkt team der understøtter Biodiversitetsrådets arbejde optimalt.&nbsp; &nbsp;

<h3 class="wp-block-heading"> Arbejdssted og ansættelsesområde</h3>

Arbejdsstedet er Biodiversitetsrådets Sekretariat, Universitetsbyen 81, 8000 Aarhus C.&nbsp;Placeringen er på Aarhus Universitet.&nbsp;&nbsp;

<h3 class="wp-block-heading"> Kontaktinformation</h3>

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til faglig medarbejder, Anja Dam Lisby tlf. 93 84 22 70, e-mail <a href="mailto:forperson@biodiversitetsraadet.dk">adl@biodiversitetsraadet.dk</a>.

<h3 class="wp-block-heading"> Deadline</h3>

Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 13. februar. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i starten af marts.

<h3 class="wp-block-heading"> Formalia</h3>

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og&nbsp;akademikere i&nbsp;staten eller anden relevant overenskomst.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

<a href="https://www.au.dk/om/stillinger/job/biodiversitetsraadet-soeger-en-biodiversitetsfaglig-koordinator-og-redaktoer-til-sekretariatet">Ansøgningen sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem</a>

Biodiversitetsrådet søger en biodiversitetsfaglig koordinator og redaktør til sekretariatet

Biodiversitetsrådet afholdt konferencen Veje mod beskyttelse og genopretning af danmarks Biodiversitet onsdag den 19. november med Marianne Bigum, natur- og miljøordførerer i SF, som vært. Oplægsholdere, paneldebatdeltagere og gæster bidrog til en dag fyldt med debat, viden og engagement om biodiversitet og indsatsen i Danmark.

Konferencen satte fokus på centrale temaer som en kommende dansk biodiversitetslov og Den Grønne Treparts rolle i at styrke biodiversiteten.

I Biodiversitetsrådets seneste rapport vurderes det, at der er et betydeligt finansieringsgab i indsatsen for beskyttelse og genopretning af naturen, og at der er behov for en ekstra indsats, hvis tabet af biodiversitet skal vendes til fremgang. En kommende biodiversitetslov kan ifølge rådet skabe den overordnede ramme for denne indsats.

<h2 class="wp-block-heading">Anbefalinger til at styrke biodiversitet i Den Grønne Trepart</h2>

Biodiversitetsrådet vurderer, at Den Grønne Trepart er vigtig for biodiversiteten i havet. Men med den nuværende finansiering og implementering kan den kun skabe lidt mere beskyttet natur på land og mangler finansiering til at forbedre naturkvaliteten. Rådets anbefalinger til politikerne er derfor:

<ul class="wp-block-list"><li>Samtænk og målret udtag for kvælstofreduktion med biodiversiteten på land dér, hvor det er muligt.</li><li>Transformér de økonomiske incitamenter, så det er muligt at prioritere udtag af jord i sammenhængende naturområder.</li><li>Øg incitamenter, der fremmer beskyttelse og genopretning af biodiversiteten.</li><li>Målret midler fra kommuner (11,4 %) og private fonde (10,4 %) til beskyttelse og genopretning af store naturområder</li></ul>

<h2 class="wp-block-heading">Optagelser og præsentationer</h2>

Optagelser og præsentationer fra konferencen er tilgængelige nedenfor:

<h2 class="wp-block-heading">Velkomst</h2>

Video: <a href="https://youtu.be/DFrIzOhUSwI?si=wN7FMXcvTdy2WQFv">Introduktion ved modeator Tine Gøtzsche</a>

Video: <a href="https://youtu.be/HzC6bzn0Fcc?si=JIY-D4Cxr3foLLLt">Velkomst ved Marianne Bigum (SF), vært for konferencen</a>

<h2 class="wp-block-heading">SESSION I - Hvorfor skal Danmark have en biodiversitetslov? </h2>

Birgitte Egelund Olsen og Signe Normand: Hvorfor skal Danmark have en Biodiversitetslov?

<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2025/11/Birgitte_Egelund_Olsen_Signe_Normand.pdf">Præsentation</a>

<a href="https://www.youtube.com/watch?v=O97tjt65_0w">Video, Birgitte Egelund Olsen</a>

<a href="https://youtu.be/dAfJY_7AipM?si=FY-i0BtkBP7qDxiP">Video, Signe Normand</a>

<a href="https://youtu.be/CPI4KREw4Zk?si=vH_RpBMAcXpcypmj">Birgitte Egelund Olsen og Signe Normand besvarer spørgsmål om biodiversitetslov</a>

Helle Tegner Anker: Natur og biodiversitet i en fremtidig dansk lovgivning

<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2025/11/Helle_Tegner_Anker.pdf">Præsentation</a>

<a href="https://youtu.be/319-0mNNbPc?si=skuIKU84Fu-d_lE8">Video</a>

Paneldebat I: Hvorfor skal Danmark have en biodiversitetslov?

<a href="https://youtu.be/oQIAuUr1S6k?si=Uk6tDNOH6XHKq7zT">Video</a>

<h2 class="wp-block-heading">SESSION II – Hvordan får vi mest (biodiversitet) ud af Den Grønne Trepart?  </h2>

Signe Normand: Hvordan bidrager Den Grønne Trepart til mere biodiversitet i havet og på land?

<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2025/11/Signe_Norman.pdf">Præsentation</a>

<a href="https://youtu.be/dnRDq-f13YA?si=qlnp-z6l2LqFhpo5">Video</a>

Katarina Elofsson: Økonomiske virkemidler der kan støtte målene om biodiversitet, kvælstof og klima

<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2025/11/Katarina_Elofsson.pdf">Præsentation</a>

<a href="https://youtu.be/tBACkqWPckQ?si=XmbQSCjr1XKwKgQh">Video</a>

Anders Blok: Lokal forankring og inddragelse af borgerne i Den Grønne Trepart

<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2025/11/Anders_Blok.pdf">Præsentation</a>

<a href="https://youtu.be/U-h9Fc-lukY?si=etV2OGJv4nl-9jd7">Video</a>

Hvordan bliver biodiversitet en del af de lokale grønne treparter? - samtale mellem aktører fra de lokale treparter

<a href="https://youtu.be/5xOORFyfsBY?si=kc_-_hVjtcQdjnuZ">Video</a>

Paneldebat II: Hvordan får biodiversiteten plads i Den Grønne Trepart?

<a href="https://youtu.be/i-lL5AGGL6Q?si=iS-M6ylDWQ_3HaXD">Video</a>

<h2 class="wp-block-heading">Afslutning</h2>

Afslutning på konferencen ved Signe Normand

<a href="https://youtu.be/Zx9Uq1kQ_1A?si=3_Is0J4x3AUCpsir">Video</a>

<a href="https://www.youtube.com/@Biodiversitetsraadet/playlists">Se alle optagelserne på youtube</a>

Konference om veje til beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet – præsentationer og optagelser

Biodiversitetsrådet bemærker, at formålsbestemmelsen i den nuværende bekendtgørelse: "Formålet med klima-lavbundsprojekter er at opnå en reduktion af udledningen afmed klima-lavbundsprojekter er at opnå en reduktion af udledningen af CO₂ og samtidig understøtte andre hensyn, særligt vedr. natur, miljø og klimatilpasning” ikke er en del af den nye bekendtgørelse.

Rådet anerkender i høringssvaret rationalet i dette ved udtag af jorde for kvælstof- og fosforreduktion, men vurderer, at en formålsbestemmelse der fordrer samspil med natur og biodiversitet i forbindelse med udtag af kulstofrige jorde, fortsat kan være relevant.&nbsp;Det gælder særligt som led i at skabe store sammenhængende naturområder.&nbsp;

<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2025/11/Hoeringssvar-bekendtgoerelse-om-klima-og-lavbundsprojekter.pdf">Læs Biodiversitetsrådets høringssvar</a>

Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om Naturstyrelsens udtagning af arealer til etablering af klima-lavbund-, kvælstofvådområde- og fosforprojekter 

Biodiversitetsrådets konference stiller skarpt på, hvorfor Danmark har brug for en biodiversitetslov samt på, hvordan biodiversitet kan få en central rolle i implementeringen af Den Grønne Trepart. Følg med online via livestream her: <a href="https://vimeo.com/event/5512575">https://vimeo.com/event/5512575</a>.

Konferencen er delt op i to sessioner. Første session stiller skarpt på, hvorfor Danmark skal have en biodiversitetslov, der kan sikre, at biodiversiteten reelt beskyttes. Biodiversitetsrådet præsenterer sine anbefalinger til en kommende biodiversitetslov efterfulgt af en paneldebat med medlemmer fra Biodiversitetsrådets Dialogforum.&nbsp;

Anden session fokuserer på, hvordan vi får (mere) biodiversitet ud af Den Grønne Trepart. Der sættes fokus på, hvordan treparten kan bidrage til mere biodiversitet, hvilke økonomiske virkemidler, som kan støtte målene og hvilken rolle lokal forankring har for biodiversiteten -særligt i de lokale grønne treparter. &nbsp;

Afsluttende følger en paneldebat med folketingspolitikere om, hvordan Biodiversiteten får plads i Den Grønne Trepart.&nbsp;

<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/aktuelt/biodiversitetsraadets-konference-veje-mod-beskyttelse-og-genopretning-af-danmarks-biodiversitet" target="_blank" rel="noreferrer noopener">&gt;&gt; Se det fulde program til konferencen her</a>

core/buttons

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://vimeo.com/event/5512575">Se livestream fra konferencen</a></div></div>

Livestream fra Biodiversitetsrådets konference

Biodiversitetsrådets konference sætter fokus på vejene til at styrke beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet. Konferencen stiller skarpt på, hvorfor Danmark har brug for en biodiversitetslov samt på, hvordan biodiversitet kan få en central rolle i implementeringen af Den Grønne Trepart.

<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/aktuelt/biodiversitetsraadets-konference-veje-mod-beskyttelse-og-genopretning-af-danmarks-biodiversitet" target="_blank" rel="noreferrer noopener">>> Se det fulde program til konferencen her</a>

Konferencen er fuldt booket, men journalister kan kontakte kommunikationsansvarlig Tina Fruelund på&nbsp;<a href="mailto:tf@biodiversitetsraadet.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">tf@biodiversitetsraadet.dk</a>&nbsp;for adgang.&nbsp;

Det er også muligt at deltage online via livestream her:&nbsp;<a href="https://vimeo.com/event/5512575">https://vimeo.com/event/5512575</a>.&nbsp;

Veje mod beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet

Biodiversiteten er under pres, og trods årtiers indsatser er tabet af biodiversitet i Danmark ikke stoppet. Biodiversitetsrådet konkluderer i rapporten <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/mere-og-bedre-finansiering">Mere og bedre finansiering – estimering af finansieringsgabet i Danmarks biodiversitetsindsats</a>, at der frem mod 2050 mangler mindst 6,5 mia. kr. om året til beskyttelse og genopretning af biodiversiteten – svarende til 162 mia. kr. i alt.&nbsp;

Rapporten estimerer, at der er behov for mindst 207 mia. kr. frem mod 2050 for at skabe det minimale – men ikke nødvendigvis tilstrækkelige – grundlag for at vende tabet af biodiversitet til fremgang.&nbsp;&nbsp;&nbsp;

Statens finansiering på 45 mia. kr. til indsatser med biodiversitetsformål kan kun delvist dække behovet, og størstedelen bidrager i dag ikke til at beskytte og genoprette biodiversiteten. Biodiversitetsrådet estimerer, at op mod 34 mia. kr. går til ordninger, der har en usikker biodiversitetseffekt, men at de potentielt kan bidrage, hvis de målrettes og implementeres med fokus på biodiversitet. Uden målretning og revision af midlerne vil kun 11 mia. kr. have positiv biodiversitetseffekt. &nbsp;

Der er derfor et stort behov for økonomiske styringsmidler, der fremmer naturbeskyttelse og -genopretning, mens incitamenter, der foringer og ødelægger biodiversitetens grundbetingelser, bør revideres og minimeres. Det kræver en omlægning og differentiering af de nuværende tilskudsordninger, så de understøtter en transformativ forandring.&nbsp;

Mange nuværende incitamenter har en potentiel skadelig effekt på biodiversiteten. Biodiversitetsrådet vurderer, at der årligt afsættes 4,9 mia. kr. til statslige økonomiske styringsmidler målrettet landbrug, som anvendes til aktiviteter, der potentielt skader biodiversiteten.

“Der mangler mange penge til beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet. Uden flere midler, der samtidig er mere målrettede, vil tabet af biodiversitet fortsætte. Mange støtteordninger har ingen eller meget usikker biodiversitetseffekt – og nogle skader ligefrem biodiversiteten. Det er derfor nødvendigt at revidere ordningerne, så beskyttelse og genopretning af biodiversiteten styrkes,” siger Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet. &nbsp;

<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/mere-og-bedre-finansiering">&gt;&gt; Download rapporten her</a>

<h2 class="wp-block-heading">Størst finansieringsgab på land – men havet halter også&nbsp;</h2>

Finansieringsgabet er størst på land og i ferskvand, hvor der mangler midler til at beskytte store sammenhængende naturområder, genoprette søer og vandløb samt genskabe naturlige græsnings- og vandstandsdynamikker. Men også havmiljøet kræver yderligere finansiering til bl.a. kvælstofreduktion, ophør af fiskeri med bundslæbende fiskeredskaber i beskyttede områder samt genetablering af stenrev. &nbsp;

Den Grønne Trepart er vigtig for biodiversiteten i havet, men med den nuværende finansiering og implementering gør aftalen kun en meget lille forskel for biodiversiteten på land. Biodiversitetsrådet vurderer, at aftalen kun skaber lidt mere beskyttet natur på land – og kun hvis omlægningen har fokus på biodiversitet. Der er afsat midler til nye naturnationalparker i aftalen, men generelt ikke nok til genopretning og forbedring af naturkvaliteten i eksisterende og nye naturområder.&nbsp;&nbsp;&nbsp;

For at trepartsaftalen skal kunne gøre en reel forskel for biodiversiteten på land, anbefaler Biodiversitetsrådet, at midlerne øges og så vidt muligt målrettes etablering af store sammenhængende beskyttede naturområder. Desuden skal der mere fokus på genopretningsindsatser, der direkte styrker biodiversiteten.&nbsp;

<figure class="wp-block-image size-large"><img src="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2025/11/Asset-1-1024x496.jpg" alt="Figur 1. Finansieringsgab frem mod 2050. På baggrund af Biodiversitetsrådets estimering af finansieringsbehovet og
den statslige finansiering til beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet, udgør finansieringsgabet mindst
162,6 mia. kr. frem mod 2050. Estimeringen af dette finansieringsgab er baseret på en antagelse om, at 44,8 mia. kr. af
den statslige finansiering til indsatser med et beskrevet biodiversitetsformål implementeres og målrettes biodiversiteten
på land samt vandmiljøet gennem de mest omkostningseffektive indsatser inden for 30 % af Danmarks landareal. Bliver
de ikke det, kan kun 10,8 mia. kr. af finansieringsbehovet opfyldes af den statslige finansiering, hvorved finansieringsgabet
øges til 196,6 mia. kr. frem mod 2050. Biodiversitetsrådet har estimeret, at 39,4 mia. kr. er afsat til styringsmidler
med potentiel negativ effekt på biodiversiteten. Disse og andre incitamenter med et potentielt fortsat negativt pres fra
ressourceforbrug, må forventes at øge finansieringsgabet yderligere. Denne potentielt negative effekt er ikke medtaget i
beregningen af finansieringsbehovet." class="wp-image-7582"/><figcaption class="wp-element-caption">På baggrund af Biodiversitetsrådets estimering af finansieringsbehovet og
den statslige finansiering til beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet, udgør finansieringsgabet mindst
162,6 mia. kr. frem mod 2050. Estimeringen af dette finansieringsgab er baseret på en antagelse om, at 44,8 mia. kr. af
den statslige finansiering til indsatser med et beskrevet biodiversitetsformål implementeres og målrettes biodiversiteten
på land samt vandmiljøet gennem de mest omkostningseffektive indsatser inden for 30 % af Danmarks landareal.</figcaption></figure>

<h2 class="wp-block-heading">Behov for en biodiversitetslov, der reelt beskytter biodiversiteten&nbsp;</h2>

Beskyttelse og genopretning af biodiversiteten er ikke kun en omkostning – indsatserne rummer også betydelige miljømæssige og samfundsøkonomiske gevinster. Men det kræver handling og en målrettet helhedsorienteret indsats, så tabet af biodiversitet hurtigere kan vendes til fremgang, og Danmark kan opfylde sine EU- og FN-forpligtelser, herunder målet om 30 % beskyttet natur inden 2030.&nbsp;