Konference: Beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet
Tirsdag d. 15. december inviterer Biodiversitetsrådet til konference i Fællessalen på Christiansborg. Vi tager en status på beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet.
På dette års konference sætter Biodiversitetsrådet igen fokus på beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet. Med EU’s Biodiversitetsstrategi blev det besluttet, at 30 % af naturen i EU skal være beskyttet og 10 % af naturen skal være strengt beskyttet inden 2030. EU’s nye naturgenopretningsforordning stiller desuden krav til, at medlemslandene genopretter vigtig natur inden 2030.
Biodiversitetsrådet stiller med konferencen skarpt på, hvordan Danmark kan leve op til de målsætninger, vi har forpligtet os til og tager en status på, hvordan det ser ud med beskyttelse og genopretning af biodiversiteten i Danmark i forhold til de internationale mål.
Vi får besøg af internationale eksperter, der præsenterer aktuel viden om biodiversitet i Europa som perspektivering til den danske indsats. Som afslutning på konferencen vil et panel bestående af en række af Folketingets ordførere inden for natur og miljø diskutere, hvordan Danmark kan bidrage til at opfylde de internationale mål for biodiversitet.
Konferencen afholdes i Fællessalen på Christiansborg tirsdag d. 15. december 2026, kl. 10:00-15:00. Journalist Tine Gøtzsche vil lede publikum igennem dagens faglige indlæg og politiske debat og Anna Munck Laybourn dokumenterer konferencens pointer i et grafisk resumé. Undervejs vil det være muligt for publikum at stille spørgsmål.
Konferencen er målrettet politikere, forskere, interesseorganisationer, medier samt andre aktører og beslutningstagere inden for biodiversitet, natur og miljø i både den offentlige og private sektor.
Tilmelding
Det er også muligt at deltage online via livestreaming. Der kan stilles spørgsmål skriftligt under konferencen.
Program
Vært: Ole Birk Olesen, medlem af Folketinget (LA)
Ordstyrer: Tine Gøtzsche, journalist
Grafisk resumé: Anna Munck Laybourn
09:30-10:00 Tjek-ind og kaffe
10:00 Introduktion ved Tine Gøtzsche og Anna Munck Laybourn
10:10 Velkomst
10:20 Biodiversitetsrådet sætter rammen
- Signe Normand, forperson i Biodiversitetsrådet
10:30 The legislative aspects of nature restoration in light of the Nature Restoration Regulation
- Arie Trouwborst, professor i Nature Conservation Law, Tilburg Universitet
10:55: Pause
11:10 Global restoration agreements and commitments and the state of play on that. Including reporting towards GBF target 2 on restoration to the CBD
- Neil Burgess, Head of Science at UNEP-WCMC (Cambridge), professor i conservation biology, Københavns Universitet
11:35 Marine biodiversity and coastal restoration ecology and monitoring in light of EU's Nature Restoration Regulation
12:00 Frokost
12:45 Oplæg ved Biodiversitetsrådet
- Theis Kragh, næstforperson i Biodiversitetsrådet
- Karen Timmermann, næstforperson i Biodiversitetsrådet
- Signe Normand, forperson i Biodiversitetsrådet
13:15 Grafisk referat v. Anna Munck Laybourn
13:20 Paneldebat med natur- og miljøordførere
- Ole Birk Olesen (LA), folketingsmedlem, naturordfører
- Fie Hækkerup (S), folketingsmedlem, miljøordfører
- Thomas Rohden (RV), folketingsmedlem, miljøordfører
- Frederik Bloch Münster (K), folketingsmedlem, miljøordfører
- Carl Valentin (SF), folketingsmedlem, miljøordfører
- Spørgsmål fra publikum
14:00 Grafisk opsummering og opsamling på konferencen
14:10 Tak for i dag v. Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet
14:15 Kaffe, kage og networking
Der tages forbehold for ændringer.
Tilmelding
Del denne nyhed